Full text of "Ordenes liv"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

v^-,

Ordenes liv

Kristoffer Nyrop, Torben Nielsen

Digitized by

Google

..■^aiBSB'

^'i^m

ri m

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

KRISTOFFER NYROP

ORDENES LIV

MED FORPATTBRBNS PORTRÆT

KØBENHAVN
DET SCHUBOTHESKE FORLAG

MCMI

Digitized by

Google

• • • • •

• • ••

• • • • • •

•• • • • • ^

-•- •

Digitized by

Google

ivp00385

Digitized by

Google

Omstående portræt af forfiitteren er
tegnet til bibliotheket af P. S. Krøyer

Titelvignet og bindemblem er udførte
af Hans T^ner

Oplag: 2500 ekspl.

Paa papir fra de kejserlige Japanske

fabrikker i Tokio er der trykt fem

nummererede eksemplarer

Nr. 2

Digitized by

Googk

ORDENES LIV

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

^.. rM

Digitized by

Google

r-4

"^ y

Vsi''" I

Digitized by

Google

Digitized by

Google

» KULTCR-BULIOTHBK«

KRISTOFFER NYROP

ORDENES LIV

LBS MOT8 MB SIONIPIBNT NATURELLBMBMT,
MAIS A PLAISIR.

RABBLAIS

KØBENHAVN

DET SCHUBOTHESKE FORLAG

1. L. LYBECKSR OO B. A. HIR8CH8PRUNO

1901

Digitized by

Google

n. H. THIBLB9 BOOTRTHKBBI

Digitized by

Google

MIN KÆRE KOLLEGA

Prof. Dr. med. J. P. BJERRUM

HBNGIVENHBD

TILEGNET

Digitized by

Google

Digitized by

Google

KAPITEL I

I Hjortens flugt siger Folmer sanger:

Se, når jeg narren mødte,
Da kaldte jeg ham nar;
Og slyngelen jeg vejed
Og tog for hvad han var.

Disse kække vers minder om nogle bekendte
linier hos den franske satiriker Boileau:

Je ne puis rien nominer^ si ce n*est par son nom.
Tappelle un chat un chat, et Rolet un fripon.

Den livsmoral, de to digtere her udtaler, altid
at nævne tingene ved deres rette navn, er djærv
og ærlig — men den er absolut uigennemførlig
i det praktiske liv. Hvis man vilde gå rundt og
ugenert »kalde en kat en kat og Rolet en slyngel«,
vilde man snart gøre sig aldeles umulig mellem
dannede mennesker. Som livet engang har formet
sig, kræver det, at man tager en mængde for-
skellige hensyn — ikke mindst sproglige.

Kalder jeg en kat for en kat, udsætter jeg
mig i mange tilfælde for at såre mine niedmen-
neskers finfølelse, og kalder jeg Rolet for en

Digitized by

Google

sl^ngel,^ jTår ^eg. na^mt en injurieproces på halsen ;
::jégiiO(l45:d€TfQJr..i J^ægge tilfælde til at udtrykke
*mfg på én mindre direkte måde. Denne sproglige
gliden uden om kaldes eufemisme. Vi møder
den på de forskelligste områder under de for-
skelligste former. Den anvendes overfor det
højeste, så vel som overfor det laveste. Både
det ædle og det uædle, det alvorlige og det latter-
lige, det betydningsfulde og det ligegyldige, alt
hylles diskret i eufemismens skærmende kåbe.

Mangfoldige er grundene til at man forsigtigt
kryber i ly bag en dækkende omskrivning og
sky søger at undgå den direkte betegnelse, det
egentlige og rammende ord. Snart er det ære-
frygt for det ophøjede, hvis navn man ikke er
værdig at nævne, snart overtroisk angst for onde
magter, som man vil besværge og forsone, snart
er det undseelse og sømmelighedshensyn, snart
forsigtighed, beskedenhed eller overbærenhed,
snart lyst til at dække over det hæslige og ube-
hagelige, snart lyst til at pynte på det tarvelige,
snart simpelt hen skaberi og unatur. Og alt
efter omstændighederne bliver den eufemistiske
omskrivning alvorlig og værdig eller ydmygt ind-
smigrende, skånsomt dækkende, spøgefuldt over-
given eller affekteret.

Inden vi nærmere undersøger de forskellige
områder, på hvilke eufemisme bringes i an-
vendelse, skal her i korthed gøres rede for de
midler, ved hvilke den finder sit udtryk.

Digitized by

Google

En meget almindelig måde, på hvilken man
bekvemt slipper uden om ord, der anses for
stødende, er anvendelsen af fremmedord. Så-
længe disse endnu føles som fremmede, betegner
de ikke tingen så direkte som det hjemlige ord;
de tilslører den diskret, ja hyppigt pynter de på
den og giver den ligesom et finere og fornem-
mere præg. Medens det således er absolut stødende
at sige om en dame, at hun er fed og tyk, er
der intet i vejen for, at hun kan være korpulent
eller have embonpoint Det anses også af mange
for simpelt at tale gm at svede, men når man
blot siger transpirere, så går det. At brække sig
er heller ikke vel set eller rigtigere vel hørt i
dannet tale, derimod kan vomere nok accepteres.
Hvilken uendelig forskel er der ikke på at røve
et land og annektere det? og hvor højt står ikke
en dipsoman over en drukkenboldt og en kvartals-
dranker I Det er ligesom en præsident er finere
end en formand, en direktør end en bestyrer,
en grosserer end en købmand, en sekretær end
en skriver, en accoucheur end en fødselshjælper,
en kelner end en opvarter. Yderst betegnende i
denne henseende er hvad en lille pige — efter en
anekdote i Simplicissimus — sagde til sin moder:
Mama, Geheimrats sind doch viel feiner als wir,
die essen nicht Abendbrot, die soupieren. Den
fremmede benævnelse er i mange tilfælde som
et slags adelspatent. Kongen bor i gemakker og
har en gemalinde; vi andre bor i værelser og

Digitized by

Google

har en hustru. Mærk også, at tjenestefolk kun
får løn, kgl. embedsmænd derimod gage.

Meget ofte tager man (^så sin tilflugt til,
hvad man kalder en synekdoke, idet man
sætter et ganske almindeligt ord istedetfor det
specielle og nævner slægt (genus) for art (species).
Det lyder bedre at sige den onde end fanden
eller satan; en lille genstand er uskyldigere end
en snaps, og møblet eller huset eller en lyd kan
bruges, hvor andre danske eller fremmede be-
nævnelser vilde gøre skandale. Man siger *hvis
noget skulde ske', og tænker på en ulykkelig
hændelse, man siger at gd bort og mener at
dø, osv.

Eller man betjener sig af en litote, d. v. s.
et udtryk, der siger mindre, end man mener. Et
klassisk exempel har vi hos Corneille i Chiménes
ord til Cid:

Va! Je ne te hais point!

Hun vil ganske sikkert sige noget andet og
mere til ham end, at hun ikke hader ham, men
undseelsen forbyder hende at bruge det direkte
udtryk for hendes følelser. I tysk sportssprog
siges. om en jockey, der er kommet til skade:
Er ist nicht unverletzt geblieben; og ligeså skån-
somt meddeler de spanske tyrefægtningsplakater,
at, hvis de engagerede pikadorer bliver »gjort
ubrugelige«, kan publikum ikke forlange andre
(en el caso de inutilizarse los cinco picadores no

Digitized by

Google

podrå exigirse otros). Litoten anvendes også af
høflighedshensyn ; når Napoleon III sluttede stats-
rådet og ønskede, at ministrene skulde gå, sagde
han til dem: MessieurSy je ne vous redens plus!
Og den er ret yndet i gemytlig tale. I Zolas
Débåcle fortæller Picot, at han var med ved
Froschweiler »hvor vi ellers ikke havde det med
kulde, skal jeg love for« (oå il ne faisait pas
froid, je vous en réponds).

Denne fremgangsmåde, at benægte det mod-
satte af hvad man mener, er overordentlig al-
mindelig i daglig tale; smig. vendinger som:
Det er ingen spøg. Han er lidet tiltalende. Jeg
kan ikke rose ham. Det var ikke høfligt Det
går ham ikke godt På samme måde i andre
sprog; fra tysk skal anføres: Das ist kein Spass,
keine Kleinigkeit Es geht mir nicht gut Es ist
mir garnich schdn^ garnich extra, osv. Vi
træffer også denne fremgangsmåde benyttet i
orddannelser: uværdig, ukysk; tysk: nichtswurdig,
Unzucht osv. Det er utvivlsomt, at den blot
kontradiktoriske modsætning altid lyder mildere
end den absolute; det så man f. ex. under den
berygtede Stemberg proces i Berlin , hvor vidnerne
stadigt beskyldte hinanden for at fare med løgn,
indtil præsidenten forbød dette ord: »De må ikke
sige løgn, det er en fornærmelse; sig usandheds.

Undertiden tager man også sin tilflugt til
antifrasen, hvorved man siger det modsatte af
hvad man mener. Et interessant exempel herpå

Digitized by

Google

har vi i det gamle testamente. I første Kongernes
bog (kap. 21, V. 10, 13) lader Jesabel falske vidner
optræde mod Naboth, fordi han ikke vil afstå
sin vingård til Akab. De anklager ham for at
have «i velsignet Gud og kongenc (iVulgata: bene-
dixit Deum et regem), og han stenes til døde.
I Jobs bog (kap. 1, v. 11, kap. 2, v. 5) siger Satan
til Herren: »Job elsker dig, fordi du har været
god imod ham, men sæt ham på en prøve. Ud-
stræk din hånd, rør ved alt, hvad hans er, og
han vil velsigne dig i dit ansigt«. Bægge steder
er meningen tydelig nok; der er i virkeligheden
ikke tale om at velsigne, men om at forbande;
men at forbande Gud var en så gruopvækkende
misgæming, at den ikke engang turde nævnes
ved navn. Her kunde end ikke en formildende
eufemisme hjælpe; man tog da sin tilflugt til et
voldsommere middel, til antifrasen. Også i mange
moderne sprog dækker velsigne over forbande;
det er ikke for det gode, når man på dansk
taler om en velsignet støj, eller når man på fransk
udbryder: le sacré animal!

Det er rimeligvis også en ærbødig antifrase^
der begrunder den ældre danske anvendelse af
by fred i betydning af brud på byfreden, »at gøre
byfred« var en halsløs gæming; på samme måde
anvendtes agerfred, gårdfred, gudsfred, kirkefred,
plovfred og ting fred. I forskellige sprog siger man
undertiden sundhed for sygdom (se s. 20) og
sædelighed for usædeUghed (mærk en benævnelse

Digitized by

Google

som sædelighedspolitiet og det københavnske slang-
udtryk »at sidde for sædelighed«), I Frankrig
taler man skånende om et maison honnéte (an-
stændigt hus) og betegner dermed et maison
malhonnéte (uanstændigt hus), ligesom man siger
emmieller, hvor man mener emmerder, Anti-
frasen anvendes hyppigt ironisk; da det var
blevet kriminelt at kalde en arbejder, der brød
striken, for skruebrækker, kaldte man ham for
hædersmandy hvilket ord derfor blandt arbejdere
meget hurtigt hørte op med at være et rosende
udtryk (se s. 52). Den ironiske antifrase anvendes
hvert øjeblik i daglig tale; et fæ kalder vi et godt
hode, en slyngel en net herre, en kryster en stor
helt, o. s. V. ; 'smlg. tysk du bist ein schoner Kerl,
da kam ich schon an^ das ist recht nett von dir,
og fransk: auoir de belles maniéres, d est du propre^
je vous trouve gentil, un beau monsieur, fiez-vous-y.
Det hænder undertiden, at et udtryk anvendes
så hyppigt antifrastisk, at den oprindelige betyd-
ning så godt som fuldstændigt forsvinder for
bevidstheden, ironien er blevet til alvor, den
substituerede betydning har fortrængt den egent-
lige, således er det f. ex. på dansk gået med en
net herre, en net historie, og på tysk findes en
lignende udvikling ved sauber i forbindelser som
eine saubere Gesellschaft, eine saubere WirtschafL
Når man i Spanien rakker én ordentlig ned,
»klæder man ham i guld og purpur« — tale-
måden paner de oro y azul kan ikke længere

Digitized by

Google

anvendes efter den oprindelige betydning. Det
københavnske gadesprog frembyder en morsom
parallel i anvendelsen af verbet at pynte. Han
har ordentlig pyntet ham, vil sige så meget som,
at han har givet ham en blodig næse og et par
blå øjne.

Med hensyn til den ironiske antifrase må
endnu mærkes, at, hvis den benægtes, ophører
den med at være antifrase ; altså kommer han
er et godt hode til at betyde det samme som
han er ikke noget godt hode; den hele forskel er,
at den første sætning har eller kan have et vist
ironisk anstrøg, medens den sidste er nøgtern
konstaterende. Dette ejendommelige forhold be-
nyttede Bille sig engang af på en meget vittig
måde i rigsdagen. I mødet d. 20de okt. 1865
bemærkede han, at justitsministeren vistnok havde
»et godt øje til pressefriheden, såvel som til
andre friheder her i landet«. Da formanden på-
talte dette udtryk, svarede han, at han bøjede
sig for den ærede formands mening og skulde
da erklære, at ministeren ikke havde noget godt
øje til pressefriheden. Dette svar fremkaldte
latter i tinget, og han tilføjede da: »Jeg beder
om undskyldning, hvis jeg har foranlediget nogen
misforståelse; jeg ønskede kun at sige det mod-
satte af, hvad jeg sagde før . . .« Det gjorde han
også formelt set, men i realiteten sagde han det
samme.

Endelig benytter man sig også af det ganske

Digitized by

Google

simple middel, helt at udelade det stødende ord
eller udtryk. En sådan fortielse eller aposiopese
træffes hyppigt i eder og lignende udbrud: Så
skulde da også ... I bevares (for Gud bevar os),
du godeste, osv. Jvfr. gid = give det (Gud).

Til eufemisme må også henregnes de tilfælde,
hvor man beholder det kriminelle ord men i
en forvansket og fordrejet form. Dette middel
anvendes især overfor Guds og djævelens navne
og uhøviske ord. Hvorfor sige mordieu (Guds
død), der kan støde og forarge, når jeg blot be-
høver at forandre det til morbleu , for ikke at
fornærme nogen? Fra børnesproget kan anføres
forskellige exempler på, hvorledes upassende og
altfor naturalistiske ord bliver acceptable ved en
simpel konsonantforandring. Hyppigt antydes
det banlyste ord blot ved en enkelt lyd. Sd til
Hede-husene er et elegant substitut for så til hede
helvede, og i svensk studenterjargon siges jårn-
vågar for jåvlar (djeflar).

De sidste udtryk fører os over til de for-
blommede ord, af hvilke særdeles mange er
eufemistiske. Ofte antager eufemismen her et
humoristisk præg, som når man i Tyskland,
for at undgå at sige ligefrem om en mand, at
han er borneret, omskriver det med Borneo ist
sein Vaterland. I Frankrig er man ikke så
udelikat at sige ligefrem om en mand, at han er
hanrej; man siger, at han er rejst til Cornwales
(Cornouailles) , eller at han har skiftet navn og

Digitized by

Google

nu hedder Cornelius; bægge ordenes første stavelse
leder ved den lydige hentydning til den pågældende
mands pandeprydelse (cornes, horn) tanken diskret
og let i den ønskede retning. Det samme ord-
spil glæder også i høj grad poeten i Barselstuen
(5te akt, 4de se): »Corfitz, paa Latin Cornificius,
ha ha ha! Jeg vil, min Tro, gjore et Vers over
Ham for slet Intet, alene for Navnets Skyld, ha
ha hal« Af danske forblommede eufemismer kan
anføres at have hjemme på Flakkebjærg (d. v. s. at
føre et omflakkende liv, være en landstryger), at
være født i Fjollerup og døbt i Tosserup, osv.

Det gælder i det hele om blot at få et andet
ord end det egentlige, hvis dette i nogen hen-
seende kan støde eller være ubehageligt. Det er
den brutale ligefremhed, man søger at undgå;
der må pyntes på den nøgne virkelighed: fri-
bytterens håndtering synes således langt mere
poetisk end sørøverens. Dette har selv Falstaff
en levende fornemmelse af, hvorfor han også
siger til prins Henrik: »Nå da, du allerkæreste
vindspiller, når du bliver konge, så lad ikke os,
som ere livdrabanter af nattens hær, kaldes tyve-
knægte ved dagens skær, lad os hedde Dianas
skovfogeder, riddere af skyggen, månens skøde-
børns (Henrik IV, 1ste akt).

Men eufemismen anvendes ikke blot overfor
sådanne mindre hæderlige håndteringer; selv
fuldt ud respektable og agtværdige bestillinger
må fixes op med et fint navn, der kan styrke

Digitized by

Google

selvfølelsen og hjælpe på den sociale anseelse.
En benævnelse som ligtorneoperatør vil skurre i
manges øren, hvorimod omskrivningen fodlæge
dækker over alt stødende, samtidigt med at
standen hæves ved det finere navn. I Tyskland
går man så vidt, at man — i humoristisk tale

— regner fodlægeme til øjenlægerne, Augenårzte

— fordi de opererer Huhneraugen! Et andet
exempel afgiver rottemændene eller rottejægeme,
som er forfremmede til kammerjægere, en ligeså
træffende som velklingende titel, der jo i lydlig
henseende minder om selve kammerjunkerne.
Lauremberg satiriserer, tildels med urette, over
denne art af »honnet ambition« :

En Timmersvend er na en Bygemester sand,

En Spillemand er oc en konstig Musicant,

En Rottenfænger skal nu heede Kammer Jæger.

Det nye navn ligesom forvandler tingen: en
neger, der tager benævnelsen negro meget for-
trydelig op, bliver strålende glad ved at være
a coloured gentleman. Men der kan også knytte
sig andre fordele til det nye navn; da det i
Paris blev forbudt at danse cancan på grund af
denne danses usædelige karakter, dansede man
quadrille — det var akkurat det samme, men
kvadrillen havde den fordel ikke at være forbudt
af politiet. Rent skaberi er det derimod, når
f. ex. spyt erstattes af mundvand^ eller som på

^ Derimod er den af Troels Lund benyttede omskrivning
11

DigiUzed by

Google

svensk af et fremmedord^ saliv; at bruge eufe-
mismer, hvor ingen behøves, fører lige ind i
preciøsisk unatur. løvrigt mente allerede Tacitus,
at spji^ og spytte var plebejiske ord, der burde
undgås. I Historiæ (IV, 81) lader han en blind
alexandrisk sjover bede Vespasian om at spytte
sig i ansigtet med følgende sirlige vending: ut
genas et oculorum orbes dignaretur respergere oris
excremenio (at det måtte behage ham at fugte
hans kinder og øjnenes kuglelåg med sin munds
udsondring).

Efter nu at have gjort rede for de midler,
man benytter sig af i eufemistisk tale, skal vi
undersøge nogle af de områder, hvor den særlig
kommer til anvendelse.

Den samme andagtsfulde ydmyghed og den
samme fromme frygt, som omgiver Gud, om-
giver også hans navn. Det er helligt, det er uud-
sigeligt. For jøderne var deischem hammephorasch,
og de erstattede det med adonai^. Tilsvarende
forhold træffes særdeles hyppigt i orientalske
religioner, i den ægyptiske dødebog læses ad-
varslen: »Nævn ikke den store Guds navn«;

menneskevand (Sundhedsbegreber, s. 183) ingenlunde at
afvise.
^ Nærmere oplysninger herom findes i min afhandling
om Navnets magt, trykt i Mindre afhandlinger udgivne
af det philologisk-historiske samfund. København, 1887.
Også i særtryk.

Digitized by

Google

denne advarsel lyder endnu til os, og den har
afsat talrige sproglige spor, idet man har under-
kastet Guds navn en mængde vilkårlige for-
drejelser og substitutioner.

På samme måde forholder det sig med mange
andre hellige navne og ord: det er helligbrøde
at nævne dem. Også overfor djævelens navn
må man vise stor forsigtighed; man skal aldrig
mane fanden på væggen og blot det at nævne
ham kan have slemme følger. løvrigt finder også
hans sataniske majestæt selv det undertiden
heldigst at optræde under et andet navn. I Faust
vredes Mefistofeles, da hexen siger: »Sinn und
Verstand verlier' ich schier, — Seh' ich den Junker
Satan wieder hier« ; og han svarer: »Den Namen,
Weib, verbitt' ich mir ... Du nennst mich
Hr. Baron, so ist die Sache gut.«

Af danske exempler kan anføres det gamle
stø (for Guds død), det moderne helledu (for
hellige Gud); sialg, hillemænd (for hellige mænd),
og i Bjerre herred hillegismænd (for hellige Guds
mænd). Jesus er blevet fordrejet til Jøsses eller
forkortet til Je (Herre Je). En aposiopese har
vi i død og pine (for Guds død og pine), en
substitution i ved den søde grød, Istedetfor fan-
den siges den lede, den onde, en vis mand, den
slemme, gammel karl, osv. I et jysk æventyr
fortælles om en dreng, at han kom løbende
»ligesom fanden — gud forlade mig det, a sku
et seij så slemt — ligesom den lille mand var

Digitized by

Google

efter ham«. Af fordrejelser kender jeg for Natan
istedetfor for Satan. Man bruger også mang-
foldige substitutioner som Søren, Morten, Karen,
Maren, Marie, osv. Det er interessant at lægge
mærke til, at såvel djævel som fanden er op-
rindelige eufemismer. Djævel er det græske
diabolos, der betyder bagtaler eller anklager (in-
criminator), og fanden er det gamle frisiske
fandiand, fristeren.

På svensk siges Helsike, Helsingland, Håckle-
fjåll for helvete. Djåf valen bliver til djåkern
eller omskrives med den lede, den sure, hin onde,
hin hale, raggen, den styggen, eller ordet ude-
lades helt, og man taler kun om tusan eller hin,
Istedetfor forbanna mig siges forbaska mig eller
fordubble mig, hvilket yderligere udvides til for-
dubble mina inkomster.

På tysk bliver Gottes til Potz i Potz Welt,
Potz Wetter, Potz Blitz, Potz Stern osv., og Guds
navn udelades i udråb som behute, bewahre og
det dialektale mein! Teufel bliver til Teuxel,
Teixel, Deuker, Deiker, Deuischer, osv., eller er-
stattes af der Båse, der Versucher, der Widersacher,
der Schwarze, der alte bose Feind (Luther), osv.
Ein verfluchter Kerl formildes til ein verflixter
Kerl, og Gott straf mich fordrejes til Gottstram-
bach eller *strambach. Mærk også de halvt
humoristiske substitutioner som Allmåchtiger
Strohsack eller Schwerebrett, Højst interessant
er det, at udbruddet Gott sei bei uns, der ligesom

Digitized by

Google

korsets tegn anvendtes, om jeg så må sige, pro-
fylaktisk, når man talte om djævelen, for at af-
værge alle slemme følger, efterhånden er trådt
ganske i stedet for dette ord. I folkesproget
bruges nu Gottseibeiuns synonymt med Teufel,^
uden at man gør sig rede for den virkelige be-
tydning af ordets bestanddele.

På engelsk siges for helvede a verg uncom-
fortable place eller the other place. Aldeles den
samme omskrivning findes hos Holger Drach-
mann: »Jeg ved ikke, skriver han i Den hellige
Ild (s. 200), hvor Abrahams skød er, — men jeg
ved, hvor det andet sted er«.

På fransk forandres Diea til bleu i forbindelser
som morbleu (d. v. s. mort de Dieu, Guds død),
corbleu (d. v. s. corps de Dieu, Guds legeme), osv.
Diable forandres til diantre eller omskrives med
le Malin, le Mauvais, le Vilain, VEnnemiy osv.

Overfor ildesindede guddomme eller magter,
hvis velvilje man vil sikre sig, benytter man
hyppigt antifrasen. Grækerne dyrkede de frygtede
Bringer under navnet Eumenider (de velsindede),
og i Tyskland kaldte man die Unholden for die
Holden netop med det stiltiende ønske om, at
de skulde være én huld. Det er af en lignende
grund, at grækerne kaldte den venstre side, der
ved alle varsler blev betragtet som ulykkebringende
for euongmos , d. v. s. den med det gode navn,
af det gode varsel.

Digitized by

Google

En hemmelighedsfuld frygt og en andagtsfuld
tilbageholdenhed omgiver også døden; når den
kommer og river vore kære bort, søger vi at
dulme smærten ved skånsomme omskrivninger,
der kan borttage den bitre brod og bringe os
trøst. Derfor er eufemismernes antal større her
end på noget andet område. L. Morandi har for
nogle år siden undersøgt, på »hvormange måder
man kan dø i Italien«, og han har fundet omtr.
tohundrede forskellige måder; på tysk har man
endog eftervist det dobbelte antal.

Døden betegnes som en skilsmisse, en heden-
fart (d. V. s. bortrejse), som den nat i hvilken
ingen kan arbejde. Den som dør, går ind til
den evige hvile, til et bedre liv, til sine fædre, på
lange rejser, eller han følger naturens bud. Den
som er død, han lider ikke mere, han har ud-
stridt, han har lukket sine øjne, draget det sidste
suk, sover den lange søvn; han er vandret heden,
eller blot gået bort. Mere dagligdags er at falde
fra; tidligere sagdes at affalde.

Da hos Shakespeare overdommeren spørger
Warwick, hvorledes det står til med kongen
(Henrik IV er lige død), lyder svaret: »Såre vel,
al hans bekymring har nu fået ende« (Exceeding
well; his cares are now all ended).

Også ordet afdød undgås. På dansk bruges
hensovet eller salig, der oprindelig blot betyder
lykkelig, på tysk der Verklårte. 1 Frankrig er-
stattes det hyppigt af regretté (savnet) eller pauvre^

Digitized by

Google

i England af blessed (velsignet) og i Italien af
pouero (stakkels).

For lig siger vi det afsjælede legeme, de jordiske
rester; oprindelig er vel også cadaver en eufemisme
(smig. lægernes mors for død).

Graven betegnes som det sidste hvilested, den
sidste bolig y og kirkegården er guds mark (tysk
Gottesacker), den hellige mark (italiensk campo
santo) eller hvilestedet (græsk koimetérion).

Mennesket spøger med alt, selv med døden;
Rabelais har ret, når han siger, at le rire est le
propre de Thomme! Hvad hjælper det i virke-
ligheden at være bange for manden med leen?
vi undgår ham dog ikke. Livet blev ikke til at
holde ud, hvis vi skulde gå rundt i stadig frygt
og bæven. Så heller tage det hele fra den ge-
mytlige side og drikke et glas med Gevatter Todt
eller Freund Hein, som Heine siger, og den rædsel-
vækkende knoklede skeletmand reduceres til hr.
Klappermann eller hr. Streckebein.

Det er sådant forsorent galgenhumor, der frem-
kalder udtryk som at glemme at trække vejret,
tage en udgangsbillet eller blot tage billeten;
mærkelig nok tilhører også at himle udelukkende
det humoristiske sprog. På tysk siger man er
ist am die Ecke gegangen, er ist abgerutscht, ihm
thut kein Finger (Zahn) weh, osv. På italiensk
finire di mangiare pane (holde op med at spise
brød), andare negli altri calzoni (trække i et par
andre buxer), andare a ingrassare i cavoli (gøde

Digitized by

Google

kålen), osv. På fransk er de humoristiske om-
skrivninger overordentlig talrige: remercier son
boulanger (afskedige sin bager), perdre le goåt du
pain (miste smagen for brød), souffler sa veilleuse
(slukke natlampen), fermer son parapluie (slå
paraplyen sammen), casser sa pipe (slå sin kridt-
pibe i stykker), remiser son fiacre (afsige sin
droske), poser sa chique (lægge skråen), déposer
son mandat (nedlægge sit mandat), recevoir son
décompte (få sin afregning), manger les pissenlils
den bas (spise salat fra neden), osv.

Hvilken afgrund skiller ikke sådanne udtryk
fra de kendte linjer i Hakon Jarl:

Han sejler ned ad Elivagas bølger
Til Niflhejm.

Eller fra Mowbrays hilsen til Englands konge:

Hver dag forøge den henrundnes lykke,
Til Himlen, avindsyg på jordens held,
Til kronen føjer evighedens krans.

(Richard den anden, I, se. 1.)

Også overfor den åndelige død, jeg tænker
på alle arter af sindssvaghed, iagttages stor. var-
somhed. Istedetfor gal siger vi hellere sindssyg,
sindsforvirret (smig. svensk svagsint), forrykt^ for-
styrret, ikke at være ved sine fulde fem, osv.; og
den åndeligt indskrænkede betegner vi som en-
foldig, skikkelig, som en der ikke har opfundet
krudtet. På tysk er han anspruchlos, harmlos,

Digitized by

Google

unschuldig eller ein guter Mensch; på fransk er
han simple desprit eller bonhomme.

Både vanvittig og idiot er oprindelig eufe-
mismer. Vanvittig betød tidligere blot uvidende
eller ufornuftig, og idiot kommer af græsk idiotes,
der betyder en privatmand i modsætning til en
øvrighedsperson, altså den lavere stående, læg-
manden, den som intet har lært og intet kan
lære.

Mange steder i Frankrig kalder man idioterne
de uskyldige (les innocents); i middelalderen
kaldte man dem de velsignede, benedicti, hvorfra
det franske benet, der nu kun har betydning af
et Qols; det engelske sillg, dum, enfoldig er det
samme ord som vort salig og betyder oprindelig
lykkelig, uskyldig; det svejtsiske kretiner stammer
fra christianus, kristen.

Så snart vi kommer til et udtryk som at
have en skrue løs (smig. svensk icke hafva alla
skrufvar i behåll), kommer vi til de humo-
ristiske eufemismer, ti også på dette område
tumler folkeviddet sig og tit på en yderst løs-
sluppen måde. De humoristiske betegnelser mylrer
frem i stadig afvexling og fornyelse. Man be-
høver blot at tænke på moderne københavnske
slangudtryk som at være blød i nødden eller på
pæren (pergamotten), have pærekatarrh, være skør
i gesimsen eller på kuplen, sprukken på beholderen,
have revner i gesimsen, have en lejlighed ledig på
kvisten, have indianere på taganlægget, have buler

Digitized by

Google

I blikspanden, have pletter på kartoflen, have træk
i stærekassen, have keglebane i beværtningen.

Pendanter til sådanne drastiske vendinger
finder vi i alle store byers vulgærsprog. I Paris
siger man således f. ex. avoir ane sauterelle dans
la guitare (have en græshoppe i guitaren), une
araignée dans le plafond (en edderkop i loftet),
une écrevisse dans la tourte (en krebs i tærten),
une trichine dans le jambonneau (en trikin i
skinken), osv.

Også overfor alle slags legemlige sj^g-
domme anvendes eufemistiske omskrivninger i
stor udstrækning, og i mange sprog søger man
at undgå selve ordene syg og sygdom, således
f. ex. på latin , hvor morbus mindede for meget
om mors (død), hvorfor det erstattedes af infir-
mitas, languor, vitium etc. Når man er gammel
og svagelig, tager man i Danmark sin afsked af
helbredshensyn, i Tyskland aus Gesundheitsruck-
sichten og i Frankrig pour cause de santé. På
denne måde kan ordet sundhed blive enstydigt
med sygdom ^ ; i Sverrig rejser man til et bade-
sted for at soka bot for sin helsa, og her står
helsa i betydningen ohelsa; også på latin betyder
valetudo, afvexlende efter sammenhængen, sund-
hed eller sygdom. Det er også karakteristisk,

^ I. P. Jacobsen skriver i et af sine breve til Ed. Brandes
(nr. 82) : Jeg har haft alt for megen kvalm med mit helbred
— om det turde være mig tilladt at betegne noget ved sin
modsætning.

Digitized by

Google

at et sygehus (sindssygehus) på fransk benævnes
maison de santé (sundhedshus). Hospital er sprog-
historisk set det samme ord som hotel og betyder
oprindeligt gæstehus. Man er i det hele taget
nødig syg, man er utilpas, upasselig, indisponeret,
men man vil ikke høre tale om, at man virkelig
er syg. Det tyske ord for sygdom, Krankheit,
der har afløst det ældre germanske Seuche, be-
tyder oprindeligt svagelighed; det franske ord
for syg, malade, kommer af lat. male habitus,
upasselig.

Mange går også gærne af vejen for at nævne
alvorlige sygdomme ved deres navn. Man und-
går det simpelt hen af forsigtighedshensyn , når
den syge selv er tilstede, og er man endelig nødt
til at omtale hans sygdom, tyer man til frem-
medord.

Mangen syg vil måske ikke forskrækkes ved
at erfare, at han lider Sif pneumoni, hvorimod
det vilde kunne skade ham at høre, at hans
sygdom var lungebetændelse. Her er et område,
hvor anvendelsen af fremmede ord kan være til
^drkeIig gavn. De kan desuden yde god hjælp
i mange tilfælde, hvor generthed og undseelse
vanskeliggør anvendelsen af danske ord. * End
ikke den mest finfølende vil undse sig ved at
tale om diurese.

Men der kan også anføres andre grunde.
Navnets magt gør sig gældende overfor sygdomme
ligesom overfor højere magter; det har været og

Digitized by

Google

er tildels endnu en almindelig udbredt tro, at
den blotte nævnelse af sygdommens navn kan
medføre ulykke. Jeg skal anføre nogle exempler.
Mange steder i Jylland tør man ikke kalde
bylder ved deres rette navn, for så bliver man
ikke så snart fri for dem; de skal kaldes tingester,
kanisser eller sådant noget. Thura fortæller, at
på Bornholm turde man ikke tale om kolde-
sygen eller feberen; man kaldte den Stif-
Moderen, Rabban, det lea Bæst eller lea Bæsting.
I Sverrig betegner man alle slags indre syg-
domme med oting, rosen kaldes ohgra eller
stygga tinget. Rietz bemærker: »Når nogen har
slået sig eller hugget sig og fået et større sår,
vil man ikke nævne det onde ved navn, men
siger blot hans mærke; man mener, at ellers vil
såret vanskeligt la^es«. I Tyskland bruges van-
lige og indsmigrende navne som das gute, das
gesegnete, das setige. Pesten kaldes Gevatterin,
og helvedes ild er das heUige Feuer eller das
hellige Ding. På lignende måde benævnes den
italienske sumpfeber malaria som den hellige
feber (febris sancta), I Frankrig tror man man{^
steder, at det er farligt at udtale ordet rage (gal-
skab), når man taler med en, der er bleven bidt
af en gal hund, ti da vil han strax få vandskræk.
Man fortæller, at i året 1812 var en tjener i
Aigueperse bleven bidt af en hun^i; ni måneder
efter deltog han i et gilde, hvor han spiste og
drak og dansede meget, og der var da én, som

Digitized by

Google

sagde til ham: t^Vous vous amusez comme nn
enragé,€ To dage efter blev han gal af vand-
skræk og døde. En fransk læge bemærker her-
til: »Man må ikke glemme, at fantasien spiller
en stor rolle ved hundegalskab, derfor bør ord
som hund, bid, galskab, vand og lignende, som
kan gøre indtryk på den syge, strængt undgås
i hans nærværelse.«

Vi vilde komme for langt ind på overtroens
område ved at fortsætte., disse undersøgelser. Lad
mig blot tilføje, at man. også overfor dyr be-
nytter sig af allehånde eufemismer. Hvor for-
sigtig man skal være med ulven viser følgende
svenske vers:

Raller du maj varj

sd ska Ja bli dine kreter arj,

kalier du måj buse,

så ska ja folje dine kreter te huse;

mån kaller du måj guUfot,

så skal ja bli dine kreter bå trogen å huli

Der er andre dyrs navne, mange undgår af
pænhedshensyn; tør man ikke tale om lopper,
taler man om de sorte husarer eller hopsaer; på
svensk siger man små hoppande djur, og vægge-
tøf. kaldes våggmadammer.

Benævnelser på straffe og hvad dermed står
i forbindelse har også fremkaldt en rig anvendelse
af eufemismer, hyppigt af humoristisk art.

Digitized by

Google

For dødsstraf siges livsstraf (smig. tysk Lebens-
strafe) og for bøddel siges mestermand, hvilket op-
rindeligt er en hagdrende betegnelse. Det brugtes
tidligere endogså om Gud. Kingo synger:

Komme hvad der komme kand,
Sorrig eller glædestand,
Gud er lykkens mestermand,

d. V. s. Gud er mester for, er den som bestemmer,
hvad der skal times os. løvrigt er det værd at
bemærke, at bøddel rimeligvis er samme ord
som pedel og egentlig kun betyder (rets)tjener.

I Tyskland omskrives bøddelen med der un-
genannte Mann, eller i humoristisk tale med der
Hauptkassierer ; i Frankrig bruges Fhomme cruel
(den grusomme mand), Fopérateur eller hædrende
Monsieur de Paris og le mattre des hautes æuvres,
Hans medhjælper, rakkerknægten, er Tadjoint
(»adjunkten«). Skafottet betegnes med et for-
blommet ord som et abbedi, hvor man kun mod-
stræbende lader sig optage, går op, FAbbage de
Monte-å-regret (smig. tysk Sakramentsleiter) ; den
dødsdømte er chanoine de Monte-å-regret, og
rakkerkarren er le confessional (skriftestolen).
Guillotinen er la mécanique eller la veuve (en-
ken), osv.

I københavnsk forbryderslang siger man for
at sidde i fængsel blot at sidde, og at komme i
Horsens tugthus er at komme over vandet; at få
rottingslag er at blive kildret eller at favne jom-

Digitized by

Google

frueiXy og at komme på vand og brød er at
komme ud at spise skorper; håndjærn forfines
til manchetter. Helt hjemligt og hyggeligt lyder
det, når arrestfoi-vareren af soldaterne omdøbes
til plejefader.

På dette område frembyder dog utvivlsomt
Frankrig de eleganteste omskrivninger. Fængslet
betegnes ikke blot som le secret (hemmeligheden),
men som le logis du roi, la maison du rpi
(kongens hus); og havde en fornem mand på
Ludvig d. 14des tid det uheld at blive halshugget,
hed det blot, at han »beviste, han var af adel«.
Således fortæller en anonym kritiker, der over-
værede førsteopførelsen af Racines tragedie Bri-
tannicus (13. dec. 1669), at han havde taget plads
i parterret, hvor der den eftermiddag var god
plads, da en stor del af Hotel de Bourgognes
stampublikum var optaget af Marquis de Cour-
boyer, qui ce jour-lå justifia publiquement qu*il
était noble, — alle uadelige måtte nemlig nøjes
med at blive hængt. løvrigt siger man heller
ikke om en mand, at han er bleven hængt, men
blot, at han se balance au bout dune ficelle, og
når endelig den, der fortjener at hænges, betegnes
som kilden i halsen, chatouilleux de la gorge,
må man i aller egentligste forstand kalde det for
»galgenhumor«.

Et sådant galgenhumor er også stærkt ud-
viklet i Tyskland, hvor det varieres på de utal-
ligste måder. Som prøver anføres følgende mere

Digitized by

Google

eller mindre humoristiske udtryk: Er muss
fliegen lernen. Er muss den hanfenen Gaul retten.
Er isst eine Hanfsuppe. Er wird zum Lufttrocknen
aufgehångt, osv.

Der dækkes også over det nødtvungne ophold
i et fængsel. En vagabond , hvem fongekosten
åbenbart ikke havde bekommet godt, blev spui^
om, hvorfor han var så mager. Svaret. lød:
»/c/l håbe einen Monat lang konigliche Hafer-
grutzsuppe gegessen«^. En anden svarede på et
lignende spørsmål: T^Ich håbe drei Monate lang
eine staatliche Entfettungskur durchgemachh.

Man pynter også gæme på prygl og slag.
En dreng prygler ikke en anden, men klør ham.
Eufemismen i dette udtryk er nu glemt, men vi
kan næmt tænke os, hvor kælende det oprindelig
har været. At klø frembringer jo altid en vel-
behagelig fornemmelse. Prygl betegnes i det hele
hyppigt som noget, der er lækkert og godt. Her
hjemme trakterer man med bankekød, medens
man i Tyskland serverer Prugelsuppe,_ Stockfische
ohne Butter eller Funf fingerkonfekt , i Frankrig
huile de cotret (»risolje*) eller jus de cotret Små
dunk i hovedet kalder vi nødder (smlgn. ty.
Kopf nusse); et slag på øret er hos os en ørefigen,
i Elsas en blomme (Pflaume),

Prygl sammenlignes også med penge; i Dan-
mark udbetaler vi næsestyvere (en styver er en
lille mønt), og i Tyskland giver man én et Funf-
thalersohein at vexle. Eller med blomster; en

Digitized by

Google

lussing kaldes på fransk en fembladet nellike
(une giroflée å cinq feuilles). Man er også meget
hensynsfuld overfor det frembringende redskab,
der gærne personifiseres. I Danmark kender vi
Mester Erik, det er jævnt og borgerligt; i Frankrig
er forholdene finere, der får man at gøre med
Jean de FHoussine; i Tyskland er spanskrøret
snart spanischer Gesandter, snart mere gemytligt
og kælende der gelbe Onkel.

Også om forbrydelser og laster svøber
eufemismen sin dækkende kåbe. Man myrder
ikke en fjende, men skiller sig af med ham, man
gør ham uskadelig, skaffer ham af vejen, tilside,
fra halsen, lader ham forsvinde, osv. Schillers
Dronning Elisabeth opfordrer ikke nogen til at
myrde Marie Stuart; hun siger blot til Mortimer:

Wenn Ihr
Mich eines Morgens mit der Botschaft wecktet:
Maria Stuart, deine blufge Feindin
Ist heute Nacht verschieden!

Ligeså indirekte udtrykker Henrik Bolingbroke
sig hos Shakespeare, da han siger om Richard II :

Have I no friend will rid me of this living fearf

På renaissancetiden gav man ikke folk gift,
man gav dem kun en drik, således i det høflige
land Frankrig, hvor poison (af lat. /w/ionem) på
grund af denne farlige anvendelse helt skiftede
betydning. I middelalderen blev man ofte hel-

Digitized by

Google

bredet ved en poison, senere bragte den døden;
lægedrikken blev det sproglige skalkeskjul for
gifldrikken. Selve vort gift er iøvrigt en oprindelig
eufemisme; det kommer af give og betyder gave.
Man talte om den hellige ånds gift, og ordsproget
sagde, at »gunst er bedre end gift og gave«: nu
er denne betydning kun bevaret i sammensæt-
ninger som afgift, tilgifty medgift, udenfor disse
forbindelser er gift blevet synonymt med edder,
som det oprindelig blot skulde dække over. I
flere af vore dialekter anvendes endnu udtrykket
en gift hø, ligesom giftig bruges i den gamle
betydning frugtbar; en giftig jord vil være
noget helt forskelligt for en københavner og
en jysk bonde. Den betydningsudvikling, gift
har gennemgået, skyldes temmelig sikkert ind-
flydelse fra tysk, hvor Gift på samme måde blev
brugt eufemistisk for Luppe, som efterhånden
glemtes.

Overfor tyveri bruger man hyppigt delvis
humoristiske eufemismer. En tyv betegnes som
langfingret; stjæler han af kassen, er han en
skuffebedrøver, løber han bort med den, »redder«
han den — ligesom i Frankrig, hvor man siger
sauver la caisse. I samme land hedder det også
elegant om den der har stjålet, at han ikke har
beholdt hænderne i lommen (il n'a pas toujours
eu les mains dans les poches), i Tyskland bruges
et gemytligt fbublommet ord: Er ist aus Trags-
heim und Nimmsmit. Man bruger også om-

Digitized by

Google

skrivninger af udelukkende nænsom og skånende
karakter. At stjæle er så groft \ at redde, hugge
eller negle er langt mindre graverende, andre
siger at begå en lille uregelmæssighed^ og i Sverrig
taler man på samme måde om några oegentlig-
heter eller oregelbundetheter. Men dette udtryk
er blevet stærkt dadlet, idet man har betragtet
det som vidnesbyrd om en »slap eller usund
forretningsmoral« — om med rette eller urette,
derom er det vanskeligt at dømme. Det er så
sin sag med disse eufemismer.

Der kan være tilfælde, hvor simpel anstændig-
hedsfølelse forbyder mig at kalde Rolet en slyngel,
og hvor jeg nødes til at bruge en varsom om-
skrivning; selv om det nu må anses for ube-
rettiget heraf at drage den slutning, at jeg ikke
dømmer slyngelstreger, som de fortjener, kan
jeg dog ikke forhindre, at en sådan slutning
drages. Det er ikke alle der forstår — eller vil
forstå — en halvkvædet vise. Eufemismen rum-
mer altså den fare ikke at blive taget for en
eufemisme — ikke alle kan jo på forhånd vide,
om det er finfølelse, der har dikteret mig min
udtryksmåde, eller om den betegner min virke-

* Smig. texten til en af Fritz Jurgensens tegninger:

— >Moer! Petrine stjæler af kammerrådens pinde-
brænde og kommer det i vores kakkelovn!

— stjæler — hvor kan du få sådanne afskyelige ord i
din mund ! Tror du hr. Sommerfelt bryder sig om et par
fyrrepinde?«

Digitized by

Google

lige opfattelse af sagen. Det bliver derved utvivl-
somt, at skånende omskrivninger, ligegyldig
hvilken deres oprindelse er, kan gøre skade.
Det ræsonnement ligger jo så nær, at hvad man
sprogligt set tager på med silkehansker ikke kan
være så slemt. De pæne navne ligesom und-
skylder eller bortforklarer tingen. At man på
fransk kalder en bedrager for en chevalier dindus-
trie, vil næppe kunne have videre følger; ud-
trykkets humoristiske præg neutraliserer de slut-
nings, man ellers kunde drage af det forholdsvis
elegante ord. Men når man i vore dage istedet-
for at bestikke franske blade, »subventionerer«
dem, er vi inde på en farlig skråplan. En be-
stikkelse viser alle fra sig med dyb foragt; hvor
tør nogen tro, at vort blad er tilfals? Men når
det drejer sig om en »subvention«, bliver sagen
strax en hel anden. En subvention kan godt
modtages, den skyldes jo kun interesse for bladet,
og for en »subvention« kan man godt yde en
lille gentjeneste.

Det elegante ord har ligesom forvandlet tingen,
om ikke for alle, så for dem, der er interesserede
i at se den i et gunstigt lys: ordet beroliger
deres samvittighed.

At det at spille falsk er en æreløs handling,
derom er alle uden undtagelse enige — selv
falskspillerne. Hvem spiller også falsk? Hvorfor
bruge et sådant groft ord, når man med lethed
kan undgå det? Hvor langt mindre uhyggelig

Digitized by

Google

ser ikke den ting ud, når man, som på fransk,
overbærende siger corriger la fortune (hjælpe lidt
på lykken)^? Da Minna von Bamhelm giver sin
voxende mistanke til Riccaut de la Marliniére
luft i det bange spørgsmål: »Fabc/i spielen?
Bétrugenf^ svarer han fornærmet: T^Commenty
Mademoisélk? Vous appellés cela betrugen? Cor-
riger la fortune, Fenchatner sous ses doits, étre
sår de son fait, das nenn die Deutsch betrågen?
Betrugen! O, was ist die deutsch Sprak fur ein
arm Sprak! fur ein plump Spra/c*/« Den franske
lykkeridder er således blevet et villigt offer for
en eufemisme, og han fornærmes, når han ikke
genfinder den i andre sprog. Lessings satire
viser os en absolut skadelig følge af ikke at
kalde en kat en kat; den slappe moral frem-
kalder det slappe udtryk, der atter virksomt yder
sin hjælp til at udbrede den demoraliserende
opfattelse.

^ Udtrykket skriver sig fra Antoine de Grammonts
memoirer; den forsorne officer fortæller om sit afvexlende
held i spil og tilføjer: La fortune est redeænue mauvaise,
il faut la corriger, hvorefter han træffer aftale med Matta
om, hvorledes de skal spille alle pengene fra grev Caméran
(Mémoires du Cheualier de Grammont par Antoine Hamilton,
p. p, M. de Lescure. Paris, 1889. S. 23).

* Et interessant modstykke til denne en franskmands
dom om tysk har vi i Wilhelm Meisters Lehrjahre (5te bog
kap. 16), hvor Aurelie siger om fransk: >Franzdsich ist
recht die Sprache der Welt, werth, die allgemeine Sprache
zu sein, damit sie sich nur alle unter einander recht be-
trugen und belugen kdnneu«!

Digitized by

Google

Et andet udmærket exempel har vi i en re-
plik af Labosse (Le vieux marcheur, s. 57),
Lavedans mesterlige type. Denne gamle bund-
fordærvede og samtidigt undertiden rørende god-
modige levemand søger at overbevise sin sytten-
årige nevø om, at det er langt hæderligere at
have en elskerinde end at være forfalden til spil.
Da nevøen afviser onkelen med udbruddet: Mais
desi Fexcitation å la débauche, retter den om-
sorgsfulde onkel dette indignerede udbrud til:
Linvite au plaisir, idet han tilføjer: La débauche,
René, c'est le plaisir des gens mal élevés. Adspredelse
og forlystelse lyder utvivlsomt bedre end ud-
svævelse og usædelighed, — det er kun menne-
sker uden opdragelse, der er forfaldne til sådanne
laster. Samme synsmåde genfinder vi også hos
Frederik Uffe i P. Krags bog Fru Beates hus
(s. 36); han beklager sig over, at »al ungdoms
brusen på var gjort så styg .... de havde slige
uhyggelige navne på det.«

Vi har i sin tid på dansk søgt at dække
snyderi bag det spøgefulde jux (af lat. jocus,
leg, spøg). I Heibergs De Vonner og Vanner
siger Snydenstrup (4 akt, 6 se): »Der er såmænd
ikke en kræmmer eller en købmand i hele verden,
eller nogen skrædder og skomager, der jo lærer
sine børn, hvad jux der hører til professionen.«
Og i Falsens Dragedukken siger skomageren,
som er en brav mand: »Jeg vilde gærne være
en retskaffen mand, ikke gøre lurendrejerier og

Digitized by

Google

fixfaxy borge, snyde, juxe.^ Denne eufemisme
har dog ikke slået rod hos os, i Norge bruges
den stadig.

Lyve og løgn hører også til de ominøse
ord. Derfor lyver man ikke, man fortier sand-
heden, eller man digter, eller man har en livlig
fantasi, og en løgn udpyntes halvt humoristisk
til sandhed med modifikation; man bruger "også
betegnelserne historie, krønike, anekdote, I for-
talen til Munchhausen (1786) hedder det, at fri-
herren forstod »die Kunst zu lugen oder, hoflicher
gesagt, das lange Messer zu Hånd haben«^. Dette
sidste udtryk er meget passende hentet fra jæger-
sproget; man sagde også mit dem grossen Messer
aufschneiden, hvilket forkortedes til aufschneiden,
som endnu bruges istedetfor det »hårde« ord
lugen. På latin betegnede man at lyve ved ud-
tænke, opfinde: mentiri er en afledning af mens
(sindelag); men denne grundbetydning forsvandt
efterhånden fuldstændigt, så at ordet hørte op
med at være en eufemisme. Af andre ord, hvis
oprindelige betydning ganske er forsvundet på
grund af den eufemistiske anvendelse, kan anføres
list, der oprindelig betyder klogskab, forstand;
den snedige betegnes som den kloge (smig. fr.
habile). På ældre tysk tales om Gottes List,
hvormed menes Guds visdom, og på ældre dansk
findes vendinger som at være en mester i boglig
list, eller at love Herrens godhed med liste. Fræk
var tidligere en hædrende betegnelse; det betød

Digitized by

Google

dygtig, tapper og brugtes f. ex. i forbindelsen »fri
og fræk«. I en gammel folkevise står der:

Herr Helmer var ved et frit mod,

Saa frek reed han hendes broder imod.

Jørgen Friis synger om den frække Torden-
skjold, og endnu i Peder Paars læses (IV, 1 sang) :

Ej Attila så ud i feldslag mere fræk.

Heller ikke at insinuere sig havde oprindelig
nogen dadlende betydning. I Jacob von Tyboe
siger Jesper til Leonard: »Nu bar I ret Lejlig-
hed til at insinuere jer saaledes, at I kan blive
vis paa Bruden«, og i Den Stundesløse beder
Vielgeschrey Leander om at »insinuere sig hos
hans Dotter«.

Af alle laster kæler vi sproglig set utvivlsomt
mest for drukkenskab. Vi siger ikke engang
om en notorisk drukkenboldt, at han drikker
for meget, vi siger blot, at han drikker, hvad vi
i og for sig alle gør, selv den mest fuldkomne
totalafholdsmand. Karakteristisk i så henseende
er følgende lille anekdote, som fru Sødring for-
tæller i sine Erindringer (s. .26). Hun spaserede
engang med sin fader på Langelinje, og her
mødte de arveprinsesse Caroline, der stansede
dem og spurgte Rosenkilde: »Er det sandt, hvad
folk siger, at Heiberg drikker?« hvortil Rosenkilde
svarede: »Ja, ligesom deres kongelige højhed
og jeg — når han er tørstig«.

Digitized by

Google

Spirituøse drikke betegnes som våde varer eller
drikkevarer f et glas vin eller likør er en hjærte-
styrkning, en lille genstand eller et stænk; drikker
man kognak, hedder det i soldatersproget, at
man får lidt saft — uskyldigere kan det da ikke
godt være. På svensk benævnes snapsen en liten
paria, en styrketår, en hjårtstgrkare, en tank-
stållare eller blot något starkt

Den som har drukket for meget, har drukket
en tår over tørsten, eller har set for dybt i glasset,
og her møder vi et helt mylr af humoristiske
eufemismer, der hver karakteriserer rusen på sin
måde. Nogle kommer på støvlerne, andre har
en gnist, atter andre en lille en på lampen eller
lygten tændt for at se ved den på hjemvejen.
Nogle bærer en pisk, andre en hat eller endog
en blyhat, der åbenbart må tynge mere end
Franskmændenes casquette eller Svenskernes liten
florshufva. Er hatten meget høj, tales om en
storm eller en brandstorm; men iøvrigt er man
overkørt, bedærvet, blakket^ misset eller kittet.

Af andre udtryk kan anføres en gir. Ordet
hører oprindeligt hjemme i sømandssproget, idet
gir betegner skibets afvigen fra sin kurs. Den
der har smagt formeget på mosten, mister jo i
almindelighed herredømmet over sine ben, så
det bliver ham vanskeligt at holde den rette
kurs, han har altså en gir. Den berusedes
dinglende gang anskueliggøres også i talemåden
at trække med en bjørn.

Digitized by

Google

Med Bacchus følger hyppigt Venus, og enten
hun er uulgivaga eller ej, kaster sproget stadigt
blufærdigt sit slør over hendes virken, men på
dette område har eufemismerne kun et stakket
liv som eufemismer; sløret rives ligeså stadigt
brutalt til side igen.

Lad os begynde med at undersøge ordet
mætresse. Det har i moderne dansk kun én be-
tydning, og taler jeg f. ex. om en konges mætresse,
lægger jeg intet slør over mine ord — - hvis jeg
vilde udtrykke mig eufemistisk, måtte jeg sige
hans gode veninde eller noget lignende. Det er
dog aldeles utvivlsomt, at ordet som fremmedord
oprindeligt har været en eufemisme, et fint, diskret
og beskyttende udtryk for en frille (slegfred). Hol-
bergs Jeppe Berg, der jo er et stykke af en
sprogmand, og særligt har studeret det sællandske,
har lagt mærke til, at mange udtryk i tidens
løb er blevet erstattet af ny og finere; »I min
ungdom«, siger han, »talede man ikke så her
på Bierget som nu; det, som man nu kalder
Laqvey, kaldte man da Dreng; det, som man
nu kalder Matrasse, kaldte man da Bislaaperske;
en Frøken heedte da Statsmøe, en Musicant
Spillemand, og en Sikketerer Skriver«. Altså, der
har været en tid, da det gamle Bislaaperske har
været anset for så brutalt og ligefremt, at det
har måttet erstattes med et nyt fremmedord.

Vender vi os nu til fransk, fra hvilket sprog
vi har lånt ordet, ser vi, at den egentlige betyd-

Digitized by

Google

ning af mattresse er herskerinde; det er således
en både stolt og ydmyg betegnelse for den kvinde,
der er mit hjærtes udkårne. I Comeilles Polyeucte
fortæller Pauline om stykkets helt:

Mon pére fut ravi qu'il me prtt pour mattresse.

d. V. s. min fader var glad over, at han trolovede
sig med mig. Mattresse betød altså den trolovede
uden underforståelse af nogen uædel art. Efter
senere fransk sprogbrug vilde Paulines fader
næppe have været så glad over, at hun var blevet
Polyeuctes mattresse. Ordet blev næmlig snart
en yndet eufemisme, hvormed man dækkede
over illegitime forhold ^ ; den naturlige følge heraf
blev, at det snart udelukkende anvendtes in malam
partern, altså hørte op med at være en eufemisme,
hvorfor man måtte søge en ny betegnelse for tro-

^ Smig. følgende replikker i Oehlenschlågers Dina
(3dje akt):

DINA

Og sæt nu, at I havde fundet ej
Hos mig det sindelag, den kraft, bestemthed,
Som dog I fandt — hvad var der blevet vel
af Dina?

ULFELD

Hvad Italien og Frankrig
Har mange mager til: den skønne Dina
Var bleven Ulfeids herskerinde.

DINA

Nævn
Ej ordet mig på fransk, så rødmer jeg.

Digitized by

Google

lovet. På samme måde er det gået ordet amant
I Misantropen siger Alceste til den kokette Céli-
méne, at han ikke holder af, at hun stadigt om-
sværmes af så mange unge herrer, der er for-
elsket i hende:

Vous avez trop cTamants qu'on voit uous obséder.

Dette vers er i det 17de århundredes sprog
kun en gnaven bebrejdelse; i et moderne stykke
vilde det være en blodig forhånelse, idet amant
nu kun betyder den bønhørte elsker.

På dansk har selve ordene elsker og elskerinde
udviklet sig på samme måde; hvor højt en for-
lovet end elsker sin kæreste, betegner vi ham
dog ikke derfor som hendes elsker. Tidligere
derimod betød ordet blot den som elsker, d. v. s.
er forelsket i en kvinde uden underforståelse af
nogen art. Fru Gyllembourg skriver i novellen
Ægtestand: »Hun slyngede sine hvide ai-me om
sin elsker«, og mener blot hermed, hvad vi nu
kalder forlovede. I Jøden står der: »Det har
jeg altid troet, at løjtnant Volmer ikke var Nico-
lines elsker, og at hun ikke elskede ham.« løv-
rigt anvender fru Gyllembourg også ordet elsker
i den moderne betydning. En rest af den gamle
sprogbrug har vi endnu i teatersproget; vi taler
stadigt om at spille elskerens eller elskerindens
rolle — selv i stykker, hvor det drejer sig om de
uskyldigste og reneste forhold.

Elskerinden kaldes ellers hyppigt blot ven-

Digitized by

Google

inden; både lat. amica og fr. åmie anvendes på
denne måde, og det græske hetære betyder op-
rindeligt ikke andet. Hos Athenaios læses: »Kvin-
der af fil stand, selv anstændige unge piger
kalder de kvinder, som de står i venskabsforhold
til, hetærer; men dette navn brugtes også om
dem, som drev kærlighedshandel, og man sagde
hetairein for mistharnein , at sælge sin gunst.
Men her tog man større hensyn til en sømmelig
udtryksmåde end til ordets sande betydning.«

Selve den illegitime forbindelse med en kvinde
betegnes gæme med de alier almindeligste udtryk,
som man netop derfor må omgås med den største
varsomhed: at være gode venner med, stå i for-
hold til, have omgang med, leve med; endnu
mere neutralt afdæmpede er de franske udtryk
voir eller connaitre ane femme.

Gør eufemismen meget godt, gør den også
meget ondt; den kræver sine ofre netop blandt
de uskyldigste ord. Allerede Dorte Lagensplitter
har udtrykt sin fortrydelse herover: »A captaini
God's light, these villains will make the word as
odious as the word »occupy«, which was an
excellent good word before it was ill sorted«
(Henrik IV, anden del. II. se. 4).

Løsagtige kvinder har man i mange sprog
indskrænket sig til blot at kalde kvinde eller
pige, hvilket har medført, at man enten har
måttet opgive disse ord i den almindelige betyd-
ning, eller også har man givet dem et beskyt-

Digitized by

Google

tende adjektiv med på vejen som duena. På
fransk må man således nu sige une jeune fille,
hvor man før ganske simpelt sagde une fille, og
dette ord har mange lidelsesfæller.

Hvorledes er det ikke på dansk gået ordene
fruentimmer og pige? Endnu fru J. L. Heiberg
bruger stadigt fruentimmer = kvinde uden nogen
bibetydning. E. Aarestrup taler i et af sine breve
om de lålandske herregårdsmænd , han omgås,
og tilføjer: »Deres fruentimmer er meget nyde-
lige«. I moderne dansk vilde den sætning be-
tyde noget helt andet, end Aarestrup mente; nu
måtte man skrive deres damer, eller måske bedre
— da selv dette ord (mis)bruges eufemistisk —
deres fruer og døtre. Også pige har fået pejorativ
betydning (smig. talemåden at være pige i køben-
havnsk gadejargon). Fra svensk kan ligeledes
anføres piga og desuden kona, der jo er det
samme ord som vort kone, men ingenlunde be-
tyder det samme. Man husker fra Hostrups
»Soldaterløjer«, at majorens kone er blevet i
Stokholm, men at hans frue er med på rejsen.

Fra tysk kan anføres Dirne, der oprindeligt
betyder tjenerinde (vort teerne), Weib, Weibsbild,
Frauensperson, Frauenzimmer og Mensch anvendte
som neutrumsord; de har alle efterhånden fået
en dårlig bibetydning. Fra engelsk mistress
(samme ord som maitresse) og det meget for-
agtelige quean, en ortografisk dublet til queen^
dronning, egentl. kvinde. Fra italiensk fanciulla

Digitized by

Google

og donna (di mondo); fra spansk manceba og
duena, osv. Særlig i fransk har ordene for ung
pige med rivende hast afløst hinanden: bachele,
mescine, touse, garce, fille er efterhånden alle
blevet degraderede. Heraf tør man dog sikkert
ikke drage nogen slutning angående fransk-
mændenes moral; det eneste man kan slutte er,
at de i høj grad misbruger eufemismer.

Man ynder også at betegne prostituerede
kvinder ved fremmedord, men man må ikke
slide for meget på disse, hvis de skal vedblive
at være diskrete eufemismer. Fra tysk har vi
lånt et ord, der oprindelig betyder lokkemad
(det genfindes i fr.Ieurre), men delte ord er nu
tabu i al høvisk tale; på samme måde er det
også gået det latinske moecha i dansk udtale,
men scortum kan endnu anvendes uden anstød.
Det er også interessant at se, at selve ordet dame
en tid lang ikke synes at have været nogen
videre høflig titulatur. Lauremberg skriver:

Da i det gandske Land vaar ej en Servitår

Ey en Signér, ey Dam' oc icke en Monsår

Ah skulde nogen da frem til en Pige komme

Oc haffde sagt med Fljd; God Dag 6 Dame fromme;

Hun hafde ham paa stand sit Rumpestyck tilkehrt

Oc icke actet ham en roden Spegsild værdt.

Men skuld' vel haffve sagl: Hvad bilder du dig ind?

Hvad meen du Esel groff? Hvad hafver du i Sind?

Veedstu Beernhytter ^ ey hvad jeg monn' retlig heede?

Mit Naffn er Anneken eller ocsaa Margrete:

* Tysk Bårenhåuter, en (doven) slubbert.

Digitized by

Google

Jeg ingen Dame er; Tvi din lætferdig Finck,
Din Moder vaar en Dam, en Hoer oc slig en Dinck.
En erlig Pige er jeg baade fød oc baaren,
Lad mig med ØgenafTn slæt være u-beskaaren.
De meente Dame vaar en Soe eller en Teve
Eller ocsaa en Qvind som Horerj bedreffve.

Det er også mærkeligt at se, at løsagtig op-
rindelig betyder upålidelig, og at brynde tidligere
havde den almindelige betydning brand, ildsvåde,
hede (vi taler endnu om halsbrynde og overført
magtbrynde); nu bruges det udelukkende om
libido, ligesom hj'^ppigt begær, Minne, der i middel-
alderens tysk havde en meget omfattende anven-
delse og betegnede minde, venskab, kærlighed,
ansås allerede i det 15de århundrede for et ganske
upassende ord; først i vore dage er det atter
kommet til hæder og værdighed.

Heller ikke det sted, hvor kærligheden er til-
fals, tør nævnes lige ud; alle går forsigtig afvejen
for det rette navn, det ildelydende sammensatte
ord, og man siger et offentligt hus, hvorved man
i og for sig ligeså godt kunde betegne enten et
teater, en kirke eller en kro (smig. eng. a public-
house, et værtshus). På fransk siges ligeledes
maison publique, desuden maison de tolerance
eller Siniifrsisiisk maison honnete ; endnu elegantere
er den fra Ludvig d. 14des tid bekendte omskriv-
ning maison dhonneur. En ikke mindre stærk
antifrase har vi på dansk i jomfruhus. Den be-
kendte franske lærde M. Bréal drager tilfelts mod

Digitized by

Google

den falske undseelse, der fremkalder sådanne
vildledende benævnelser, og tilføjer, at når man
giver anstændige navne til ting, der ikke er det,
vanærer man de anstændige navne. Ja, det har
vi allerede i det foregående set flere exempler på,
^S j^8 s^^l strax i denne sammenhæng anføre
ét til. Nu må man næsten tage mod til sig for
at bruge et ord som bordel; det er dog oprindeligt
ganske uskyldigt og betj^der blot et lille hus. I et
gammelt fransk digt fra omkr. år 1200 hedder det:
»Den som ser sin nabos bordel brænde, bliver
bange for sit eget« (Car qui veit le bordel son voisin
alumé, Il a pour del snen); og i en samtidig over-
sættelse af en prædiken af St. Bernard siges der, at
Kristus blev født i et ringe bordel. . Ordet betyder
således oprindeligt noget lignende som casino (for-
mindskelsesform af casa, et hus), der iøvrigt
også har været anvendt med erotisk bibetydning.

Et andet område på hvilket eufemismen spiller
en lige så betydelig rolle er fordøjelsespro-.
cessen. For at betegne det sted »der i ethvert
hus er helliget absolut ensomhed« , som Henrik
Pontoppidan mere diskret end helt korrekt ud-
trykker sig, eller det sted »til hvilket selv kongen
må gå tilfods«, »hvor ingen kan sende sin tjener«,
som Franskmændene siger, har man afvexlende
benyttet dels ganske almindelige ord, dels spøge-
fulde omskrivninger, men alt til ingen nytte;
også her står vi overfor et sprogligt sisyfusarbejde,

Digitized by

Google

og der skal lige så meget mod til at bruge flere
af eufemismerne som til at bruge det rette, men
meget grove navn.

På ældre dansk havde man ved siden af
mag og magshus så harmløse omskrivninger som
hemmelighed og hemmelighedshus (svensk hemlig-
hus). Disse benævnelser er nu, efter at de så
længe har været ude af kurs, ganske neutrale
for os, men der har sikkert været en tid, da de
ikke længer føltes som eufemismer, og man tog
sin tilflugt til fremmede ord. Fra plattysk lånte
man hysken (lille hus), der f. ex. bruges af Eleo-
nore Kristine. Senere er det gået helt af brug i
rigssproget; det er nu et dødt ord, der ikke siger
os noget, ingen undser sig ved at bo i Hysken-
stræde: transponeret til moderne dansk vilde
dog dette navn have en ret ilde klang. Man
vendte sig også til latin og indførte privatum
eller med en spøgefuld tilføjelse Laurs privatum;
senere optog man latrina og i 19. århundrede (?)
locus (et sted) i akkusativformen ^ ; dette sidste
ord er vel efterhånden kommet til at rangere
lavest, og den, som anvender det, beskyldes ikke
netop for at bruge en eufemisme.

Også italiensk har måttet afgive sit kontingent
i ordet ritirata. I en gammel beskrivelse fra
ca. 1760 af Frederiksberg slotshave hedder det, at
den »er meget stor, og indfatter en stor Mængde

^ I Tyskland anvendes nominativformen locus.
44

Digitized by

Google

herlige og yndige Alleer — — — Lysthuse og
andre fornoyelige Retirader«. Endnu i 1836 skrev
Carl Bernhard i Børneballet: »De fik hende bragt
ind i damernes retirade«, hvormed han blot mente
det for damerne reserverede værelse. På grund
af ordets tiltagende anvendelse som eufemisme
rettede Carl Bernhard det i en følgende udgave.
I Aarestrups digt Til baronesse Rosenøm-Lehn
fra 1841 står følgende mærkelige udtryk:

Han saae med rolighed, jeg putted hovdet
I reisehuens laadne retirade.

En moderne digter vilde sikkert ikke, selv i
den værste rimnød udtrykke sig således. Det nu så
ominøse ord brugtes også i militærsproget i be-
tydning af tilbagetog, endnu i Lembckes over-
sættelse af Shakespeare blæses der til retirade. Som
eufemisme er det i vore dage erstattet af toilette eller
cabinet, men hvorlænge vil disse ord holde sig?

Fra engelsk stammer et andet ord closet, der
blot betyder hlle værelse^, lille rum og i denne
betydning anvendes af Christian Winther i hans
digt om Jomfru Vår:

Der er hun jo! fra sit kloset
Hun sagtelig fremtriner.
Så bly og blank, så pæn og net,
Bag klare sky-gardiner.

^ Smig. ordets anvendelse i tysk: Die Englånder lieben
ihren Mittag einsam in einem vergchlossenen Closet zu ver-
zehren (F. Lewald, Ital. Bilderbuch 1847).

Digitized by

Google

Verset lyder ikke godt mere, men rimet be-
skytter det mod enhver puristisk forandring. Har
man brug for et nyt ord, vil jeg foreslå det
spanske buen retiro, som man har optaget i
Frankrig. Da det endnu ikke har været forsøgt her
hjemme, vil det jo dog kunne gøre nytte en tid.

De gemytlige omskrivninger er særdeles talrige;
på dansk dækker madam Meyer, madam Sørensen,
kontoret over det unævnelige sted, på fransk
monsieur Bernard, på engelsk my aunt, osv. Det
plebejiske både her og i Sverig benyttede das
er utvivlsomt en aposiopese (for das Håuschen).

Det er således ikke så få ord, vi allerede har
opslidt på dansk, til trods for at disse ord gen-
nemgående har et yderst diskret præg, og for-
holdene stiller sig ganske på samme måde i
andre sprog.

Et udmærket exempel på, hvorledes eufemistisk
misbrug kan degradere et ord, har vi i verbet lumre,
der tidligere gjorde god tjeneste i poetisk stil.
Hvem vilde nu vove med Cl. Frimann at skrive :

Hvor brand har været, i aske varm

Tit ligger en gnist tilbage,

Så lumrer der noget hr. Kield om barm.

Som det fremgår af disse steder, betyder
ordet at brænde uden at blusse, men det er ikke
mere rigtig præsentabelt i godt selskab. Derimod
virker Troels Lunds elegante omskrivning »for-
domsfri menneskeudtryk, der kun af dannede
fortonedes med en undskyldende hoste« (Sund-

Digitized by

Google

hedsbegreber, s. 268) endilu med hele den nye
eufemismes friskhed og uberørthed^.

Af andre til denne kategori henhørende udtryk
kan nævnes renovation. Den betydning i hvilken
vi bruger ordet, er fuldstændig fremmed for
fransk; her kan man uden at frygte nogen hu-
moristisk bibetydning gengive titelen på F. Bacons
filosofiske værk »Instauratio magna« ved Grande
renovation. For os knytter der sig ikke mere
noget særligt distingueret til ordet renovations-
mand, men Lauremberg fandt dog, at benævnelsen
var latterlig fin og håner den i sit tredje skæmte-
digt:

En Renoverer nu vaar før en Hysken Fæger.

I Paris hedder han confiturier; det er dog
endnu finere.

Lad mig også minde om, at i Frankrig er
ordet clystére nu aldeles burlesk; det afløstes af
lavement, men allerede under Ludvig XIV var også
dette ufint, det hørte til de såkaldte mots des-
honnétes; det afløstes derfor af reméde, der gør
tjeneste indtil videre, når man ikke foretrækker
det spøgefulde, men meget drastiske bouillon des
deux sæurs.

Endelig kan i denne sammenhæng mindes
om det »uartige ord«, som Peter trådte i og

^ Den sidste del af udtrykket er vistnok en gengivelse
af hvad Erasmus af Rotterdam skriver i >De civilitate
morumc: Tussi crepitum dissimulet

Digitized by

Google

bragte ind i klassen efter en gammel anekdote.
Det tør slet ikke siges mere. Jeppe bruger det,
han fortæller at han vågnede med det i hånden,
dog tilføjer han et undskyldende »med tugt
at melde«. Selv med denne tilføjelse kunde
det ikke mere passere i dannet tale — ialfald
ikke her i landet, i Norge er forholdene som
bekendt anderledes. I Jylland og andre steder
bruger man som omskrivning husmand, skildvagt,
bindehund, visitkort, noget andet, osv. Meget sirligt
siger Englænderne sir reverence. Franskmændene
er ikke så bange for ordet, men erstatter det
dog hyppigt med le mot de Cambronne.

Af vore legemsdele har tæerne snart gjort
sig helt umulige i dannet tale, de hedder fodfingre,
og barm erstatter fine damer gærne med gorge.
Mave kan endnu passere, men underliv afløser
det undertiden; i det 18de århundredes ziirlige
stil brugtes omskrivningen kagested. Jeg er sulten
hedder hos Peder Syv og Kingo: det kratter i
mit kagested. Medens der intet er at indvende
mod knæ, skurrer lår stærkt i manges øren, og
man undgår det ved at sige ben. Frøken Bella-
voine pålagde omhyggelig sin niece altid at sige
mon fémur, eller mon os coxal

Af andre legemsdele, der kræver lige så stor,
hyppigt endnu større, varsomhed skal her blot
nævnes det sted, hvor ryggen hører op at bære
et anstændigt navn, eller hvor man er højest, når
man samler spåner. Suhm fortæller, at »en hof-

Digitized by

Google

jomfru fik ris af hendes Majestæt (Frederik IFs
dronning Sophie) på det sted, man i ærbare sel-
skaber ej nævner, men dog dagligen sidder på«.
Man tager også sin tilflugt til humoristiske om-
skrivninger som hale, agterkastel, eller til fremmed-
ord som podex; dette sidste ord har i en af-
kortet redupliceret form især gjort lykke i børne-
sproget, men Holbergs gode gamle djærve ord er

— desværre — helt sat i ban. For et andet ord,
som Holberg betegner med tre stjærner, men
som Eleonore Kristine skriver helt ud, bruger
Lucoppidan den sirlige kending naturens bagdør.
Luther sagde HintermauL

Flere af vore klædningsstykker må heller
ikke gæme nævnes ligefrem. I Barselstuen om-
tales en pige, der er så »pæn«, at hun ikke kan
»tale om sit tørklæde eller skørt, uden hun siger:
med permission eller salva fenia mit tørklæde«

— så »pæne« er vi vel ikke nu, men vi tager
dog gæme afstand fra to så gode og gamle ord
som særk og buxer. Det første erstatter damerne
med fremmedordet chemise, det andet omskrives
med benklæder, og det undskyldende permissioner
eller de unævnelige. På tysk siges die Unaus-
sprechlichen eller die Inexpressibles, der forkortes
til die Inex; folk med endnu finere fornemmelser
siger die Unflusterbaren. At nævne buxer ved
deres rette navn synes dog særlig graverende i
England, hvis man da kan dømme efter de
meget talrige omskrivninger, dér bruges : the inex-

Digitized by

Google

pressibles, the unmentionablés, the unwhisperables,
my mustn't'mention-em, the sit-upons, osv. Dickens
benytter sig endogså af en vending som those
manly garments which are rarely mentioned by
name. Har man endelig slet ingen klæder på,
er det langt mere anstændigt at optræde in paris
naturalibus end at være splitter nøgen.

Overalt hvor man vender øjet hen, møder
man eufemismen. Har man kun råd til at drikke
vand, forfiner man det til gåsevin (tysk Gånsewein)
eller til pumpenheimer, der virkningsfuldt minder
om Rudesheimer; er man nødt til at gå til fods,
benytter man apostlenes heste (tysk auf Schusters
Rappen zu reiten), osv. Den er særligt et yndet
virkemiddel i al slags slang og argot. Har en
arbejder intet at bestille, hedder det, at han
spaserer, afskediges han fra sit arbejde, bliver
han sat i luften, og hvis han så mister alt, hvad
han har opsparet, er pengene gået dem en tur,
I tilfælde af at han må pantsætte sine ejendele,
tyer han til onkel; med denne hyggelige og ge-
mytlige benævnelse omskrives det kolde assistens-
hus , der iøvrigt oprindeligt er en skånende eufe-
misme for det brutalere lånekontor. Også på
fransk har det hensynsfulde mont-de-piété mistet
sin omskrivende kraft, og man tyer til den samme
hjælpende slægtning som hos os. Det er mon
onde, der hjælper én i nøden; han er iøvrigt på
dette punkt arvtager efter sin kone, tidligere

Digitized by

Google

sagdes altid ma tante eller ma tante Dumont
I England betror man ligeledes sit gods til onkel,
my unde; derimod må my aunt, nøjes med en
anden mindre anset, omend nok så nødvendig
rolle (se ovf. s. 46). På svensk, hvor man lige-
ledes undgår assistansen, siges min klocka år hos
urmakarn (tilsvarende udtiyk på dansk).

Skuespilleren taler om, at direktøren pynter
på huset, når han fylder tilskuerpladsen ved at
uddele en mængde fribilletter, og viser en kollegas
tale på scenen indflydelse af for megen spiritus,
er han vatteret på tungen.

Til slutning et par ord om eufemismer i
skældsord — et område fra hvilket man på
forhånd skulde tro dem udelukkede. Som vi
har set ovenfor, var Boileau stemt for at man
ligefrem skulde kalde Rolet en slyngel, sans
phrase. Det er der jo også mange der gør, og
det kan ikke nægtes, at det kan være meget til-
fredsstillende en gang imellem at lette sit hjærte
og sige sin mening lige ud uden hensyn til højre
eller venstre. Men der findes på den anden side
også mennesker, som nødig bruger så grove ord,
og som er blaserede nok til at finde, at det
egentlig er for stor en ære at vise samme herre
ligefrem at skælde ham ud. Hvorfor skal jeg
være plump, fordi han er en slyngel? så kunde
han jo næsten have grund til at beklage sig og
kunde muligvis finde på at svare igen. Nej, man
kan sige sin mening om hr. Rolet og samtidig

Digitized by

Google

håne ham på en eftertrykkeligere måde netop
ved ikke at bruge sådanne stærke ord; de alier
almindeligste benævnelser er gode nok til ham.
Jo almindeligere benævnelsen er, desto større er
hånen: han er et individ, et subjekt, en fyr, en
karl, en person — nogen nærmere karakteristik
er ganske overflødig. På tysk siger man das ist
eine Sorte, på fransk taler man om une espéce,
un type, og på svensk gælder ordet menniska i
tiltale for et skældsord!

Når man foruden at håne tillige vil latterlig-
gøre, benytter man sig af den såkaldte grusomme
eufemisme, d. v. s. antifrasen, hvormed man siger
det modsatte af hvad man mener. Istedetfor at
kalde en mand en kryster, hvorved jeg blot med
kold foragt konstaterer hans mangel på mod, er
det undertiden langt virkningsfuldere at kalde
ham en stor helt, så bliver han samtidig til
latter. Prins Henrik kalder i almindelighed
FalstafF et kødbjærg, og det bliver han næppe
fornærmet over, da det er altfor notorisk, at h?in
er det, men undertiden benævner han ham også
knokkelmanden, og det sårer utvivlsomt den gamle
ærekære herre langt mere. Den grusomme eufe-
misme hædersmand er jo nu blevet ligeså krimi-
nelt et ord som skruebrækker. Da en blikken-
slager på tryk var blevet kaldet en »hædersmand«
(april 1898), syntes han dog, det var for groft,
og anlagde sag mod injurianten, ved rettens dom
blev »hædersmanden« fuldstændigt mortificeret,

Digitized by

Google

og den anklagede måtte tilmed bøde 200 kr. til
statskassen — det kommer der ud af at bruge
eufemistiske skældsord; nogen egentlig besparelse
blev det ikke. Så slap Bellman heldigere fra det,
da han, efter en bekendt anekdote, hilste de
fornærmede hofdamer med den in casu særdeles
grusomme eufemisme: Farvel, mine damer.'

Ironisk høflig navnegivning »per antiphrasin«
benyttes hyppigt af dramatiske forfattere. I Den
Ilte Juni lyder en af Jacobs Mamseller navnet
Lucretia, og i Gulddåsen er Tapper navnet på
en^ kryster. Moliére kalder i TartufiFe en sveden
retsbetjent for Loyal, og i Le malade imaginaire
hedder en slyngelagtig notar Af. de Bonnefoy; en
kollega af samme herre optræder hos Regnard
(i Le légataire universel) under navnet Scrupule.

Endelig skal jeg minde om, at FalstafF benytter
sig af den humoristiske eufemisme. Han har
skældt Poins ud for en kryster, og denne truer
ham på livet: »For djævelen, du istervom, kalder
du mig en kryster, så render jeg dig min klinge
igennem livet.« Han må så tage fornærmelsen i
sig igen, men finder dog behændigt lejlighed til
i samme åndedræt at fremføre den påny i humo-
ristisk omskrivning: »Jeg kalde dig en kryster!
jeg vil før se dig i helvede, før jeg vil kalde dig
kryster; men jeg vilde give tusinde pund til, at
jeg kunde rende så stærkt, som du kan. I hår
en køn lige væxt og bryder jer ikke om, hvem
der ser jeres rygge.«

Digitized by

Google

Disse sidste exempler viser, at man fortræffelig
kan skælde folk ud uden at benytte direkte
skældsord. Det er, for at vende tilbage til vort
udgangspunkt, aldeles ikke nødvendigt at kalde
»Rolet for en slyngel«; meningen skal nok blive
forstået alligevel. Selv Jeppe i sin højhed som
baron lader sig ikke narre af kammertjeneren;
han lader ham vide ligefrem, at »Munden siger
nok Eders Naade, men Hiertet Eders Nar«. Og
hvorledes gennemførte Boileau sin teori i praxis?
Da det kom til stykket, turde han ikke stå ved
den. Rolet var navnet på en dalevende lidet
agtet, men meget frygtet prokurator i Paris. I
sidste øjeblik blev han bange for hans hævn, og
som lynafleder tilføjede han derfor en lille note,
der skulde stikke folk blår i øjnene; »Rolet, skrev
han i marginen ,' er en krovært i egnen om Blois« ^.
Herved sikrede han sig mod prokuratoren i
Paris; men nu vilde uheldet, at der netop nærved
Blois boede en værtshusholder, der lød navnet
Rolet, og da tjenstvillige venner havde gjort ham
opmærksom på verset, sendte han digteren et
rasende brev, hvori han truede ham med at
ville prygle ham fordærvet. Sagen blev ordnet
i mindelighed, men Boileau fik løn som forskyldt,
fordi han ikke fuldt ud turde vedkende sig sine
ord, og dog har han sikkert glædet sig ved

^ Således i de ældste udgaver fra 1667 og 1668; først i
1713 kommer den rigtige forklaring; prokurator Holet var
på den tid blevet dømt og straffet.

Digitized by

Google

tanken om, at det var gået ham langt værre,
hvis han havde fået iped prokuratoren at bestille
— så var det næppe blevet ved prygl pr. post.

Med hensyn til eufemismernes uundværlighed
har således Boileau gjort samme eifaring som
Folmer Sanger. Ti når denne synger i frejdig
stolthed :

Se når jeg narren mødte,
Da kaldte jeg ham nar,

tilføjer han bittert:

Men sligt oprigtigt hjærte tit
Mig bitre frugter bar.

Vi har nu set, hvor almindelig udbredt eufe-
misme er, i hvor høj grad vi ved alle mulige
lejligheder søger at lægge et fint sprogligt slør
oVer, hvad der kan støde. Men også det mod-
satte princip gør sig gældende, omend ikke i så
stor en udstrækning. Ved siden af den eufe-
mistiske navngivning findes en kako fe mistisk,
der bunder i overtroisk frygt, frygt for at smukke
navne og betegnelser skal bringe ulykke og for-
træd ved at gøre guderne og de højere magter
misundelige. Om Kalifen Motavakkil fortælles
det, at han kaldte sin hustru Kabihat (den sorte)
netop på grund af hendes store skønhed. Det
er jo endnu den dag idag en vidt udbredt over-
tro, at det medfører ulykke, når man roser en
ting for meget, derfor ser vi, at f. ex. Slovenerne

Digitized by

Google

den første gang de ser et nyfødt barn råber:
ti gerdoba (du rædsomme grimrian). Tilsvarende
skikke findes i Tyrkiet og mange andre steder;
i Schlesien skal man kalde et smukt barn for
Schweinhund eller Schweinbraten ; på Korsika
beskytter man børn mod onde øjne ved at give
dem forhånende navne, og ønsker man held og
lykke for dem, siger man: che tu sia maladetto
(vær forbandet).

Det er måske en sidste afbleget rest af denne
vidtudbredte skik vi træffer i kælesproget, hvor
man hyppigt benytter sig af udtryk, der ellers
nærmest er skældsord; afskum, utyske, trold,
stygge unge, ravneunge kan alle gøre tjeneste
som kæleord; på svensk bruges på samme måde
elaking, stygging, otåcking, fuling, dumming osv.,
på fransk vilain, petit monstre, osv. Ligesom nu
eufemismen kan degradere fine ord, kan kakofe-
mismen forædle de mindre fine. Det er utvivl-
somt gennem kakofemistisk anvendelse i kæle-
sproget, at f. ex. trold har mistet en del af sin
oprindelige uhyggelige klang, og vel de færreste
fornemmer noget af den gamle spøgelsebetydning
i pusling. Jeg er også tilbøjelig til at antage, at
både skalk og krabat har ømme mødres kælende
og spøgende kakofemisme at takke for deres
rehabilitation; skalk betød tidligere niding, af-
skum og krabat er oprindelig navnet på de fra
trediveårskrigene berygtede vilde Kroater.

Digitized by

Google

KAPITEL II

I den danske oversættelse af Steffens bog Fra
det moderne England (København 1894 s. 304)
læser man om Chamberlain, at han i parlamentet
betragter publikum gennem sin monocle »med
et hånligt smil om de slet barberede læber«.
Enhver må her uvilkårligt spørge: Hvorfor i
alverden barberer Chamberlain sig ikke, før han
går i parlamentet? Spørgsmålet er så meget mer
berettiget, som der lige i forvejen har stået, at
han i hele sin ydre optræden udmærker sig ved
en »næsten pinlig omhyggelig elegance c. Og det
er dog absolut umuligt at optræde som korrekt
gentleman, når man er slet barberet.

Gådens løsning ligger lige for. Bogen er
oversat fra svensk, og den mærkelige sætning
skyldes en elementær oversætterfejl; atter her
bekræfter således det gamle ord sig: traduttore-
traditore. Den danske oversætter har ikke været
opmærksom på, at en gentleman efter svensk
sprogbrug nødvendigvis må være slat barberet,
men det hedder rigtignok på vort sprog, at han
er vel (eller glat) barberet.

Digitized by

Google

Det er utvivlsomt, at det danske slet er al-
deles det samme ord som det svenske slat, men
hvorledes går det da til, at det samme ord så-
ledes, ialfald tilsyneladende, kan bruges i absolut
modsatte betydninger. Hvor er broen, som binder
dem sammen? Hvorledes kan slet udtrykke
noget godt, eller hvorledes kan det gode ud-
trykkes ved ordet slet?

Vi har tidligere set, at man særlig i ironisk
tale bruger ord i den modsatte af den alminde-
lige betydning, at man kalder et dårligt hode for
et godt hode; vi har også set, at ironien under-
tiden kan blive til alvor, så at den oprindelige
betydning glemmes — ialfald i bestemte for-
bindelser; en rask fyr er i almindelighed rask,
men en net fyr er absolut ikke net. Men denne
forklaring kan aldeles ikke anvendes her, hverken
overfor det danske slet eller det svenske slat
Her foreligger et helt andet fænomen, som på
grund af sin ejendommelighed og den store rolle,
det spiller, fordrer en særlig undersøgelse.

Slet betyder oprindelig både god og dårlig,
eller, rettere sagt, det betyder hverken det ene
eller det andet, men noget, der ligger midt imellem ;
ordet har oprindelig haft en fuldstændig neutral
betydning, fra hvilken god og dårlig kun er en-
sidige udløbere, eftersom den neutrale betydning
fremkaldte biforestillinger i den ene eller den
anden retning.

Grundbetydningen af slet er jævn, flad, glat;

Digitized by

Google

den finder vi i gotisk, oldtysk^ oldnordisk, og
den var almindelig på ældre dansk; i den gamle
bibeloversættelse står der: Hvo kan gøre det
slet, som Han gør kroget? Den genfindes endnu
i adskillige af vore dialekter; Kvolsgård skriver
i sin skildring af flskerlivet i Vesterhanherred :
>Når havet er slet, kan vi se bunden, og de
mange pæne dyr, vandmænd og den slags nede
under os. c Men i det nuværende rigssprog
findes den kun bevaret i enkelte afledninger og
sammensætninger, som f. ex. slette (i ordets to be-
tydninger), slethøvl, sletbag, slethvarre, at slethugge,
osv. ; det må dog anses for utvivlsomt, at de fleste
ikke længere føler nogen etymologisk forbindelse
imellem disse ord og adjektivet slet. Endnu ved
det forrige århundredes midte var forholdet rime-
ligvis €t andet. I Christian Winthers Digte fra
1853 læser man:

Mine vers de var så nette
Så vel polerede og slette.

For datidens læsere har den sidste linje må-
ske næppe frembudt noget særligt mærkeligt,
enten digteren nu har fulgt dialektal sprogbrug
eller ej, men i vore dage vil sikkert mange for-
bauses over, at han betegner sine vers som
»slette«, selv om sammenhængen sikrer den rette
forståelse, og viser, at slet nærmest er en gen-
tagelse af »vel poleret«. Har man ikke en sådan
pegepind, er døren åbnet på vid gab for misfor-

Digitized by

Google

ståeiser. Ovre på Bomholm kom således en dag
en Københavner spaserende ind i en af de små
kystbyer og stansede foran en arbejdsmand, der
lå og reparerede gaden, hvis brolægning bugtede
sig i bakke og dal. »Det var da en slet bro-
lægning«, sagde han. »Ja, vi gør den så slet vi
kan« I lød svaret.

Hvorledes sker nu overgangen fra betydningen
jævn til god og dårlig?

I mange tilfælde vil det, at en ting er jævn
og flad, være enstydigt med, at den er god; så-
ledes fortæller Holberg, at det var behageligt at
rejse i Frankrig, fordi vejene der var slette. En
sag, der gik slet, var i det ældre sprog netop en
sag, der gik jævnt og glat, og altså godt. I sin
visitatsbog siger Peder Palladius om de fattige, at
de »hafiFue en ret oc en slet oc klar sag« ; et andet
sted i samme bog påbyder han, at kirkegården
skal være »slet oc vel renset.« Sammenhængen
nuancerer altså her slet i retning af det gode.

Omvendt glider tanken i andre tilfælde fra
det jævne og flade lige så naturligt over til det
simple og tarvelige; man talte således tidligere
om »slette og ringe« folk; tilføjelsen »ringe« viser
tilstrækkelig, at man her med slet vil betegne
noget, der ikke hæver sig over det almindelige;
samme opfattelse træffer vi i en slet lykke, slette
varer, en slet daler, osv.; desuden hyppigt i for-
bindelsen slet og ret. Når man talte om at
klæde sig »slet og ret«, var det netop at klæde

Digitized by

Google

sig jævnt og tarveligt. Når Bonifacius i Barsel-
stuen spcrger barselkvinden, hvorledes hun har
det, lyder svaret: slet og ret, d. v. s. ikke rigtig
godt; Corfitz understreger denne betydning endnu
stærkere ved på et lignende spørgsmål af Jeroni-
mus at svare: kun slet og ret; det er denne
pejorative begrebsnuance, der sejrer, muligvis
under indflydelse fra tysk, således at slet nu for
vor sprogbevidsthed står som fuldstændig ens-
tydig med dårligt.

Ordet har i de beslægtede sprog gennemgået
aldeles samme udvikling. Luther skriver »Krumm
kan nicht schlecht werden«, det krumme kan
ikke blive lige; her har vi altså den oprindelige
betydning, der nu væsentlig er forladt; dog bruges
endnu schnurschlecht. Forladt er ligeledes be-
tydningen jævn, ligefrem, der endnu findes hos
Wieland; han skriver meine schlechte Meinung,
ligesom Lessing bruger udtrykket in schlechten
Worten. Sådanne vendinger bruges ikke mere,
da de let vilde kunne misforstås ; for den moderne
sprogfølelse står schlecht udelukkende som mod-
sætning til gut; det er den betydningsnuance,
der findes i forbindelsen schlecht und gering, der
har sejret. De fleste nutids tyskere står sikkert
ret uforstående overfor en gammel sætning som :
So lehrt ein schlechtes Buch uiel Guts, eller hvor-
ledes man kunde sige om Gud: Er thue nichts
als Schlechtes.

Også i Sverrig har slat udviklet sig »in malam

Digitized by

Google

partern« og fået betydningen dårlig: slat kost,
slat ursåkty gora en slat figur; men denne be-
tydning er langtfra eneherskende : at gora sig slåf
er at indsmigre sig, en slat klånning er en ugar-
neret, glat kjole; særdeles almindelig er denne
sidste anvendelse af slat = jævn, man taler om
slat is, slått hår, slåi våg, slat mark, borsta en hatt
slåty osv. En slat haka er således en skægløs
eller nybarberet hage, og vi forstår nu, hvorfor
Chamberlain, når han møder i parlamentet, nød-
vendigvis må være slat barberet.

Slet hører til de såkaldte voces mediæ, d. v. s.
mellemord, ord med neutral betydning, og en
neutral betydning af en sådan art, at den rummer
muligheder for udvikling i modsatte retninger.
For at forstå dette forhold rigtigt, må man
erindre, at ordenes virkelige betydning ikke er
stabil, den betinges i de fleste tilfælde af sammen-
hængen; hver ny sætningsforbindelse kan lægge
en ny nuance ind i et ord. Det franske fameux
betyder oprindeligt blot meget omtalt, og jeg kan
derfor med lige ret anvende det om Gracchemes
stolte moder la fameuse Cornélie, som om den
uhyggelige koblerske i Regniers satire la fameuse
Mazette, i det første tilfælde bliver således ordet
enstydigt med berømt, i det andet med berygtet;
men kun den, der er inde i sammenhængen^
kan i disse tilfælde forstå ordet efter dets egent-
lige værdi ; kender man ikke f. ex. Mazettes be-
drifter, er det på forhånd umuligt at vide, om

Digitized by

Google

der udtales en dadel eller ros. Der findes også
i vor tale en mængde stiltiende underfor-
ståelser; man udelader meget hyppigt karak-
teriserende adjektiver eller adverbier af den simple
grund 9 at de er overflødige. Siger jeg om en
livlig dreng: sikken et humør der er i ham, er
naturligvis humør her at forstå som godt humør;
siger jeg derimod om en uheldbredelig melan-
koliker, at hans humør ødelægger alting for ham,
mener jeg hans dårlige humør. Ordet humør
er i de anførte forbindelser tilstrækkeligt karak-
teriseret af sammenhængen eller tonefaldet, en-
hver tilføjelse af et adjektiv er overflødigt, og vi
ser altså, at ordet efter omstændighederne kan
betegne dels munterhed og livslyst, dels nedslået-
hed og livslede. På samme måde stiller for-
holdene sig i andre sprog; hos Comeille betyder
avoir (prendre) de Fhumeur både at være munter
og være gnaven. I det moderne sprog sejrer
den sidste betydning; — i engelsk er som be-
kendt udviklingen gået i modsat retning, og den
særegne anvendelse Englænderne gør af humour
er trængt langt udenfor landets grænser. Det
skyldes også engelsk påvirkning, at humorist har
fået sin nuværende betydning; tidligere betød det
i Frankrig en gnaven person ; nu er det en lystig
fætter.

Det er nemt at anføre en hel række parallele
tilfælde: har man manerer, vil det sige stygge
manerer, har man ingen manerer, vil det sige

Digitized by

Google

ingen gode manerer. Har kødet en smag, er
det en dårlig smag, men siges det om en kritiker,
at han har smag, er dét en god smag. Når
kritikken hæver en mand til skyerne, er den
gunstig, når den tager modet fra ham, er den
ugunstig; ordet kritik betegner derfor efter om-
stændighederne ros eller dadel — dog vistnok
hyppigst det sidste.

Det er ikke ualmindeligt, at den pejorative
anvendelse således får overtaget; det ser vi f. ex.
i at stinke, der nu betyder at udbrede en dårlig
lugt, medens det oprindelig er fuldstændigt neu-
tralt, og det bruges endnu både i danske og
norske dialekter såvel om vellugt som om stank;
fra Møen anføres udtrykket: det stinker godt,
hvilket er ganske umuligt i rigssproget. En
stinkekrukke har endnu i Jylland betydningen af
en krukke med vellugtende sager. At lugte er
ifærd med at gennemgå den samme udvikling;
der er intet i vejen for at sige: det lugter godt,
men vi bruger heller dufte, da lugte alene an-
vendes prægnant for at lugte ilde. Som mod-
sætning til lugt har man jo også dannet vellugt.
I Tyskland er endogså duften truet gennem den
eufemistiske anvendelse i: Hier duftet es aber.

Lad mig anføre endnu et par exempler for
at vise underforståelsen af adjektiver med gunstig
betydning. I Holbergs Melampe (III, se. 5) siger
Oldfux: »Polidorus har udvælget ham til den
Forretning, saasom han har Tanker om hans

Digitized by

Google

ærlighed«. Sammenhængen viser her tydeligt, at
Polidorus må have gode tanker om hans ærlighed.
På samme måde må man forstå det bekendte
franske ordsprog: Nous avons tons les défauts de
nos qualités. De egenskaber, hvis fejl vi har, må
nødvendigvis være gode egenskaber.

Det er i almindelighed bestemmelser som god
eller dårlig, heldig eller uheldig, gunstig eller
ugunstig, der underforstås, men der foreligger
også mange tilfælde af anden art. H. C. Andersen
har skrevet en komedie med titelen »Han er ikke
født«; enhver forstår strax, at født her er lig
adelig født. I en drikkevise af Rahbek hedder
det om tyrken:

Han holder kønnet 1 arrest,

og ingen tvivl er her mulig om, at kønnet må
forstås som det smukke køn. Dog disse to
sidste exempler kunde føre os langt bort, jeg
stanser derfor her, da jeg ikke vil komme ind
på at undersøge, hvilken rolle ellipsen spiller for
betydningsudviklingen i almindelighed; jeg har
blot villet antyde, hvorledes den kan medvirke
ved voces mediæ, af hvilke vi nu skal undersøge
enkelte grupper.

Mange af de ord, der i de forskellige sprog
betegner berømmelse og vanry, ros og da-
del, har oprindelig hverken haft nogen gunstig
eller ugunstig betydning, men blot den rent neu-

Digitized by

Google

trale: omtale, skudsmål. Lad os som udgangs-
punkt vælge det latinske ord fama, rygte, om-
tale, offentlig mening; det anvendes prægnant
dels for godt rygte, berømmelse, dels for dårligt
rygte, vanry. På samme måde forholder det sig
med det afledte adjektiv famosus, der bruges
både rosende og dadlende, og den samme vaklen
mellem de to yderpunkter genfindes, foruden
som alt påvist i fransk, både i spansk og italiensk :
una comedia famosa er en opsigtvækkende og
udmærket komedie, un ladron famoso er en be-
rygtet tyv. På engelsk bruges famous nu nær-
mest rosende; man kan ikke mere som tidligere
tale om a famous malefactor (misdæder), nu må man
sige infamous. Det afledte substantiv famousness
har udelukkende gunstig betydning, ligesom f. ex.
både renown og fransk renommé; på dansk går
ry i samme retning, rygte derimod i modsat,
selv om den neutrale betydning endnu lever; en
mands ry er som oftest godt, en mands rygte kan
være det, men er hyppigere slet. Berygtet bruges
kun nedsættende: en berygtet mand er enstydigt
med en ilde berygtet mand. Oprindeligt er dog
forholdet et helt andet; at berygte betyder på
ældre dansk blot at gøre bekendt; Chr. Pedersen
skriver: »Det iertegen bleff berygted och sagt
offuer alt det land.« Her er altså mulighed for
en dobbelt anvendelse, og det er utvivlsomt, at
Hvitfeldt anvender ordet med rosende betydning,
når han skriver om en mand, at han ivaar be-

Digitized by

Google

ryctet for en duelig krigsmand« ; denne betydning,
der er gået tabt i rigssproget, genfindes endnu
flere steder i Jylland. I et æventyr hos Tang
Kristensen hedder det således om en ung pige,
at hun var »godt berygtet« for hendes skønhed,
og jeg har selv i omegnen af Århus hørt en
bonde sige om en anset læge, at han var »svær
berygtet«, hvormed han blot vilde konstatere
hans berømmelse. På svensk kan endnu beryktad
anvendes lig »mycket kånd«; desuden bruges det
ofte i nedsættende betydning.

Det er i det hele ret mærkeligt at se, så
hyppigt de neutrale ord udvikler sig i ugunstig
retning, og man har undertiden forklaret denne
ejendommelighed som et udslag af pessimisme.
Det er åbenbart en forhastet slutning. Med langt
større ret kunde man sige, at den pejorative ud-
vikling har sin oprindelse i en vis sproglig fin-
følelse: er noget godt, siger man det lige ud, er
det dårligt, undgår man at betegne det således
og lader hellere folk gætte meningen. Dog er
jeg ikke blind for, at denne forklaring i en del
tilfælde muligvis er for optimistisk.

Lad os undersøge endnu et par exempler.
Bagtale og eftertale, er oprindeligt enstydige ud-
tryk for omdømme — man træflFer i ældre sprog
både ont bagtal og berømmelig eftertale — men
snart antog de den ensidig indskrænkede betyd-
ning af nedsættende omtale; det noget yngre orci
eftermæle derimod går vistnok i modsat retning.

Digitized by

Google

En sammenstilling som dårligt eftermæle falder
mindre naturligt end godt eftermæle, berømmeligt
eftermæle. Og eftermæle alene har kun gunstig
betydning; vort modersmål er

Sødt i lyst og sødt i nød,
Sødt i liv og sødt i død,
Sødt i eftermælet.

Med disse ord kan sammenlignes det ft-anske
verbum epilog uer; det er en afledning afépilogue,
og betyder altså at skrive »epilogen«, at udtale
sig afsluttende om noget, specielt kritisere, dadle.

På ældre fransk benyttedes blasoUy et våben-
skjold, hyppigt i overført betydning omtrent lig
skudsmål, bedømmelse, beskrivelse, og må derfor
snart oversættes ved ros, snart ved dadel.
På samme måde anvendtes det afledte verbum
blasonner, egl. tegne ens våbenskjold, dernæst
give én hans skudsmål. Når således Patelin i
den gamle franske farce siger til sin kone om
klædekræmmeren :

Je tay armé et blasonné

Si qu'il me Va presque donné,

(Farce de Patelin v. 407—8.),

så betyder blasonné her rost i høje toner; men
i Voltaires vers:

Ainsi Vant dit les malins huguenots
Qui du papisme ont blasonné Fhistoire,

(Mule du pape)

Digitized by

Google

må ordet forstås i den modsatte betydning, for-
håne, nedrakke. Denne sidste anvendelse er den
eneste, der er bevaret i det moderne sprog;
omvendt bruges i spansk blasonar kun i rosende
betydning.

Lad os derefter undersøge nogle udtryk for
lykke og ulykke, held og uheld; den fælles
grundbetydning er her skæbne. Som udgangs-
punkt kan vi tage selve ordet lykke, der oprindelig
ikke danner nogen modsætning til ulykke, hvad
man jo kan se f. ex. af talemåden at prøue lykken.
I Diderich v. Menschen-Schreck fortæller Elvire,
at hendes mand »blev slagen udi Kriig«, og at
hendes eneste datter blev bortført i slaveri. Hertil
svarer da Jeronimus: »Det er sandt. Søster I I
har temmelig prøvet Lykken.« At miste sin
mand og sin datter kan kun kaldes for lykke,
når man forstår ordet i den gamle betydning,
som f. ex. også findes i følgende udtalelse af
Birgitte Thott: »Vi skulle biude os frem til kamp
mod lycken, at vi af hende self kunde hærdis
til at giøre hende modstand.« Nu bruges lykke
væsentlig kun om den gode tykke.

Aldeles på samme måde er det på fransk
gået med ordene succes og fortune; de betyder
nu bægge held, medgang, men kunde tidligere
også anvendes om uheld og modgang. Succes
betyder egentlig tildragelse, udfald, resultat; man
talte såvel om en bon succes som om en mal-
heureux succes, og døden betegnedes som un

Digitized by

Google

funeste succes. I Comeilles Polyeucte siger Pauline
til sin fader:

Ce n'est pas le succes que mon åme redoute^
hvilket må forstås som: Det er ikke udfaldet,
jeg frygter for, men således kan ordet ikke længer
anvendes; nu bruges det kun ensidigt om det
heldige udfald — bekendt er talemåden: Rien
ne réussit comme le succes, — og i denne be-
tydning har vi jo optaget ordet i vort sprog. Den
neutrale anvendelse findes endnu bevaret i spansk
suceso. En lignende udvikling har fortune, skæbne,
gennemgået. I middelalderen betegnede ordet snart
held, snart uheld, som i den stående forbindelse
fortunes et adversitez (uheld og modgang). I det
moderne sprog har den første betydning sejret,
men en rest af den anden findes endnu i ordsproget:
// faut faire contre fortune bon cæur, hvilket vil sige
så meget som, at man skal vise mod i ulykken.

I andre tilfælde sejrer den ugunstige anvendelse,
således f. ex. ved ordet fatal; det er en afledning
af fatum og betegner oprindeligt blot, hvad der
er bestemt af skæbnen. I en ode til Henrik IV
synger Malherbe om sejren ved Ivry, som han
betegner som la fatale journée; nu vilde dette
ord kun kunne bruges om et nederlag, da man
efter midten' af det 17de århundrede udelukkende
anvender fatal om, hvad der skyldes en ugunstig
skæbne. Smig. accident, hændelse, særlig en
ulykkelig hændelse; alteration, forandring, særlig
dårlig forandring, forfalskning, osv.

Digitized by

Googk

Det kan også bero på et tilfælde, om et ord
bliver udtryk for en s tor dåd eller det modsatte.
På dansk har således både bedrift og dåd ud-
viklet sig i gunstig retning^ og bruges uden til-
føjelse af noget adjektiv om heltebedrifter og
lign. ; de er oprindelig bægge lig gæming ^. Samme
grundbetydning findes også i de to spanske ord
fechoria og hazaha, men de er i det nyere sprog
gået hver i sin retning, således at fechoria er
blevet enstydigt med misgærning, men hazaha
med stordåd.

Også begreber som fordel og skade kan
udtrykkes ved et og samme ord, det ser vi f. ex.
i Frankrig, hvor intérét tidligere havde denne
dobbelte betydning. I middelalderen anvendtes
ordet i den etymologiske betydning: »hvad der
er af vigtighed«, og specialiseredes i forskellige,
tildels modsatte retninger, idet en sag, som er af
vigtighed for mig, ligeså godt kan gøre mig skade
som gavn. En sætning som: ce seroit au grand
interest de mon seigneur må efter omstændighederne
oversættes med: det vilde være til stor skade,
eller til stor fordel for min herre, men den første

* Mærkeligt er det at se, at det til bedrift svarende
verbum bedrive ikke har udviklet sig i samme retning;
man kan ikke længere bedrive gode ting, kun dårlige.

* Gærning er ganske neutralt ; sprogbrugen tillader både
gode og onde gærninger. Men anderledes forholder det sig
med gærningsmand^ det anvendes kun om den, der begår
onde gærninger; en gærningsmand er således nu en ugær-
ningsmand, tidligere var det derimod en håndværker.

Digitized by

Google

betydning var den almindeligste, og vi træffer
derfor også intérét forbundet med danger (fare)
til et stående udtryk. I det 16de århundrede
klager en forfatter over, at alle giver sig af med
at ville kurere au grand danger et intérét du
bien publique (til stor fare og fortræd for alle).
Denne anvendelse af intérét = skade, der endnu
findes hos Corneille, forsvinder efterhånden fuld-
stændigt, samtidigt med, at den modsatte an-
vendelse af ordet bliver mere og mere almindelig.
Når man nu taler om at handle dans Vintérét de
quelqu'un, betyder det udelukkende at handle til
fordel for ham, i hans interesse, idet man stil-
tiende har underlagt ordet en ensidigt indskrænket
betydning. Det er interessant at se, at den samme
udvikling fra interesse til skade også findes i
andre sprog; således forklares ordet i et gammelt
tysk glossarium fra det 15de århundrede ligefrem
ved »schaden«, og i en norsk stævningsbog fra
1628 tales om den »skade og interesse, han der-
over rammet og lidt haver«. Nu bruges dog
ordet, både i tysk og norsk, ligesom i fransk,
kun i betydningen fordel. Et mærkeligt minde
om den gamle dobbelte anvendelse har vi endnu
i verbet interesser; siger jeg: cela interesse ma
santéy mener jeg: det er til gavn for min sundhed,
medens omvendt la balle a interesse le poumon
betyder: kuglen har skadet lungen.

Et andet verbum, der kan anføres her, er
det latinske obviare; det betyder oprindeligt blot

Digitized by

Google

at gå imøde, dernæst prægnant at gå imøde for
at stanse, eller gøre modstand ; obviare proceribus
var at sætte sig op imod de mægtige, altså be-
kæmpe dem. Ved siden heraf taler man også
om at obviare grandini, imødegå haglvejr, d. s. v.
afværge eller afhjælpe det. Her har vi altså
ordet anvendt med en lille nuance i retning af
det mere venlige råde bod på, og går vi over til
ældre spansk, ser vi, at obviare, under formen
uviar, foruden at møde, betyder at møde med
venlige hensigter for at hjælpe. I det gamle digt
Los cantares de Myo Cid fortælles der at ind-
byggerne i Valencia, der er i stor nød, sender
bud til kongen i Marokko for at bede om hjælp
og undsætning men:

Non los dixo consejo nin los vino huviar,

(v. 1183).

han gav dem intet råd, og kom dem ej til hjælp.
På dansk har imødekomme venlig betydning,
men imødegå, Qendtlig.

Glæde og sorg kan mødes i det neutrale
stærk følelse eller sindsbevægelse; det ser vi f. ex.
af det franske ressentiment Et udtryk som té-
moigner son ressentiment betød i det 17de år-
hundrede såvel at bevidne sin glæde som sin
sorg — hvorledes ordet skulde forstås, afhang
ganske af omstændighederne ; i det moderne sprog
har betydningen sorg, harme sejret, ligesom ved
det spanske sentimiento,

Digitized by

Google

At de ydre udtryk for glæde og sorg, at le
og at græde også kan betegnes med et og samme
ord, ser vi af verbet at grine. Det betyder op-
rindeligt blot at fordreje ansigtet, vrænge mund,
vise tænder og lign. Et ordsprog hos Peder Syv
lyder:

Hvo ikke vil om sommer kline,
Hånd skal om vinter ilde grine.

I denne betydning anvendes det endnu af
Holberg. I Jean de France siger Jeronimus til
Frands: »Forsøg at give ham en god Dansk
Meel-grød eller Byggryns-grød, see om han ikke
vil grine deraf og en anden Aften soupere hos
én Fransk Kok«. At grine af grøden vil her
utvivlsomt sige det samme som at rynke på
næsen af den eller skære ansigter.

Nu kan man imidlertid fordreje ansigtet ikke
blot af afsky og harme, men også af sorg eller
ubehersket munterhed, altså enten til gråd eller
til latter. Det er den sidste anvendelse, der
efterhånden er blevet den almindelige i dansk
rigssprog, hvor grine næsten udelukkende be-
tegner at le på en særegen måde, at le spottende
eller støjende, og et gammelt udtryk som at
grine af vrede forekommer os nu fremmed og
halvt uforståeligt. I enkelte af vore folkemål er
udviklingen gået i modsat retning, idet ordet er
anvendt om at fordreje ansigtet af sorg og gråd,
og det er således blevet enstydigt med at græde.

Digitized by

Google

Man kan flere steder i Jylland uden at blive,
misforstået sige til en grædende dreng: Hvad
griner du af? På samme måde i Norge, hvor
grina og grata i nogle landsmål er et forstærket
udtrj^k for at græde. For Sverrigs vedkommende
må man lægge mærke til, at i skoledrengenes
sprog anvendes grinhans eller grinjanne ikke
om, hvad vi vilde kalde en grinepeter, men om
en, »som har lått for att grata«, altså en tude-
peter; skolepigerne siger grinsibba.

Ven og fjende sammenfattedes hos de gamle
Romere i benævnelsen fremmed: det er den
oprindelige betydning af ordet hostis. Men den
fremmede, udlændingen, betragtedes dengang'
ofte som den j^endtligsindede, og hostis blev der-
for næmt enstydig med »Qende« og fortrængte
det gamle ord perduellis. Der findes dog også
spor af, at man har set med mildere øjne på
den fremmede og betragtet ham som den, der
netop på grund af sin isolerede stilling havde
krav på beskyttelse og venskab; på denne måde
blev den fremmede min gæsteven, og således
synes Vergil endnu at anvende ordet. I Ænei-
dens 4de bog (v. 424) siger Dido til sin søster
Anna : "

I soror, atque hostem supplex affare superbum,

hvilket må betyde: Gå søster og bønfald vor
stolte gæsteven. Af hostis dannedes hosiipes, der
blev sammentrukket til hospes; det betyder: den

Digitized by

Google

der beskytter den fremmede, modtager ham som
vært. Ordet lever videre i de romanske sprog,
således i fransk, hvor det er blevet til hote, og
nu omfatter både betydningen vært og gæst —
og forener altså på en måde også to modsæt-
ninger i sig.

Herefter til afslutning nogle spredte exempler.

Vort danske verbum at kyse er det samme
ord som svensk at tjusa (opr. kiusa), fortjusa; de
to ord mødes i fællesbetydningen atforhexe; man
kan ved trolddomskunster både skræmme fra
sig og lokke til sig. På ældre dansk betød lyd
både lyd og taushed (således endnu i jysk). På
ældre tysk betød das gefållt mir så vel det be-
hager mig, som det mishager mig; efter sammen-
hængen blev det opfattet som das gefållt mir
wohl eller das gefållt mir åbel; den første an-
vendelse har som bekendt sejret. På oldfransk
betyder deraisnier både angribe og forsvare en
sag (egentlig behandle, drøfte), bannir både kalde
til sig og sende fra sig, landsforvise (egentlig be-
kendtgøre offentlig), dispenser både tillade og fri-
tage for, osv.; chasser, der nu bl. a. betyder at
jage bort, kommer af et latinsk ord captiare, søge
at fange. I neapolitansk dialekt betyder saglire
både gå op og gå ned, osv., osv.

Jeg skal endnu minde om, at i nogle lande
er de naturlige børn de ægtefødte; Cid's døtre
siger med stolthed, når de taler om deres fader,
at de er hans hijas naturales (Poema del Cid,

Digitized by

Google

V. 1522); i andre lande er naturlige børn de
uægtefødte. I Danmark er det rart at mødes, i
Norge er det rart at skilles. En titulær professor
hos os er det modsatte af, hvad man i Frankrig
kalder professeur titulaire. Men, jeg bryder af
her; det vil være overflødigt — men ikke van-
skeligt — at anføre flere exempler. Der kunde
skrives en hel bog om de mærkelige voces mediæ,
deres tal er så stort, og deres udvikling så ejen-
dommelig, de træffes i alle begrebssfærer og
findes til alle tider i alle sprog; jeg må her nøjes
med foranstående lille bidrag til deres historie;
jeg håber ved en senere lejlighed at kunne be-
lyse dem udførligere fra en anden side.

Digitized by

Google

KAPITEL III

En ung københavnsk dame overnattede en
gang i en kro i Sønderjylland og blev særdeles
forbavset for ikke at sige fornærmet, da krokonen
kom ind til hende og sagde, at hun vilde lægge
rene bleer i sengen. Hendes forbavselse er let
forklarlig for alle, der taler rigsmål, ti for dem
fremkalder en ble strax tanken om småbørn og
vugger. Anderledes er forholdet derimod i Sønder-
jylland, hvor ordet har bevaret sin oprindelige
og mere omfattende betydning, lagen.

I gamle dage lå alle både store og små i ble,
nu er det kun spæde børn. Når vi siger at dø
i sin seng, sagde man tidligere at dø i sin ble-
seng; Peder Palladius taler om folk, der farer lige
fra deres bleseng til helvede. Almindelig anvendt
var også et udtryk som brudeble, I visen om
Rane Jonsens giftermål hedder det:

De havde ikke andet til brudeble

End som skarlagen rød og grønnen hø.

Endelig svøbtes de døde i en jordeble; ordet,
der endnu anvendes som poetisk udtryk af

Digitized by

Google

Baggesen, er i rigssproget erstattet med liglagen
eller ligklæde, men i Sønderjylland begraves folk
stadig i »kiste og ble«.

Vi har her et ypperligt exempel på, hvorledes
et ords betydningsområde i tidernes løb kan
indskrænkes og specialiseres; fra at være en al-
mindelig benævnelse på alle slags lagener, bruges
ble nu kun om en ganske særlig slags til et
særligt brug; men hvad det således har mistet i
begrebsomfang, har det vundet i præcision og kraft.

Betydningsindskrænkning er et ofte fore-
kommende fænomen. Vi har allerede omtalt det
ved eufemismer, hvor jo så hyppigt det særlige
udtryk erstattes af et almindeligt, der da kan
miste sin oprindelige omfattende betydning og
ophøre med at være en eufemisme. Jeg skal til
de allerede anførte exempler endnu føje følgende:

Nødtørft betyder oprindelig trang, tarv, for-
nødenhed i al almindelighed. Man talte således
tidligere om »rigens høye nødtørft«, om »landsens
nødtørSt oc gaffn«, og man åd den mad »som
Gud haffuer giffuet oss att æde til nødtørift«.
Ordet anvendes nu væsentligt i en meget ind-
skrænket betydning, og en moderne læser vil
måske have ondt ved at forstå, at en lensmand,
på Kristian den Qerdes tid, ansøgte om tilladelse
til at forlade sit len en kort tid for at forrette
sin nødtørft; efter datidens sprogbrug forstod
man herved at ordne nogle personlige sager af
vigtighed.

Digitized by

Google

Vi har også set, hvorledes vort fænomen op-
træder ved voces mediæ, hvor jeg bl. a. gjorde
opmærksom på, hvor hyppigt et substantiv så
at sige indoptager et adjektiv i sig; adjektivet
underforstås stiltiende af sammenhængen, det er
latent tilstede både for den talende og den hørende,
og ved dets udeladelse undergår altså substan-
tivet en tilsvarende indskrænkning. Jeg skal
oplyse dette forhold ved et nyt exempel, hentet
fra et andet område end de tidligere anførte.

Skarlagen er oprindeligt navnet på en særlig
slags klæde uden hensyn til farven. I ældre
dansk tales om brunt og om grønt skarlagen.
I en gammel svensk folkevise hedder det:

In kommo der två små svenner
Klådda i skarlakan blå,

I næste vers varieres det til skarlakan hvit,
og endelig til skarlakan rod. Aldeles det samme
forhold genfindes i ældre fransk og tysk. Senere
indskrænkedes ordet til kun at bruges om rødt
klæde, og man kan heraf drage den sikre slut-
ning, at skarlagen hyppigst har været farvet rødt.
Som parallel kan anføres, at man jo både har
røde, hvide, gule og grønne roser; men da de
røde er de hyppigst forekommende, anvendes
rose derfor ofte lig rød rose. Siger vi om én ung
pige, at hun ligner en rose, mener vi hverken,
at hun er gul eller grøn. Jeg skal endnu tilføje
om skarlagen, at det .fra at betegne rødt klæde

Digitized by

Google

har fået den almindelige betydning rød farve;
stof betydningen , der er den oprindelige, er så-
ledes i visse tilfælde helt forsvunden, og kun
den senere tilkomne, tilfældige betydning er blevet
tilbage. Efter indskrænkningen er der indtrådt
en udvidelse.

Herefter går vi over til nogle ord, der kan
belyse vort fænomen fra andre sider.

Orlog var i ældre tid, ligesom nedertysk orloge,
betegnelse for krig, uden hensyn til om den foregik
tillands eller tilvands. Man talte om »orlog og
tvedragt« eller »orlog og fejde« ; at »drage i orlog«
eller »til orlogs« var at drage i krigen. En krigs-
hær kaldtes en orlogshær, og endnu Bording
synger:

Udi det tydske land mand seer fast alle steder,
Hvorledes sig enhver til orlogsfærd bereder,

Et andet sted hedder det hos den samme
digter:

Sin orlogsmagt tillands hånd merkelig forøger.

Den moderne sprogbrug tillader ikke mere
at tale om orlogsmagt tillands; under påvirkning
af sammensætninger som orlogsskib, orlogsflåde
er ordet orlog efterhånden blevet indskrænket til
kun at bruges om, hvad der vedrører krig tilsøs ;
at fare til orlogs er nu at tjene i marinen, en
orlogsmagt er en sømagt, og kun søkrigere kan
kaldes orlogshelte.

Digitized by

Google

Hustru er i formel henseende en udvikling af
husfru(e). Dette viser strax, at ordets betydning
ikke tidligere kan have været så skarpt afgrænset,
som den nu er. Med husets frue kunde man jo
også betegne husmoderen, madmoderen. I Kort-
vending står: »Jeg var en fattig tienestepige og
gjorde, hvad min hustru bød«. I vore dage kan
kun en mand have en hustru, en pige kan ikke
tale om sin hustru, men hvad ordet har tabt r
område, har det rigeligt vundet i inderlighed.

En mærkelig indskrænkning frembyder også
ordet kæreste. Før jeg bliver gift med min hustru,
er hun min kæreste, det er således enstydigt med
forlovet. I Sverrig bruges det kun om fæstemøen,
i Danmark også om fæstemanden, men i intet
af landene anvendes det efter at brylluppet har
fundet sted. Således var forholdet ikke tidligere,
da brugtes kæreste både om den gifte og den
ugifte kvinde. Når en mand skriver i 1690, at
hans »kiereste blev forløst med en daatter«, taler
han om sin ægteviede hustru. Hos Holberg
findes ordet i hægge betydninger. I Uden hoved
og hale (I, se. 1) siger Pernille om Leander: »Jeg
vil ikke ønske ham Ont, efterdi han er Jom-
fruens Kiæreste« (d. v. s. forlovede), og da Arianche
Bogtrykkers tager afsked med Barselkonen (II, se. 6),
siger denne »Vær saa god at helse Kiæresten«
(d. V. s. deres mand). Det synes endog, som om
denne sidste betydning tidligere var den alminde-
ligste. Tør man heraf drage den slutning, at

Digitized by

Google

man nu ser mere pessimistisk på ægteskabet?
næppe I men det er i ethvert tilfælde ret mærkeligt,
at såsnart min forlovede er blevet min hustru,
holder hun sproglig set op med at være min
kæreste, i gamle dage blev hun det først egentlig,
når jeg var gift med hende.

Eleonore Kristine skriver i sit Jammersminde:
»Slotsfogeden begyndte oc flux att foracte mig,
effter som hånd fornam, att min forløsning icke
war att wente«. En moderne læser, der ikke er
inde i sammenhængen, vil let kunne misforstå
dette sted, da forløsning jo nu næsten udelukkende
bruges om en kvindes forløsning med et barn.
Men tidligere havde det en langt mere omfattende
betydning, hvoraf vi endnu har en sidste rest i
det teologiske udtryk sjælens forløsning ; det betød
befrielse, frigivelse, ligesom verbet forløse var
enstydigt med at frigive. Man forløste fanger af
fængslet og bønder for skat, ligesom man ansøgte
om »forløsning af sit embede«. En parallel ud-
vikling træffer vi ved nedkomme og nedkomst;
vi kan ikke længere tale om »Svenskernes ned-
komst gennem sundet«, eller sige at »Russerne
er nedkomne for Reval«. En tilsvarende ind-
skrænkning frembyder på tysk Entbindung og
entbinden, man kan vel endnu sige vom Eid
entbinden, men den særlige anvendelse i forbin-
delsen von einem Kind entbinden har ligesom
monopoliseret ordet, og givet det en bestemt
farve. For substantivets vedkommende e^ specia-

Digitized by

Google

liseringen helt gennemført; Entbindung uden til-
føjelse har mistet den almindelige betydning og
fremkalder umiddelbart tanken om en fødende
kvinde. Kvinderne har på samme måde på dansk
erobret frugtsommelig; i det ældre sprog betød
det frugtbar og brugtes både om skove og marker.
I Mandevilles rejse fortælles, at der ud i Samarie-
land findes en »frugtsommelig dal« (M. Lorenzens
udgave, s. 56), og i Vedels oversættelse af Saxo
kaldes Sjælland »it fructsommeligt oc offuerflødigt
land«.

Også på klædedragtens område ser vi kvin-
dernes erobrelyst; i Frankrig går både herrer og
damer med chemise; i Danmark bæres dette
klædningsstykke alene af damerne, — herrerne
må nøjes med en skjorte.

Over vort råd- og domhus står den gamle
sætning: Med lov skal man land bygge. Dette
er fuldstændig middelalderlig sprogbrug. I vore
dage kan man i rigssproget kun bygge huse;
på Ærø kan man derimod også bygge træsko,
og i ældre dansk kunde man bygge mange andre
ting, idet ordet i al almindelighed betød at for-
færdige, indrette, ordne.

Den meget indskrænkede anvendelse, vi nu
gør af ordet, har endog medført, at objektet helt
kan udelades. At bygge, kan ikke betyde andet
end at bygge et hus. Med en ligeså naturlig
ellipse siger vi at kræve, for at kræve penge, at
drikke, for at drikke spirituosa, at afrette, for at

Digitized by

Google

afrette dyr; tidligere kunde man også afrette
mennesker, men nu virker det næsten stødende
for os, når vi læser i et gammelt reglement fra
1628 om soldater, at man skal dem »exercere og
afrette i krigsbrug, deres gevær ret at bruge,
item at kunne holde tog og slagtordning«.

Som det er gået med afrette, er det gået med
æde; det siges nu kun om dyr. Tidligere var
det et fællesudtryk om dyr og mennesker, de åd
alle; nu er det kun i bibelsproget, at mennesket
uden anstød kan æde. I Sverrig og Norge har
man som bekendt ikke følt nogen trang til at
gøre en sådan distinktion. I Tyskland er der-
imod finfølelsen endnu mere udviklet end hos
os: die Thiere fressen, die gewohnlichen Menschen
essen, und der vornehme Mann speist Tilsvarende
udviklinger findes i andre sprog; fra fransk kan
anføres, at braire (skrige), der tidligere var fælles
udtryk om mennesker og dyr, efterhånden ind-
skrænkedes til kun at bruges om dyr, og tilsidst
kun om et enkelt dyr, æselet.

Betydningsindskrænkning er et særdeles al-
mindeligt sprogligt fænomen. Det forekommer i
virkeligheden hvert øjeblik i daglig tale. Vi siger
mand for ægtemand, og i dialekterne kvinde for
hustru, vi siger pige for tjenestepige, dreng for
^enestedreng; vi går i teatret og ser et stykke^
og kræmmerne averterer om udsalg inden flyt-
ning, — som om de ikke altid holdt udsalg;

Digitized by

Google

men den indskrænkende bestemmelse »til nedsat
pris« må stiltiende forstås af sammenhængen,
og, som vi ser, er det underforståede hyppigt
næsten det allervigtigste. Talemåden at gå på
torvet får først sin egentlige betydning, når man
supplerer »for at gøre indkøb«, og det er også
gennem en supplering, at det vulgære udtryk at
gå i byen er blevet enstydigt med at svire og
sværme. Når vi bruger doktor for læge, fore-
ligger her en afkortning af doctor medicinæ; tid-
ligere havde jo de fleste læger doktorgraden; i
sygdomstilfælde hentede man altså en doktor,
men det var overflødigt at tilføje, hvilket fakultet
han hørte til, da hverken de filosofiske eller
juridiske doctores kan kurere folk. I Frankrig
bruges på lignende måde la Faculté for la Faculté
de médécine ; en rekonvalescent, der må holde sig
hjemme, sukker længselsfuldt: »Dfeu sait, quand
la Faculté me permettra de sortir<ii.

Er meningen tydelig, bliver alle beskrivende,
forklarende og indskrænkende tilføjelser over-
flødige. Når en Københavner taler om hesten,
menes rjrtterstatuen på Kongens nytorv, når han
taler om skoven, er det Charlottenlund. For en
Londonner er the Monument den grimme grå
kolos nærved Londonbridge, som rejstes til minde
om ildebranden 1666. For en Pariser er le bois
Boulogneskoven, ligeså selvfølgeligt som Feau er
Seinen, og le faubourg Faubourg St.-Germain,
hvis det ikke er en arbejder, der taler, for så er

Digitized by

Google

det Faubourg St.-Antoine. Med le Roi menes
Louis XIV, og med FEmpereur Napoleon I, osv.,
osv. Ordene anvendes her prægnant, eller som
man også siger sensu eminentioriy i »fortrinlig«
betydning. Det er denne anvendelse, der er
grund til, at i England queen (egentlig kvinde)
har fået betydning af dronning, — landets dron-
ning er »kvinden« fremfor alle andre, — og at
i Spanien infante, egentlig barn, dernæst fornemt
barn, en adelig født ung mand, har fået betyd-
ning af arveprins.

Vi har i det foregående set, hvorledes ordenes
betydningsområde på forskellige måder kan ind-
skrænkes og specialiseres. I mange af de an-
førte exempler var specialiseringen helt gennem-
ført, d. V. s. at den indskrænkede anvendelse var
antaget af alle, og den mere omfattende derved
opgivet og glemt. Men hyppig er forholdet et
andet. Dels kan den almindelige betydning godt
bevares ved siden af den særlige, dels behøver
der ikke blot at være én særlig betydning, ordene
kan samtidigt specialiseres i flere retninger. Et
par exempler vil vise, hvad hermed menes.

Når en læge anvender ordet operation, tænker
man strax på syge mennesker og kirurgiske in-
strumenter; bruger en finansmand det, ledes
tanken i retning af penge og børsspekulationer,
medens det i en militærs mund fremkalder fore-
stillinger om en manøvrerende hær. På lignende

Digitized by

Google

måde \il en maskine kunne betegne så forskel-
lige ting som en cykle, et lokomotiv, en selv-
koger, en Singer, eller en rygbandage, alt eftersom
det anvendes af en cyklist, en jærnbanemand,
en husmoder, en syjomfru eller en læge. En
nål kan efter omstændighederne være en sjmål,
en stoppenål, en hæklenål, en spækkenål, en
hårnål, en radernål, osv.

Vi ser heraf, hvorledes det fælles ordforråd
farves forskelligt. Vi taler alle det samme sprog,
benytter i alt væsentligt de samme ord, men til-
lægger dog ordene mere eller mindre afvigende
betydninger, eftersom omstændighederne fører
det med sig. Indenfor fællessproget udvikler der
sig nødvendigvis særlige sprogenklaver, og hver
enklave tilhører en særlig klasse mennesker, der
bindes sammen ved fælles interesser, fælles be-
skæftigelse eller fælles bopæl. Sådanne klasse-
sprog kan være af yderst forskelligt omfang og
art. En klasse kan f. ex. omfatte en enkelt lands-
dels indbyggere; den kan omfatte en hel bys
befolkning i modsætning til omegnens beboere,
den kan omfatte et enkelt lag af befolkningen
eller en enkelt stand (præster, jurister, officerer,
lærere, arbejdere osv.), og indenfor hver af disse
lag og stænder kan igen findes mange under-
afdelinger.

At forfølge dette forhold i alle enkeltheder
vilde tage for megen tid og plads; jeg må nøjes
med antydninger. Lad os undersøge nogle ord

Digitized by

Google

vedrørende kirke og religion. Bibel, betyder op-
rindelig blot bog, pave fader, biskop tilsynsmand,
pastor hyrde, præst den ældre, degn tjener, proost
forstander, osv. Tager vi udtryk fra vort eget
sprog, kender vi alle den indskrænkede anvendelse
af Vorherre, faderen, sønnen, skriften, ordet, tro osv.
Når et ord således træder i en særlig betydnings
tjeneste, bliver den indskrænkede anvendelse let
absolut. Nadver er egentlig et aftensmåltid, og
således benyttes det endnu i dialekterne og i
højtideligt digterisk sprog; men i det almindelige
rigssprog har den kirkelige betydning nu fuld-
stændig sejret. På samme måde er det i Tysk-
land gået med Abendmahl.

Alle andre klassesprog kan give anledning til
aldeles tilsvarende betragtninger.

Altså fællesbenævnelser specialiseres stadig i
forskellige retninger; deres betydning er afhængig
så vel af den talendes sociale stilling som af de
foreliggende omstændigheder og forhold. Hvilken
af de specielle betydninger der tilkommer ordet,
vil i regelen fremgå tydeligt af sammenhængen:
den specielle tanke fremkalder med nødvendighed
ordet i den specielle betydning — for så vidt
naturligvis man kender den. Jeg talte engang
med en gammel jæger om sproglige sager, og
kom i samtalens løb til at bruge ordet dublet,
hvormed jo filologer betegner en dobbeltform;
men så afbrød jægeren mig halvt fornærmet og
pegede på sin væg: dér hang en dublet, og

Digitized by

Google

nogen anden anvendelse af det ord vilde han
ikke anerkende, han var en gammel mand og
vidste nok, hvad en dublet var. Jeg vogtede
mig vel for at gøre ham opmærksom på, at ikke
blot filologer, men også bibliotekarer havde du-
bletter, der var forskellige fra hans.

Det hænder nu ikke så sjældent, at den ind-
skrænkede anvendelse et ord får indenfor en
stand, også antages udenfor denne. Således er
det jo gået med ordet dyr i forbindelsen dyresteg,
der jo kun betegner steg af visse dyr, men ikke
alle. Hvorfra stammer denne brug? Utvivlsomt
fra jægersproget. En jæger, der skal ud og skyde
dyr, skyder hverken køer eller heste, men derimod
råbukke, dådyr, hjorte; det er de eneste »dyr«
der interesserer ham, og som der overhovedet
kan være tale om, derfor er en nærmere be-
tegnelse overflødig. På samme måde og af samme
grunde siger han bøns for agerhøns og fugle for
urfugle. løvrigt har ordet dyr i de forskellige
sprog antaget forskellig betydning efter landenes
fauna. I England betegner deer særlig dyr af
hjorteslægten — altså samme forhold som hos
os — ; for den tyske jæger er Thier særlig en
hind, for den svejtsiske en stenged.

Som med dyr er det gået med ordet korn,
dets betydning retter sig efter de forskellige egnes
og landes forhold. Herhjemme ligesom i Sverrig
bruges det i flere landsdele for byg, i Nordtysk-
land derimod for rug, og andre steder også for

Digitized by

Google

hvede, havre eller majs (Amerika). Den specielle
anvendelse kan fuldstændig bringe den alminde-
lige i glemme ; således er det gået i Frankrig med
den latinske betegnelse for korn frumentum: det
franske froment betyder nu udelukkende hvede.
Hermed kan sammenlignes, hvad der er sket i
Spanien med cibatum, foder: det spanske cibada
bruges nu kun om byg. Her er altså indskrænk-
ningen ikke relativ, men absolut; landmæn-
denes benævnelse er blevet antaget af alle.

Lad mig slutte med at omtale en betydnings-
indskrænkning, som har vakt endel indignation.
Når man på fransk taler om une jeune personne
forstås derved udelukkende en ung dame; det
er der imidlertid ingen, der har beklaget sig over,
hverken af de unge damer eller de unge herrer.
Omvendt, når man på dansk siger et ungt men-
neske forstås derved kun en ung herre, og
denne ejendommelighed har irriteret mange, idet
de har gjort den ganske rigtige bemærkning,
at en ung dame således ifølge sprogbrugen ikke
er noget ungt menneske, hvilket på en foruro-
ligende måde minder om den gamle opfattelse,
der endnu blev forsvaret af Holberg (ganske vist
i hans pur unge dage), at kvinden ikke er noget
menneske, malier non homo.

I litteraturen er Johannes Helms draget til-
felts imod denne for kvindernes selvfølelse noget
irriterende sprogbrug. Han har skrevet et lille

Digitized by

Google

rimet lystspil, der hedder Et ungt menneske, og
hvis hele pointe er, at en ung dame melder sig
til en plads, hvortil man søger et ungt menneske.
»Et menneske, men ungt, kan få en plads på
landet«, lyder konsulens avertissement, og frk. Karo-
line, en veninde af husets datter Emilie, melder
sig strax til pladsen for at hævde, lidt overflødigt
iøvrigt og ret umotiveret, at også kvinder er
mennesker. Efter at have udøst sit hjærte for
sin veninde:

Som mennesker vi to har ingen ret
Kun mænd er mennesker,

stræber hun efter at indprente konsulen:

At mennesker består af mænd og kvinder,

og laver et helt drama ud af hvad der højst kunde
give stof til en ubetydelig farce. Jeg tror, at
frøken Karoline med ro kan finde sig i, at en
ung mand kaldes et ungt menneske; skal man
ikke lige finde stof til et lystspil, vil dog ingen
heraf drage slutningen mulier non homo. Iøvrigt
skal jeg ikke indlade mig på nogen nærmere
forklaring af det ubestridelige faktum, at man i
intet sprog finder samme udtryk for kvinde og
menneske, medens mand og menneske i flere
sprog er enstydige; selv for de ellers så galante
franskmænd er manden mennesket, Thomme,

Overhovedet er det vel værd at lægge mærke
til, at hvor de to køn mødes på sprogets om-
råde, er sejren mandens; således er forholdet i

Digitized by

Google

vore dage, og således har det altid været, så
langt man kan gå tilbage i tiden. Kvinden
ignoreres tit på den mærkeligste måde, som f. ex.
når i Indernes gamle sprog udtrykket for for-
ældre dannes af faderens navn alene; man siger
pitårau, d. v. s. de to fædre, istedetfor fader og
moder. Skulde ikke kvinden kunne unde man-
den denne lille sejr og lade ham glæde sig ved
at have overtaget i grammatiken? Herved for-
andres jo intet i de virkelige forhold, ti i livet
ved vi jo, er kvinden den stærkeste. Alle nationer
har bekræftet sandheden af det gamle ætiopiske
vers:

Jærnet er stærkt, men ilden overvinder det,
Ilden er stærk, men vandet overvinder den.
Vandet er stærkt, men solen overvinder det.
Solen er stærk, men skyen overvinder den.
Skyen er stærk, men jorden overvinder den,
Jorden er stærk, men manden overvinder den,
Manden er stærk, men sorgen overvinder ham,
Sorgen er stærk, men vinen overvinder den,
Vinen er stærk, men søvnen overvinder den.
Dog stærkere end alt og alle er kvinden.

Digitized by

Google

KAPITEL IV

Når man i et fransk lexikon undersøger ordet
greve, vil man se, at der anføres to betydninger :
1^ Sandet strand, flodbred, og 2*^ Arbejdsned-
læggelse, strike. Disse betydninger synes at ligge
hinanden meget Qærnt, så Qærnt endog, at det
er ganske umuligt for den umiddelbare betragt-
ning at finde nogen bro imellem dem, og mange
vil muligvis derfor være tilbøjelige til at tro, at
man her har slået lo helt forskellige ord sammen
til ét. Det ser man jo så tit, at ganske forskel-
lige ord ved fortsat lydlig afslibning falder sam-
men i én form. Latinsk laudare og latinsk locare
er hægge på fransk blevet louer, der altså har
den dobbelte betydning af at rose og at leje.
Man antog tidligere, før en metodisk romansk
filologi havde udviklet sig, at man her kun havde
at gøre med ét verbum, og for at bringe for-
bindelse mellem de to betydninger opfandt man
den snedige forklaring, at man jo for at leje en
lejlighed ud måtte rose den (sid); men selv den
dristigste fantasi skal have vanskelighed ved at

Digitized by

Google

slå bro mellem en strandbred og en strike. Her
er altså, skulde man tro, endnu større sandsjm-
lighed for, at man har taget fejl ved at tillægge
et og det samme ord to så uforenelige betyd-
ninger. Burde man ikke, ligesom man nu op-
fører to verber louety også opføre to substantiver
greve?

Svaret herpå er et bestemt nej. Det er virkelig
et og samme ord, der betyder strandbred og
strike, og forklaringen herpå er følgende.

Den første betydning af greve er sand og
den med sand dækkede flodbred; i Paris brugtes
ordet lige op til 18. århundrede som benævnelse
på rådhuspladsen, der jo tidligere skrånede ned
til Seinen og oprindelig vel kun var en stor
sandet plads. På place de Greve — i ældre
danske romaner undertiden kaldet Grevepladsen
— rørte der sig et yderst bevæget og broget liv.
Her blev folk stillet i gabestok og strøget til
kagen, og her blev misdæderne hængte, parterede
og lagte på hjul og stejle — så her var nok at
se på for al hovedstadens janhagel. Desuden
var pladsen mødested for alle slags »sjovere«,
der søgte arbejde ved skibene, og her opholdt
også lastdragerne sig — folkeviddet kaldte dem
spøgende les anges de Greve (det høje bærestillads,
de havde på ryggen med seler og kroge, var
vingerne). Det var altså ikke blot dagdrivere,
der færdedes på la Greve. I tidens løb udvik-
lede forholdene sig endogså således, at arbejds-

Digitized by

Google

løse håndværkere stillede sig op her og tilbød
deres tjeneste. At spasere på grévepladsen, faire
Greve, antog derfor ganske naturligt betydningen
at søge arbejde, og efterhånden udviskedes be-
vidstheden om denne talemådes oprindelse. For-
bindelsen med grévepladsen glemtes; faire Greve
blev til faire greve, og heraf deduceredes greve =
arbejdsløshed. I det 19de århundrede anvendtes
faire greve om de arbejdere, der var arbejdsløse,
derved at de selv havde nedlagt arbejdet for at
fremtvinge en forhøjet løn, og greve blev derved
udtryk for en arbejdsstansning, en »skrue«. Gen-
nem denne nye og ganske særlige anvendelse fik
ordet påny sin selvstændighed tilbage; det fri-
gjordes fra den stående forbindelse med faire, nu
kunde man også se mettre en greve, déclarer ane
greve osv., og man dannede en afledning som
gréviste for at betegne en strikende arbejder.

Således er det da gået til, at greve har fået
en ny betydning, og det en betydning, der —
for den moderne sprogfølelse — ikke har nogen
som helst forbindelse med den oprindelige, skønt
den i virkeligheden, som vi jo nu har set, afledes
ganske naturligt af den. Men kun gennem en
undersøgelse af nu forsvundne kulturforhold kan
man slå bro mellem de to betydninger. Atter
her bekræfter det gamle udsagn sig: le vrai peut
quelquefois n*étre pas vraisemblable. Manglede vi
midlerne til at foretage en sådan historisk under-
søgelse, vilde ingen turde hævde, at her var

Digitized by

Google

nogen forbindelse, og man vilde opstille to for-
skellige ord greve; ethvert forsøg på at finde den
røde tråd, der kunde føre fra en flodbred til en
strike, vilde på forhånd afvises som altfor fan-
tastisk.

I almindelighed medfører en betydningsud-
videlse dog ikke så voldsomme tankespring.
Ordenes betydningsområde voxer bl. a. derved,
at de også bliver udtryk for de biforestillinger,
der nødvendigvis knytter sig til dem.

Med bord forbindes naturligt tanken om spise-
og drikkevarer, og ordet får derfor også betyd-
ning af mad og måltid. At holde af et godt
bord, er at holde af god mad; koldt bord er kold
mad. Efter bordet betyder noget helt andet end
bag bordet; det sidste udtryk angiver et stedfor-
hold, det første derimod et tidsforhold, bord er
her lig måltid. På tysk bruges Nachtisch om
dessert. En lignende betydningsudvikling har
også i forskellige sprog fundet sted ved ordet
køkken; på fransk kan man således sige: la cui"
sine est mangeable; jeg ved ikke, om vi på dansk
kan tale om et spiseligt køkken, men alle hoteller
averterer med fortrinligt køkken, hvilket vil sige
fortrinlig mad.

Med toru betegner vi en offentlig plads og,
da den almindeligt benyttes til at falbyde varer,
tillige den der stedfindende handel. Man taler
om, at torvet begynder kl. 6 om morgenen.
Samme dobbelte betydning forenes i det latinske

Digitized by

Google

ord mercatus (fransk marchéy vort marked), men
her er udviklingen den modsatte; fra at betyde
handel er det blevet udvidet til at omfatte det
sted, hvor handelen foregår.

Maj er dels navn på en måned, dels — i
ældre dansk — navn på løv og løvgrene. Man
plejede tidligere at »ride maj«, d. v. s. holde fest
i anledning af sommerens komme, og da del-
tagerne i denne fest såvel som boligerne smykkedes
med grønne grene, antog ordet også denne be-
tydning. Man drog til skovs for at hente »maj«,
og man strøede »maj oc blomster« på vejen.
Efter Danske Lov 2—22—59 godtgøres »maj til
kirken for en halv eller hel mark«.

Parlament eller perlament betyder på ældre
dansk, foruden rådslagning, også kiv og strid,
uro, slagsmål. Endnu i en forordning af 1653
hedder det: »huem paa munstring eller vagt an-
fanger parlament eller slagsmaal«. At pariamentes
var at strides, og djævelen betegnedes som »en
mordere, en løgnere, en rumormester oc perla-
mente mackeret. Alt dette røber umiskendeligt,
at de gamle »parlamenter« just ikke altid forløb
videre fredeligt. Det kunde være interessant at
få oplyst, om benævnelsen for »rigsdag« i et
eller andet sydligt land skulde have fået en lig-
nende udstrakt anvendelse.

I Spanien har /5cB/fer(7)r/ino^ fået bibetydningen
af Qog, sølle fyr, fæ. Det er kusinernes skyld. De
kommanderer med ham på den hensynsløseste

Digitized by

Google

måde, og han finder sig godmodigt i det alt
sammen. Dar de primo å alguno er ordret at
behandle en som en fætter, d. v. s. som en, man
kan byde alting, uden at han gør indvendinger,
og på denne måde er primo blevet enstydigt
med fæ. I Frankrig synes kusinerne at have
været elskværdigere, i alt fald bruges cousiner, at
behandle som fætter, om at leve i god forståelse.

Elendig, elende betød tidligere landflygtig,
landflygtighed; den som blev landsforvist, begav
sig »udi elendighed«, og det var en moralsk
pligt at beskærme »vidver, moderløse og fader-
løse børn, pilgrimme og elendige«; de trængte
alle til støtte, da de var ulykkeligt stillede. Den
som var i elendighed, og stod fremmed og ukendt,
uden venner og frænder, var i virkeligheden i
nød, og denne biforestilling trængte sig efter-
hånden stærkere og stærkere frem, ja den endte
med at blive den dominerende; i den moderne
sprogbrug er jo hver rest af den oprindelige be-
tydning forsvundet. Det tilsvarende ord i tysk
har gennemgået den samme udvikling; et vidnes-
byrd herom har man i det gamle mundheld:
Jedem ist das Elend finster, Jedem glånzt sein
Vaterland,

En interessant parallel til elendig afgiver det
latinske captivus. Det betyder fange, krigsfange,
og denne betydning genfindes både i ældre fransk
chétif og ældre italiensk cattivo. Men da den
fangnes lod — særlig i middelalderen — ikke

Digitized by

Google

var meget misundelsesværdig, antog bægge ordene
bibetydningen ulykkelig stillet. Un hamme chétif,
un uomo cattivo var en fangen mand og derfor
en ynkværdig mand; fra ynkværdig udviklede
ordet sig videre i Frankrig til ussel, svag, skrøbelig
(altså modsætning til stærk); i Italien, hvor ordet
overførtes på moralske forhold, til ringe, dårlig,
slet (altså modsætning til god).

Vi vil nu efter disse almindelige bemærk-
ninger sammenstille nogle exempler på betyd-
ningsudvidelse i grupper, ordne dem logisk efter
den tankeoverføring, som er udgangspunktet.

Et ords betydning kan udvides ved hvad
man kalder metonymi, hvilket vil sige, at be-
nævnelsen på en genstand overføres på en anden
på grund af det konstante forhold, der findes
imellem dem. De vigtigste former for metonymi
omfatter forholdet mellem stof og produkt, stof
og form, det frembringende og det frembragte,
årsag og virkning.

Forholdet mellem stof og produkt oplyses let
ved ordet glas. Det betegner for det første et
stof — vi har skåle, kugler, ruder osv. af glas;
dernæst hvad der er forarbejdet af dette stof —
et (drikke)glas kaldes et glas, fordi det er af
glas; men denne udvidelse gennemføres ikke i
alle tilfælde, glas bliver ikke navn på enhver
ting, der er forarbejdet af glas, en karaffel er
intet glas, selv om den er af glas. Endelig ved
en ny metonymi betegner ordet også glassets

100

Digitized by

Google

indhold: han drak hele glasset-'Et*afcdet:exferiipd;
afgiver ordet jærny der jo dels betegner et metal,
dels allehånde ting lavet af dette metal. I den
gamle vise om Dronning Dagmar står:

Alle fredløse mænd dem give I fred
Og lade alle fanger af jærn.

Jæm betyder her jærnlænker. I det moderne
sprog bruges et jærn i al almindelighed om et
redskab af jæm og betegner et vaffeljærn, et
strygejæm, et krøUejæm, et kagejærn, et presse-
jærn osv.

Hvorledes navnet på det frembringende over-
føres på det frembragte, viser ordet tunge. Tungen
er det vigtigste organ, når vi skal tale, det gælder
da om »at bruge sin tunge«, — uden tunge intet
sprog — og ordet kommer derved også til at
betegne det ved tungens hjælp frembragte sprog.
Den danske tunge var i gamle dage et almindeligt
udtryk for det danske sprog; denne anvendelse
er nu opgivet, men i de romanske sprog lever
den stadigt som arv fra latin (la langue fran-
gaise, la lingua italiana, la lengua castellana).

Fra andre områder kan anføres ris og pisk,
der også bruges om de ved riset og pisken til-
føjede slag. Man giver altså ris og pisk, — der-
imod, mærkeligt nok, ikke stok og spanskrør,
men af stokken og af spanskrøret. Når man
endelig giver ris af spanskrøret foreligger her en
ny betydningsudvidelse, som senere skal behandles

101

Digitized by

Google

dAder kafakpeserite (se kap. VI). På fransk betyder
crayon foruden en blyant, også en blyantstegning;
eau'forte dels skedevand, dels den ved skede-
vandets hjælp frembragte radering; timbre er en
klokke, men tillige den af klokken frembragte lyd,
klokkens klang osv.

En lignende metonymi anvendes også ved
personnavne. Når man køber en Rembrandt,
en Van Dyck eller en Rubens, køber man jo et
maleri af vedkommende mester. På samme måde
benyttes Stradivarius og mange andre navne. Når
jeg studerer Holberg, vil det som oftest sige, at
jeg læser hans værker osv. På engelsk bruges
Euclid ikke blot om Euclids geometri, men om
geometri i almindelighed.

Også benævnelsen på en handling kan over-
føres på handlingens resultat. Når man siger,
det er et anstrængende arbejde, tænker man ene
og alene på handlingen at arbejde; siger man
derimod, det er et smukt stykke arbejde, tænker
man på handlingens resultat, den forarbejdede
og færdige genstand. En tilsvarende dobbeltbe-
tydning rummes i ord som bygning, levering,
indkøb osv.

Forholdsvis sjældent finder den modsatte om-
bytning sted, så at man nævner det frembragte
for det frembringende, produktet for stoffet, virk-
ningen for årsagen. Vi taler på dansk om at
dyrke vin, vi siger, at vinen voxer vild, og vi
planter vild vin — vin bruges altså her om

102

Digitized by

Google

hvad der frembringer vin, om vinstokken og
vinranken. På tysk kan den endogså ved en
yderiigere foregriben i tanken udtrykkes ved
ordet Rausch, en rus. I HebeFs Schatzkåstlein
står: Schon mancher Rausch ist seitdem auf den
Bergen gewachsen.

Vi finder intet mærkeligt i, at vinen voxer
på bjærget, men vi vilde finde det ret mærkeligt,
om nogen sagde, at brødet voxede på marken.
Dansk sprogbrug tillader ikke at betegne korn
som brød. Det gjorde man derimod tidligere på
spansk.

På fransk betegnes med odeurs selve de vel-
lugtende essentser, som frembringer duften, og
har vi ikke et noget beslægtet tilfælde i den
ældre danske anvendelse af ordet kræsenhed i
betydningen lækker spise? Det gamle hattefog
er også ret mærkeligt. Bording skriver:

En farlig hattefog vel snarlig skal fornemmes,
Saafremt den ædle fred ej desforinden fremmes.

Hattefog betød altså slagsmål, der således be-
tegnes ved en ledsagende omstændighed, der
samtidig er at betragte som en virkning.

En anden art metonymi, som allerede er
blevet berørt i det foregående, overfører navnet
på en beholder eller et rum på hvad deri inde-
holdes. Vi har set, at glas ikke blot betegner
en særlig formet beholder af glas, men også,
hvad der findes i denne beholder. Det samme

103

Digitized by

Google

fænomen forefindes i følgende exempler: Han
spiste hele fadet, han drak hele glasset, han
holder af et godt bord, han bruger brønd osv.

Rumsbetegnelser overføres metonymisk ikke
blot som i de anførte exempler på ting men også
hyppigt på personer. Fruentimmer betyder op-
rindeligt fruerstue; man sagde på samme måde
jomfrutimmer for jomfrustue; hægge ordene an-
vendtes også kollektivt som betegnelse for den
samling kvinder, der opholdt sig i disse stuer,
og derefter om en samling kvinder i alminde-
lighed. I Barselstuen siger Jeronimus: Maa ikke
det gode Fruentimmer ogsaa have noget at for-
nøye sig med om Eftermiddagen saavel som vi
andre, der kand gaae paa Viinhusene om Aftenen
og komme drukken hiem? Endelig indskrænkes
ordet til at være betegnelse på en enkelt kvinde
og en yderligere indskrænkning er i vore dage
fremkaldt ved eufemisme (se s. 40). Metonymisk
anvendelse af rummets navn på dem, der op-
holder sig der, forekommer ret almindeligt som
følgende sætninger viser: Auditoriet klappede,
hele huset var forfærdet, byen gjorde oprør, par-
kettet hyssede, sognet var misfornøjet, landet
sørgede osv.

En modsat metonymisk udvikling, hvorved
altså benævnelsen på indholdet overføres på be-
holderen eller rummet forekommer også. I sles-
vigske bøndergårde kaldes storstuen for pisel;
dette ord, der tidligere brugtes i hele Danmark,

104

Digitized by

Google

er det samme som norsk peis, og bægge former
går tilbage til et latinsk ord pensile, som vi
under en tredje form genfinder i fransk poéle
(opr. peisle, poisle), Pisel betød en ovn til op-
varmingy og denne betydning er bevaret i poélcy
en kakkelovn (smig. />eis = arne); og i det middel-
højtyske pfiesel; i nedertysk er derimod betyd-
ningen udvidet til også at omfatte stuen, hvori
ovnen findes, og ved en yderligere udvidelse har
pisel i Sønderjylland antaget den almindelige be-
tydning af en storstue, uden hensyn til om der
i den findes ovn eller ej.

Jeg skal anføre et par andre exempler fra
fransk: Billard betyder foruden billardbordet,
billardspillet, værelset, hvori et sådant findes,
billardstuen. Bureau er først en med grønt klæde
forsynet skrivepult, dernæst selve skrivestuen,
kontoret. Café betegner dels en drik, dels det
sted, hvor denne drik nydes.

Man ombytter også begreberne med hensyn
til deres omfang (synekdoke). Vi har tidligere
set, hvorledes man hyppigt nævner det almene
for det særlige, siger korn for byg, osv., hvorved
altså ordets betydningsomfang indskrænkes. Den
modsatte ombytning finder og^å sted; i Norman-
diet, hvor dyrkningen af æbletræet er så udbredt,
bruges pommier som fællesbenævnelse på alle
træer, og i Velay, hvis floder vrimler af karper,
har carpe antaget betydningen fisk. Navnet på
arten (species) udvides altså til at omfatte hele

105

Digitized by

Google

slægten (genus). Af de mange herhenhørende
fænomener skal jeg kun dvæle ved ombytning
af egennavn og fællesnavn. Dette forhold kender
vi så godt fra personnavne; vi siger en Judas
for en forræder og en Tartuffe for en hykler;
smig. endvidere en Krøsos, en Sardanapal, en
Adonis, en Salomon, en Mæcen, en Nero, en Cato,
en Jacob u. Thybo, en Gert Westphaler. Her vexler
ondt og godt i broget blanding; men ved kvinde-
navne er den antonomastiske anvendelse sjældnere
for det gode; det turde være tilstrækkeligt at an-
føre en Xantippe og en Messalina,

Større interesse frembyder den udvidede an-
vendelse af navne på nationaliteter, eller be-
tegnelserne for indbyggerne af et lands byer og
provinser. Her ser vi for det første, at navne,
der oprindelig kun tilkommer en enkelt stamme,
kan komme til at omfatte en hel gruppe be-
slægtede stammer. Et godt exempel afgiver vore
naboer hinsides sundet. Svenskerne; dette navn
omfatter oprindeligt kun indbyggerne i Svearike.

For det andet bruges nationalitetsbetegnelser
hyppigt antonomastisk som appellativer, idet de
bliver udtryk for de egenskaber, man tillægger
navnets bærere. Vi bruger således spansk i be-
tydningen hovmodig, dumt fornem: en spansk
hilsen, en spansk holdning, være spansk i sit
væsen. I den nu forældede talemåde: det kom-
mer mig spansk for, betød spansk uvant, under-
ligt; samme anvendelse af ordet forekommer i

106

Digitized by

Google

tysk (Das kommt mir spanisch vor, scheint mir
spanisch, klingt mir spanisch).

I Frankrig har Grækerne fra gamle dage af
haft ord for at være upålidelige. I det 16de år-
hundrede anvendtes grec i betydningen en snedig
hofmand, en ræv; senere brugtes det om be-
dragere, særligt falskspillere, og denne betydning
lever endnu — til Grækernes store harme; det
er dem naturligvis kun en ringe trøst, at de
fleste af rokokotidens berygtede »grækere« var
Italienere (Tilskueren, 1888, 585).

Det er i det hele taget sjældnere menneskenes
gode egenskaber, der således bundfældes i en
ny betydning. Ganske vist har f. ex. Spartanernes
hårdføre tapperhed vundet anerkendelse i vor
anvendelse af ordet spartansk, men en sådan
sproglig udmærkelse er ikke almindelig. Det er
i reglen kun dadlen eller spotten, der kommer
til orde. Det blødagtige liv i Sybaris og de for-
dærvede sæder i Sodoma brændemærkes endnu
i vor anvendelse af sybariter og sodomiter; lige-
som ordene vandal og vandalisme stadigt svinger
svøben over Vandalernes fremfærd overfor kunst
og kultur. Hvilken anklage ligger der ikke i den
franske brug af lombard^ arabe, juif, der alle an-
vendes i betydningen ågerkarl. Dog er det må-
ske ikke overflødigt at gøre opmærksom på, at
en sådan sproglig anklage ikke altid må tages
for gylden sandhed. Den kan være sand, men
den kan også skyldes ondskabsfuldhed, ja i flere

107

Digitized by

Google

tilfælde endog en ren tilfældighed. Der er absolut
ingen grund til at antage, at Molboerne skulde
være dummere end andre mennesker i Danmark;
men hvorfor har man da forlagt scenen for de
gamle orientalske fortællinger af Somadeva til
Mols? I og for sig kunde de med lige så megen
eller lige så lidt ret fortælles om Sallingboer eller
Vendelboer, om LoUiker og Sællænderel Tilfæl-
det har nu villet, at det blev Molboer, og derved
fik de sprogligt patent på at være dumrianer.

I Grækenland havde Boiotierne ord for at
være plumpe og lidet begavede og boiotisk blev
derfor anvendt omtrent i samme betydning som
molboagtig. Heri er der sikkert noget meget
uretfærdigt. Boiotierne har ikke blot frembragt
digtere som Hesiod og Pindar, men også de her-
hge små Tanagrafigurer; dette tyder dog ikke på
nogen uudviklet og rå kultur. Den nedsættende
anvendelse af ordet Boiotier skyldes udelukkende
de nærboende Attikere, og frænde er frænde
værst. Molboerne kan takke deres landsmænd
for, at Molbo og dumrian er enstydige, og det
er utvivlsomt de Nordfranske, der først har an-
vendt Gascon i betydningen løgnhals. .

løvrigt er det især naboerne, det går ud over.
Svenskerne bruger ry sk for umenneskelig, og
Tyskerne hollåndisch for klodset. Denne sidste
dom godkendes også af den danske talemåde:
at være skabt som en Hollænder. Tyskerne
bruger schweizerisch i nedsættende betydning.

108

Digitized by

Google

På sin dødsseng trøstede dr. Henning sig med
ordene: Ei, es hat keine NothI Gott wird so
schweizerisch an mir nicht handeln.

Hvad Svejtserne iøvrigt angår, er det bekendt,
hvorledes de i tidligere dage gav sig i krigs-
tjeneste hos enhver fyrste, der kunde betale dem
(derfra talemåden Kein Kreuzer, Kein Schweizer
eller som Franskmændene siger Point (Targent,
point de Suisse), og Svejtser blev derfor enstydig
med lejesoldat; i vore dage, da Svejtserne søger
deres erhværv rundt i Europa på en mere fredelig
måde, er deres navn i flere sprog blevet syno-
nymt med portner; det er mærkeligt, at det ikke
i København har fået betydning af konditor eller
kafévært.

Et udslag af Franskmændenes århundred-
gamle antipati mod Englænderne har vi sand-
synligvis i deres anvendelse af anglais i betyd-
ningen en kreditor. Endnu mindre høflige har
de dog været mod deres naboer mod øst, idet
de kalder »den del af ryggen, der er højest, når
man samler spåner« (smig. s. 48) for Projseren,
le prussien. For Tyskerne antog Franzose betyd-
ningen Qende, og hvor udbredt denne anvendelse
af ordet har været, kan ses af anekdoten om
den lille tyske dreng, der engang i en historie-
time fortalte: »Hannibal schwur, er werde ewig
ein Franzose der R5mer sein«. Et pendant her-
til har vi i den oldfranske anvendelse af sarrasin;
det var jo så godt som altid Sarraceneme Roland

109

Digitized by

Google

og de andre gæve helte måtte forsvare riget
imod; hvor mange tusinder de end dræbte af
dem, væltede der dog stadigt nye masser ind
over grænsen. Sarracener blev derfor enstydigt
med fjende. I et gammelt digt betegnes Nor-
mannerne som de Sarracenere, der kom fra
England :

Li Sarrasin qui vinrent cTAngleterre.

Men Sarraceneme havde også ord for at forstå
sig på alskens hemmelige kunster; deres navn
anvendtes derfor også for troldmand, og denne
betydning har endnu xaradzin enkelte steder i
Svejts.

I flere tilfælde har vi dobbeltformer for det
samme befolkningsnavn. En slaue er således
egentlig det samme som en Slaver, men sammen-
hængen mellem de to ord føles ikke mere. Vi
må gå over tusind år tilbage i tiden for at komme
til en forståelse af forholdet, vi må gå helt til-
bage til det 9de og 10de århundrede, da Karl
den store og Otto førte langvarige udryddelses-
krige imod forskellige slaviske folkestammer; de
Slaver, der ikke blev dræbte, solgtes som trælle,
og her har vi da den historiske grund til, at
slave blev enstydigt med ufri. En anden mærkelig
dublet har vi i krabat og Kroat En krabat er
ikke andet end det gamle navn for en Kroat.
På trediveårskrigens tid huserede Kroaterne, eller
som man sagde Krabaterne, vildt i Tyskland,

110

Digitized by

Google

og man brugte derfor Krabat som betegnelse for en
røver eller et ustyrligt menneske. I det moderne
sprog er ordets betydning blevet stærkt svækket,
rimeligvis gennem en kælende, kakofemistisk an-
vendelse (se s. 56).

Benævnelserne på nationerne benyttes ogå al-
mindeligt som navn på vedkommende nationers
sprog; men også anvendt på denne måde, kan
deres betydning udvides i forskellige retninger.
Lad os som exempel undersøge ordet latin; dets
historie er ret mærkelig.

Latin er oprindelig navnet på sproget i det
lille landskab Latium og særligt i dettes vigtigste
by Rom. Efterhånden som Romerriget voxede
og voxede, fik sproget en tilsvarende udvikling
og betydning. Selv efter at dets verdensmagt var
knust, blev latin stående som det fornemste af
alle sprog; det vedblev at være de lærdes,
digternes og kirkens sprog, det var det inter-
nationale bånd mellem alle, der arbejdede på
åndens og civilisationens fremskridt. Latin var
derfor sproget fremfor alle andre, og i middel-
alderen ser vi også, at ordet hyppigt anvendes i
den ganske almindelige betydning sprog eller
udtryksmåde. Om en ualmindelig lærd dame
hedder det i det gamle digt om Aiol, at hun
kunde tale Qorten slags latin. I Guy de Bour-
gogne læser man:

Et salue Aquilant, com ja oir porres,

En langage grejois, que tous les latins set.

Digitized by

Google

Dette ser helt mærkeligt ud, når man holder
sig til ordenes etymologiske betydning, men det
vil ganske simpelt sige, at ridderen tiltaler Aqui-
lant på græsk, fordi han kan alle sprog. Så lidt
pedanteri klæbede der dengang ved ordet, at
endogså fuglenes kvidren betegnedes som latin.
I adskillige lyriske digte, der priser forårets
komme, hedder det, at småfuglene synger så sødt
>en leur latinc. Det afledede ord latinier betød
ligesom det spanske latinado ikke blot en mand,
som kan latin, men en som kender eller under-
viser i fremmede sprog, en tolk. En sidste rest
af denne udvidede anvendelse har vi i Jågerlatein^
hvorved oprindelig betegnes jægernes ejendomme-
lige sprog med de mange særegne benævnelser^.

Da latin tidligere var nøglen til al kund-
skab, anvendtes ordet også i denne betydning,
tit nuanceret i retning af dygtighed, snedighed,
list. Man taler endnu på spansk om at kunne
meget latin (saber mucho latin) hvilket vil sige
at være forslagen. Den almindelige betydning
kundskab genfindes endnu i den franske tale-
måde étre au bout de son latin y ikke at vide,
hvad man skal svare eller gribe til; på tysk siger
man ligeledes, da ist mein Latein zu Ende; man
kan endogså træffe en katakretisk forbindelse
som: Im Griechischen ist mein Latein zu Ende.

Latin var de lærdes sprog; for lægfolk var
det ganske utilgængeUgt, hvorfor det brugtes som

^ Flere Steder er jægerlatin nu enstydig med løgn.

112

Digitized by

Google

udtryk for noget uforståeligt; i samme betydning
anvendtes senere græsk, der nu er afløst af he-
braisk. Vi siger: det er hebraisk for mig; Fransk-
mændene bruger det samme udtryk: c'est de
Fhébreu pour moi, men de anvender også iro-
quois (irokesisk), hvad der er meget naturligt, og
allemand, hvad der er betegnende i kulturhistorisk
henseende.

Digitized by

Google

KAPITEL V

*Grøn er vårens hæk«, synger digteren.

Efter den barske vinter vækkes naturen til
nyt liv og klædes atter i grønt; foråret kommer
med skovens friske løv og engens bløde græs-
tæppe, med de mange løfter og de mange for-
håbninger. Den grønne farve bliver derfor tegn
på liv og væxt (grøn er en afledning af at gro),
ungdom, kraft og håb. Lad os lidt nærmere under-
søge de sproglige resultater heraf.

Grønt symboliserer håbet^ og glæden. I
Provence var bruden i gamle dage iført en grøn
kjole, rauho de verdo espero, og en sådan ud-
gjorde også en nødvendig bestanddel af hendes
udstyr. Det er rimeligvis samme farvesymbolik,
som vi træffer i talemåden at gøre sine hoser
grønne hos én; det er jo blot en billedlig om-
skrivning for at søge at vinde ens »gunst og

^ At håbet er grønt, er en så rodfæstet anskuelse, at
det gode håbs forbjærg stadigt sammenblandes med det
grønne forbjærg til det grønne håbs forbjærg. Denne fejl-
agtige benævnelse er så udbredt, at den endogså er optaget
i Sundbys og Baruéls dansk-franske ordbog.

114

Digitized by

Google

tillid ved føjelighed og smiger«. Altså for at
blive vel anskreven, må hoserne være grønne,
d. V. s. smykkede med håbets og ungdommens
farve. I den gamle Tobiæ komedie (s. 28) fra
tiden omkring år 1600 omtales brudgommen »i
hoser grøn«. Grøn glider således lidt efter
lidt over i betydningen indsmigrende, elskværdig:
på svensk taler man om at gora sig gron, og på
samme måde siger man på plattysk sik grån
maken; endvidere gunstig stemt, behagelig: på
højtysk bruges talemåden einem grån sein. Jeg
tænker mig, at det er denne betydning, som har
givet anledning til det både her og i Tyskland
velkendte udtryk at sætte sig ved ens grønne side;
det er oprindeligt et høflighedsudtryk overfor en
gæst, det skulde sige ham, hvor velkommen han
var, og hvormeget pris man satte på hans besøg.
Medens der således er adskillig mening i at sidde
ved ens grønne side, forholder det sig helt ander-
ledes med at sove på sit grønne øre. Her foreligger
vistnok intet andet end en ren tankeløs overføring
af adjektivet fra én forbindelse til en anden.

Den grønne farve anvendes også metaforisk
om det unge: vi taler om den grønne ungdom
ligesom Franskmændene om la verte jeunesse, og
herfra får man igen flere betydningsnuancer.

Det unge er det kraftige. Montaigne skriver
om en ung knøs, at han var »vert et vigoureux«,
og om en kraftig alderdom siges på fransk, at
den er grøn (une verte vieillesse).

(

Det unge er også det friske; det modsatte
af tørt brænde bliver derfor kaldt grønt brænde,
og flæsk, der saltes i frisk (ukogt) tilstand, kaldes
grønsaltet flæsk. På fransk taler man om grøn
torsk (morue uerte), i modsætning til tørfisk, og
grønne stene (pierres vertes), hvormed menes
stene, der nylig er hugget ud af et stenbrud.
På tysk bruges forbindelserne grånes Fleisch
(ferskt kød), gråne Heeringe (ferske sild), gråne
Fische osv. Lad mig tilføje, at når Henrik
Harpestræng i sin gamle lægebog skriver, at
»Aloe renser grønt sår«, mener han dermed et
friskt, nylig tilføjet sår.

Den grønne farve kan også betegne det
umodne; vi taler om et grønt æble og om at
meje komet grønt. Grøn får derved betydningen
af det ufærdige; smig. talemåden at være grøn
om hagen om den, der endnu intet skæg har;
på fransk tales om grøn vin (vin vert), hvormed
menes vin, der ikke er helt afgæret; på tysk
bruges ligeledes gråner Wein, og i Bayern har
man grånes Bier (ugæret øl). Endelig anvendes
ordet også ved en yderligere overførelse om
uudviklet i åndelig henseende. I Adam Homo
siger Paludan-Muller:

Lige lidt jeg trøsket klogskab ynder
Som den art visdom, der endnu er grøn.

Grøn glider derved over i betydningen dum,
drengeagtig, flabet. Tyskerne taler om ein gråner

116

Digitized by

Google

Witz (en dum vittighed), franskmændene om une
verte réponse (et drøjt, nærgående svar). Herhen
hører utvivlsomt også benævnelsen la langue
u^rte (det grønne sprog), hvormed gadesproget
betegnes.

Det er langt fra, at jeg hermed har givet en
udtømmende fremstilling af de mange måder, på
hvilke grøn anvendes i de forskellige sprog;
men de anførte exempler er tilstrækkelige til at
give et begreb om ordets virkelig imponerende
betydningsområde. Til den egentlige farvebe-
tydning er der efterhånden blevet føjet en hel
række overførte, der beroer på analogier og
ligheder. At en benæ\Tielse således overføres fra
én ting til en anden på grund af et karakter-
træk, der er fælles for dem bægge, er et særdeles
almindeligt fænomen i sproglivet.

Det vrimler med metaforer — således kalder
man anvendelsen af et ord i overført (uegentlig)
betydning — i vort daglige sprog, og vi træflfer
dem på alle mulige områder.

Hele den os omgivende materielle verden an-
skuer vi billedligt. Bjælker og knappenåle, piber
og kålplanter har hoveder, synålen har et øje, og
krukker har ører, savene har tænder og møller
vinger. Vægtskålen har en tunge, skibet en næse,
taget et skæg og flasken en hals. Knive og bøger
har rygge, floder har arme, og borde har ben,
men stole har både ryg, arme og ben.

117

Også på abstrakte, moralske og intellektuelle
forhold benytter vi alle slags materielle og sanse-
lige betegnelser.

Historien har blade, videnskaben grene, ordene
har rødder, arbejdet sætter frugt og kulturen
blomst.

Vore tanker flyver højt, og vor længsel har
vinger. Vi taler om dybe følelser og lave drifter,
om slående beviser og skrigende farver, om bitter
ironi og sød længsel.

Vi vejer vore ord, og vi smager på et forslag,
vi afvasker fornærmelser, og vi udklækker planer.

Sorgen knuger os, tankerne forfølger os, og
sandheden slår os, årene tynger os, og skinsygen
fortærer os.

Er vi mistroiske mod en, føler vi ham på
tænderne, er vor mistro ugrundet, falder der en
sten fra vort hjærte. Skal vi forklare en dum
dreng noget, giver vi ham det ind med skeer, eller
vi banker det ind i hovedet på ham. Kolerikerne
har næmt ved at flyve i flint, de mere apatiske
slår koldt vand i blodet osv. osv.

Den modsatte overgang, d. v. s. anvendelsen
af benævnelse på noget abstrakt for noget konkret
finder også sted, omend sjældnere. Et ypperligt
exempel har vi i ordet jalusi i betydningen et
slags vindusforhæng; det er aldeles det samme
ord som jalusi (fr. jalousie), skinsyge. Hvor
malende er ikke denne overførte anvendelse I Om
hvilken livlig fantasi og legende let kombinations-

lis

Digitized by

Google

ævne vidner den ikke I Forhænget, der beskytter
vinduet mod indiskrete blikke, er selve skinsygen,
der vagtsomt våger over, at ingen får det mindste
glimt af den skjulte skat at se. En sådan be-
nævnelse vilde sikkert aldrig kunne være opstået
i nordlige lande.

Metaforernes område er uhyre stort. Ved en
nærmere analyse af vor tale vil det vise sig, at
der næsten i enhver sætning, i ethvert udtryk
gemmer sig et billede, og billederne har man
hentet &a alle mulige områder. Blot at udpege
og undersøge de vigtigste af disse, vilde være et
overordentlig betydeligt arbejde og kræve en
langt større plads, end jeg her råder over. Jeg
skal derfor indskrænke mig til et enkelt exempel
hentet fra dyreverdenen.

En metaforisk anvendelse af dyrenavne er
meget almindelig. En helt er en løve, en kryster
en hare; en stærk mand er en bjørn, en listig
fyr en ræv; en klodsmajor en ko, og en dum
lille pige en gås; vi anvender også i overført be-
tydning kamel, dromedar, hund, æsel, østers, torsk,
slange, osv., osv. Lad os nu af disse dyr udvælge
et enkelt, ræven, og se på nogle af de udtryk og
billeder, vi har hentet fra den.

Rævens ry for snuhed går langt tilbage i
tiden. Interessant er det at se, at Kristus om-
taler Herodes som en ræv. I Lucas' evangelium
(13, V. 31) står: »På den samme dag kom nogle
Farisæer og sagde til ham: gak bort, og drag

119

Digitized by

Googk

her fra; ti Herodes vil ihjelslå dig. Og han
sagde til dem: går hen, og siger den ræv: se,
jeg uddriver djævle og fuldfører helbredelser i
dag og i morgen, og på den tredje dag fuld-
endes jeg.«

I middelhøjtysk førte ræven tilnavnet regin-
hart (den rådsnare), og denne benævnelse gen-
findes i fransk (renard), hvor det ganske for-
trænger den oprindelige benævnelse goupil (af-
ledning af latinsk vulpes).

Man træffer også ræven forstukken i ordet
fux, som vi har lånt fra tysk og anvender som
betegnelse dels for en rød hest, dels for den
dårligste i en klasse. I Tyskland bruges Fuchs
ikke blot om røde heste, men også om rødhårede
mennesker, ja endog om rødvin. Bekendt er
Ruckerts forblommede omskrivning for at hælde
vand i den røde vin:

Ich sah den Fuchs ausschlagen, der ah den

Retter warf,
Doch wenn zu thm den Schimmel man spannte,

ruhtg war.

Hvad fux = skolefux angår, er ordets nu-
værende betydning forholdsvis ny. I Tyskland
er Fuchs en burschikos betegnelse for en rus
eller ung student (vulpecula academica). I et
vers fra 1728 hedder det:

Was tst ein Junger Fuchs? Ein Mensch der

såuft und frtsst
Und von der Vaterstadt drei Jahr verwtesen tst,

120

Digitized by

Google

Men det bruges også håne :
sætningen Schulfuchs (vulpei i
den pedantiske lærer. Sål .
holdet i Sverrig, hvor fux i
foga vordnadsfuU benåmnin^ |
Videnskabernes Selskabs Ord :
skolefux som »en der slår
lærdom, og i sit væsen på :
bærer præg af skolelivet« ; n
tid havde ordet skiftet anve i
deme skolefux er hverken \ i
stet med lærdom, ikke enga

Det kan endelig tilføjes,
stændighed, at rævens pels < '
grunden til, at rød kan anv< i
snedig, upålidelig: les plus
(selv de snedigste lader sig n i
gammel fransk talemåde, og
hvorledes der i en mængde
imod folk med rødt hår ellei
hår og ellebuske gror ikke i
siger .man i Sønderjylland, i
hundrede skrev Salimbene:
rufus sine proditione (man find
håret, der ikke er forræder),
tvivlsomt, om rævens røde fs i
nogen rolle. Frygten for de : i
sig langt udenfor rævens te
fablernes tid. Vi finder den al i
Ægyptere, desuden i Kina og i ;

121

Digitized by

Google

Her er blot berørt enkelte hovedtræk af rævens
rolle i sproglivet, men de anførte må være til-
strækkelige til at antyde, hvonnange og hvor
forskelligartede spørsmål en mere detailleret
undersøgelse måtte optage til drøftelse.

Vi går derefter over til at behandle meta-
forernes liv.

Når man taler om, at en metaforer levende,
vil det sige, at billedet endnu står klart for den
talende, at han har forståelsen af, at det udtryk
han anvender, ikke er en direkte, umiddelbar
betegnelse, men en billedlig omskrivning. Det
tilfælde indtræder nu meget hyppigt, at meta-
forer ved stadig anvendelse ligesom stivner; det
oprindelige billede fordunkles og udviskes, og når
billedet ikke længere står klart for os, er det på-
gældende udtryk ikke mere en omskrivning men
en direkte betegnelse. Metaforen er død.

Det kan tit være særdeles vanskeligt at be-
stemme, om en metafor er død eller ej, ja i
mange tilfælde lader det sig aldeles ikke afgøre,
da sprogfølelsen på dette punkt kan være højst
forskelligt udviklet hos de forskellige. Medens
både hare og æsel endnu må siges at være lys-
levende i deres metaforiske anvendelse, er det
samme langtfra tilfældet med de sammensatte
ord harehjærte og æselspark; og tager vi meta-
forer som kragetæer og krokodilletårer er de
utvivlsomt mere døde end levende.

122

Digitized by

Google

Når man kalder en ung vigtigpeter for en
ung hane, ser man for sig hele billedet af en
hanekylling, der sætter hovedet i vejret, basker
med vingerne og galer. Men i en vejrhane, enten
det anvendes om en vindfløj eller om et upå-
lideligt menneske, er billedet næsten helt ud-
visket; og i en vandhane eller gashane er der
absolut intet tilbage af det. For en filolog kan
der måske atter komme en smule liv igen i
hanen på et gevær, fordi han husker, at man
på fransk taler om hunden i samme betydning
(le chien dun fusil), derimod tvivler jeg på, at
man ved nogetsomhelst middel kan vække kuskens
buk til nyt liv. Metaforen er her ganske og
aldeles forsvunden for os; der er med andre ord
indtrådt fuldstændig »adækvation« mellem tingen
og benævnelsen. Navlestrængen , der sammen-
knyttede den overførte betydning af buk med
den egentlige, er overklippet. Kun i ordbøgerne
vedligeholdes forbindelsen kunstigt, i de talendes
bevidsthed er det ene ord blevet til to.

En sådan udviskning af det oprindelige billede
kan i visse tilfælde være ret heldig. De sammen-
ligninger, man tidligere benyttede, var tit over-
måde drastiske; den løsslupne fantasi tumlede
sig på de mærkeligste områder og slog ugenert
ned, hvor den fandt for godt uden at kende noget
til de sømmelighedshensyn, som nu kræves i
dannet tale. Det er lidt vanskeligt at anføre
exempler — ikke fordi der er få af dem, men

123

Digitized by

Googk

fordi forklaringen kommer til at bevæge sig på om-
råder, hvor selv den hensynsfuldeste eufemisme
kan støde. Lad mig imidlertid gøre forsøget med
et af de mindst farlige. Jeg vælger flaskeæblet

Molbech forklarer: »Et slags æbler, som i
skikkelse noget ligner en flaske«, og således op-
fattes vel ordet i almindelighed. Men mod denne
antagelse kan der dog gøres den ret alvorlige
indvending, at den postulerede lighed, langtfra at
være særlig slående, i virkeligheden er over-
ordentlig ringe; af sig selv vilde næppe nogen
falde på billedligt at betegne de pågældende
æbler som flasker, og dette er vel i og for sig
tilstrækkeligt til, at man må afvise Molbechs
forklaring. På den anden side kan der ikke
være nogen tvivl om, at det er det almindelige
ord flaske, som vi har i flaskeæble; der må der-
for utvivlsomt mangle et mellemled, som den
nuværende sprogbrug ikke giver os, og dette
mellemled er også for nyligt eftervist af Sigurd
Muller. I tidligere tid brugtes flaske som en
samtidigt gemytlig og eufemistisk omskrivning
for det spæde barns naturlige flaske. Os fore-
kommer denne benævnelse ikke videre poetisk;
mange vil vel endog finde den ret plat, men
den er dog bleven anvendt selv af en så højt-
stående dame som Eleonore Kristine^ — dog

^ »Snørliffwet tog hun aff for at toe ded, saed saa i
Opiet, som stoed aaben for til, oc toe slæmme soorte brune
Flasker hengte vd< (Jammersminde. Tredje udg. S. 220).

124

Digitized by

Google

vistnok som et udtryk for fo
utvivlsomt tilhørt det mere
Laurembergs andet skæmtedigt
følgende drastiske linier:

Med saadan Patteværck de artig
Som det vaar Maren Amm' med h

Det er sikkert denne billed
flaske for bryst, der ligger
nævnelsen flaskeæbler: man hi
vis overensstemmelse i form c
lignet disse æbler med mammii
er nu ganske død, og sikkert r
endnu var levende og satte far
i den rigtige retning, vilde n
æblerne med større sproglig ^
de små runde nonnetitter skylci
metafor, der er hentet sammes I
nedertyske titte, der svarer i
samme ord genfindes i engel
tette, tétin, téton. Man har
mammæ for æbler; her ser \
ynder drastiske billeder, har
mammæ.

Efter denne lille udflugt på c
forers område skal anføres foi
særlig på ord med abstrakt be
rindelige anvendelse er mer el

At korse sig over noget bc

125

Digitized by

Google

forbavses stærkt; først ved reflexion opstår fore-
stillingen om, at det egentlig vil sige at gøre
korsets tegn, og næppe mange tænker på Kristi
gang til Golgatha, når man bruger udtrykket at
bære sit kors.

Føler nogen mere forbindelsen mellem gribe
og begribe? og dog er de omtrent enstydige. Hos
Jersin står »som vi dennem med øjnene kand
see, med hænderne begribe«. Tidligere kunde
man altså begribe med hænderne, nu kan man
kun begribe med forstanden (smig. også den op-
rindelige anvendelse af begreb = omfang, man
talte om byens begreb, lehnets begreb osv).
Lignende betragtninger kan gøres gældende over-
for henrive og henrykke, der hægge blot betyder
at rive bort. Vedel skriver, at havet »henrykker
folk og huse«; havet kan endnu henrykke folk
— dog kun i overført betydning — men ikke
huse. Henrykke bruges nu udelukkende om at
betage stærkt af glæde eller begejstring. Vi kan
ikke engang bruge det om åndsfraværelse eller
den stærke optagelse af sine egne tanker. Cosmo-
ligoreus hos Holberg falder »udi Henrykkelse«,
da han spekulerer over, om han skal adlyde kær-
ligheden eller filosofien, og da Petronius ved et
par vækkere har bragt ham til besindelse, siger
han: »Jeg stod henrykt udi dybe Tanker«. Vi
ser atter her, hvorledes betydningsudvidelse følges
af betydningsindskrænkning.

Verbet at omvende kan give anledning til

126

Digitized by

Google

lignende iagttagelser. Nu bruge
overført og i en enkelt, megel
tydning. Det føles som gamii i
når Holberg skriver:

Tit kan vort bedste Haab os til i

Vi taler heller ikke mere oi:
gode til det onde, at omvenl
ligeså lidt som om at om ven:
svin, vand til vin eller nat til d
heller ikke mere bøger fra tysk
disse anvendelser forstås endnu
længst er ude af kurs; absoli
derimod den ældste betydning,
at »folket omvendte sig på si
betød: folket vendte sig om, så
er denne betydning endnu lysle^
omvendt: en omvendt tallerken, i
billedet viser sig omvendt osv.

At forføre er oprindelig at f;
til et sted ; man forførte gods til 1
ligesom man forførte krigsfangei
Helgesen siger om Kristus, at hi
døde, »at han skulde mig og al!
forføre til et nyt liv og levnet«,
gyndelsen til den overførte bet
ser tillige, at man ikke altid
noget dårligt; man kunde også
noget godt.

127

Digitized by

Google

Nedrig er oprindelig udtryk for et rumsfor-
hold og betyder lav. I Hexaemeron tales om
dale, der er »nedrig og dybe«, og P. Resen siger,
at Sønnen sidder »på et sted noget nedrigere«
end Faderen; det brugtes dernæst overført om
lavt stående i social henseende og fik betydningen
ringe, ydmyg. I den gamle bibeloversættelse
står: »Når jeg ophøjer den nedrige og fornedrer
den høje« (Ezechiel 21, 26). De nedrige stænder
var underklasserne, og en nedrig plads var en
beskeden plads. Peder Syv dedicerer anden del
af sine ordsprog (1688) til Kristian V i den ned-
rigste underdanighed. I det moderne sprog bruges
ordet kun om, hvad der er lavt i moralsk hen-
seende: en nedrig handling, en nedrig tænke-
måde, og hvis man kun kender denne anvendelse,
vil man sikkert forbavses over, at der i Johannes
Åbenbaring (Kap. 5, v. 11) tales om »at sætte det
nedrige højt op«.

Nydelig er egentlig, hvad der kan nydes, og
særlig hvad der er behageligt at nyde. NydeUg
mad var velsmagende mad, og således bruges
ordet endnu i Sydsjælland og Norge. I rigs-
sproget er denne betydning for længst opgivet.
Vi kan ikke længere tale om et nydeligt offer-
dyr, en nydelig vildbrad, en nydelig lax, eller
sige, at maden smager os nydeligt. Endnu hos
Oehlenschlåger findes dog udtrykket nydelige
retter.

128

Digitized by

Google

Døde eller halvdøde metafoi
sen meget praktisk exmetafoi
»Jo rigere et sprog er blev(
metaforer, der virkelig er ble^
tryk for vedkommende tanke,
er der til at opsøge nye m<
prosaisk bliver udtryksmåden i
dette også virkelig stik? Jeg
skulde tværtimod næsten væ
antage det modsatte: jo flere
desto flere ny skabes der.

Trangen til nye metaforer
skrivninger, til anskuelige og
lever stadigt og er let at iagtfc
i en mere eller mindre frem1
alle digtere, — og der er vist
digter i de fleste talende og skr
men de rent poetiske metafo:
lighed ikke trænge ud over (
enemærker, vil ikke påvirke
sprog i nogen kendelig grad.
sprogfornyelse har vi derimod
turbundne vulgærsprog, i gade
og dialekter, der gør en alde
vendelse af metaforer. En si
slangordbog indeholder tit en
og sammenligninger end et di^
Og som forholdene er nu, har
tid været. Menneskeåndens s
stadigt billeddannende fantasi

129

Digitized by

Google

metafor efter metafor, og ligeså ustanseligt mister
metaforerne efter kortere eller længere tid deres
anskuelighed og bliver døde, farveløse ord, der
ikke længere tilfredsstiller den plastiske sprog-
følelse og derfor afløses af nye. Man finder
næsten altid på bunden af et ord et udvisket
digterisk billede; al tale er oprindelig poesi.

Adskillige af de betragtninger, som vi ovenfor
har gjort gældende ved de enkelte ord anvendt
i overført betydning, gælder også for talemåder.
I mange af disse er endnu den »egentligec be-
tydning klar for alle; vi forstår f. ex. at spænde
ben for én både ordret og overført uden reflexion.
Noget anderledes stiller det sig derimod med at
falde i staver; ikke alle er strax klare over, at vi
her har et udtryk hentet fra bødkernes sprog,
og at det oprinddig ikke er mennesker, men
tønder og baljer, der falder i staver; og taler
man om at slå en plade eller løbe med limstangen,
forstår vi slet ikke mere disse talemåder efter
ordlyden; den oprindelige betydning af dem er
ganske glemt, kun den overførte existerer for os.

Det er dog tit vanskeligt at afgøre, hvorvidt
det oprindelige billede endnu lever for vor be-
vidsthed eller ej. Vi forstår uden nogen vanske-
lighed at få vand på sin mølle og at trække det
korteste strå, og dog er jeg meget tilbøjelig til at
tro, at for mange er billedet i disse to talemåder
ret udvisket; vi opfatter dem væsentlig som hel-

130

Digitized by

Google

heder, ikke derimod efter d
ialfald når vi taler; såsnart vi i
vækkes naturligvis vor reflex i
forstår mere efter ordlyden udtr I
I harnisk, at føre i skjoldet, at i
komme i kridthuset, at skyde i i
noget, at dreje en knap, at b i
ærmet, at bringe på tapetet, a
bide i græsset, at gøre kål på.
over én, at leve på en stor fod
gøjen, at drikke til pægls, at i
huden, osv. osv.

De er alle nærmest at betrag :
formler, som mønter, hvis pr, :
Billedet i dem er dødt, og der :
tit søges i Qæmt liggende kultur \
forhold, der nu er lidet kendte.

For blot at forklare enkelli
exempler måtte vi tilbage til n
ridderen kom i harnisk, når
at kæmpe, og førte sit valg!
for at alle skulde kende hai
trouvereme sang om »troldmai
hvem en pige lokkede i en kurv
frierben til hende; vi måtte g£
tidens retssymbolske handlinge:
brydningen af en stav over c
hoved, for laugenes gaiple fu^;
den rolle, de store tapeter spill
indvævede billeder, for renaissanc

131

Digitized by

Google

drik, hvor de højadelige herrer tømte vinkanden
fra pægl til pcegl^^ for damernes kridthuse og
deres anvendelse, osv. osv.

Jo længere disse talemåder går tilbage i tiden,
jo vanskeligere er det i almindelighed at forklare
deres oprindelige betydning. Men selv udtryk af
forholdsvis moderne oprindelse kan give nødder
nok at knække. Vi forstår alle efter ordlyden
den noget vulgære talemåde at lave en frikadelle;
men hvorfor er denne fredelige beskæftigelse blevet
enstydigt med at begå en dumhed? Hvor er for-
bindelsen mellem den egentlige og den overførte
betydning? Som Karl Larsen med vanlig skarp-
sindighed har oplyst om, stammer udtrykket
fra håndværkernes aigot. I sine studier over
dansk argot og slang skriver han: »Når en
maler kommer til at vælte en farvebøtte ud over
en flade, som ikke skal males, siger han at lave
en frikadelle på grund af den plamases form,
som den langsomt udglidende, sejge og mørkere
farve antager«, og han tilføjer senere: »Maler-
svendenes argotudtryk at lave en frikadelle gik
først i overført betydning om at volde sig selv
en ubehagelighed ud i håndværkernes og den

^ Med ordet pæl eller pægl (g'et skyldes nedertysk
pegel) bet^^nedes de knopper, der med regelmæssige mellem-
rum var afsat på den indre side af kanden og tjente som
mål; senere talte man også om at > drikke en pægl«, altså
så meget som der var mellem to mærker, og pægl blev på
denne måde et bestemt mål for flydende varer.

132

Digitized by

Google

øvrige lavere slang, derfra er det igennem sol-
daterlivet trængt fuldkommen sejerrigt igennem
også i højere slang, støttet af den omstændighed,
at frikadellen for de bedre situerede i samfundet
har en bismag af det mindre delikate og attrå-
værdiget.

I mange tilfælde genfinder man aldeles den
samme billedlige anvendelse af ord og talemåder
i forskellige sprog; undertiden kan der også kon-
stateres ret mærkelige uoverensstemmelser.

Det er således kun i Skandinavien og Tysk-
land, at geværet har en hane, i Frankrig har
det- en hund (le chien du fusil), og i Spanien en
lille kat (el gatillo), I Danmark har bordene ben,
i Holland har de poter (tafelpooten). I Danmark
er regningerne pebrede, i Frankrig er de saltede
(une addition salée).

Vi bærer vore år på bagen, Italienerne deres
på ryggen (sulle spalle); vi går med livet i hæn-
derne. Jyderne har det i ærmet (Feilberg, Bondeliv,
s. 86); vi får ubehageligheder på halsen, Fransk-
mændene har dem på armen (sur les bras), eller
på ryggen eller i benene.

Når vi tørster efter guld, hungrede Romerne
efter det (Oh! auri, auri sacra farnes); hvis vi
ikke kan tælle til ti, når Spanierne ikke længere
end til fem (no sabe cuantos son cinco); hvis vi
lader fem være lige, lader man i Norge under-
tiden syv være lige (Bjomson, På guds veje);

133

Digitized by

Google

taler vi vort modersmål^ talte Romerne deres
fadersmål (lingua paterna).

Siger vi i vulgær tale: det var et andet par
boxer for: det var en anden sag, taler Eng-
lænderne om sko (thafå another pair of shoes),
og Franskmændene om ærmer (c'est ane autre
paire de manches).

I Danmark gør man en mgg til en elefant, i
Spanien derimod en loppe til en kamel (hacer
de una pulga un camelo), 1 Danmark regner
der skomagerdrenge ned, i Tyskland derimod
skræddersvende eller bondedrenge (es regnet
Schneidergesellen, Bauerjungen), og i det franske
Svejts kedelflikkere (il va pleuvoir des magnins).

Digitized by

Google

KAPITEL VI

For nogle år siden, da man i en kvinde-
forening skulde vælge en formand, valgte man
en forkvinde. Da det hævdvundne udtryk for
den ledende i en forening indeholdt et krænkende
sprogligt minde om mandens herredømme, måtte
det naturligvis forsvinde ; formandens sexus kræ-
vede et forandret genus, og formanden blev til
forkvinde.

Det kan sammenlignelsesvis anføres, at Julius
Lange i en af sine afhandlinger har skrevet om
baronesse Stampe, at hun var kone for at gribe
ind i rette øjeblik. Den almindelige sprogbrug
fordrer her utvivlsomt mand, men den udmær-
kede stilist har af en måske overdreven puristisk
trang ændret udtrykket; han har villet undgå
den mærkelighed i sproglig henseende, der frem-
kommer, når man anvender talemåden at »være
mand for en tinge om en kvinde.

I Tyskland vil dog ingen finde noget stødende
i, at en dame siger om sig: >Ich bin der Mann
dazuc; og jeg tror ikke, at nogen her hjemme
vilde forsøge på at ændre en sætning som: Hun
er altid herre over sine følelsen, selv om f. ex.

135

Digitized by

Google

fransk sprogbrug her forlanger: »Elle est tou-
jours mattresse de ses sentiments«. Heller ikke
vil nogen nok så ivrig kvindeemancipationsfor-
kæmper kunne forarges over at høre, at madam
Rasmussen er karl for sin hat. Men er hun det,
hvorfor skulde hun så ikke lige så godt kunne
være mand for at sætte sin vilje igennem, som
hun jo utvivlsomt er herre i sit hus, — skønt
man naturligvis også kan sige og virkelig siger,
at hun er kone i sit hus, men dog i en noget
anden betydning.

Sådanne sproglige mærkeligheder forekommer
ikke så sjældent. I en af Gyps skitser sammen-
fatter la petite madame X. sin mening om, hvad
en kvinde bør være, i følgende ord: Elle doit
étre un bon garfon (La fée Surprise, s. 88).

Meget naturligt er det, at når en kvinde
overtager en stilling, der tidligere har været for-
beholdt mænd, hun da også i mange tilfælde
overtager det ham tilkommende navn. En kvinde
kan således blive embedsmand, men ikke embeds-
kvinde. Fru Julie Sødring skriver i sine Erin-
dringer (s. 146), efter at have fortalt om de mange
omsvøb, der gik forud for hendes udnævnelse
til kgl. skuespillerinde: Hermed vare fødsels-
veerne overståede, og en ny kongelig embeds-
mand sat i verden.

Endnu ejendommeligere forhold findes dog i
Norge, hvor en pige der »skydserc kaldes en
jentesky dsgut,

136

Digitized by

Google

Man forandrer nødigt de stående udtryk. I
En spurv i tranedans (II, 9) siger Tokkerup til
sin datter Mine: »Tror du, en pæn mand kan
være tjent med at have en kæreste, der er sådan
en svirebroder?* Altså svirebroder beholdes, skønt
intet jo var lettere end at danne et ord som
sviresøster.

Det er i det hele taget interessant at se, så
hyppigt broderen fortrænger søsteren i sproglige
forhold. På spansk siges los dos hermanos for
»broder og søsterc, hvad der nu i og for sig
ikke er så mærkeligt, men på italiensk taler man
om fratelli d'ambo i sessi, brødre af begge køn,
og i flere sprog findes der intet særligt udtryk
for »søsterlige; en søster må derfor nøjes med
at nære en »broderlige kærlighed til andre
mennesker — således f. ex. på spansk og hyppigt
også i fransk.

Det er næppe af vejen her at minde om,
hvad Kierkegaard i Stadier på livets vej (s. 42)
har skrevet: »Kvinden er mand; hun er i det
mindste mand for at sige, hvad næppe nogen
mand er mand for at gøre. Mand er hun«.
Med dette som udgangspunkt vil mange måske
med større ro se på, at sprogene stadig behandler
kvinder som mænd. Det modsatte kan naturligvis
også finde sted, om end langt sjældnere; når en
mand overtager en stilling, der ellers har været
forbeholdt kvinden, eller på anden måde griber
ind i hendes rettigheder, må han være forberedt

137

Digitized by

Google

på også at tage de sproglige konsekvenser heraf.
En engelsk accoucheur må finde sig i et så
mærkeligt navn som man-midwife, og løber min
broder med sladder, er han en sladdersøster, lige-
som han er dømt til at være kaffesøster, hvis
han holder af kaffe; en »kaffebroderc vedkender
sproget sig ikke.

En passant skal jeg anføre, at mangen lille
dreng har røbet sin sproglige og sociale uer-
farenhed ved at udtale ønsket om at blive kage-
kone. Og om en københavnsk dreng fortælles
det, at han på spørgsmålet: »Hvad er din fader«?
svarede: »Han er død, men min moder er mel-
mand i Borgergade«. Dette minder atter om
den berlinske knøs, der i retten sagde, at hans
fader var Milchweib, da moderen var død, og
faderen derfor måtte bringe mælken om til kun-
derne. Efter en anden beretning skal den mærke-
lige fader have været Brezeljunge.

Sproget kan i det hele taget skabe de be-
synderligste forhold; således kan f. ex. jomfru
Petersen godt være vaskerkone, ligesom madam
Jensen både kan være strygejomfru og opvart-
ningsjomfru; PoUe mener endogså, at der intet
overraskende vilde være i et avertissement som:
»Eine junge Witwe sucht eine Stellung als Jung fer €.
På dansk vilde vel også godt en enke kunne
søge sig plads som jomfru i et hus.

Ophobning af sådanne udtryk benyttes under-
tiden for at opnå en burlesk virkning. I Flie-

138

Digitized by

Google

gende Blåtter omtaltes engang Eine sonderbare
Familie, hvor der var vendt op og , ned på alle
almindelige forhold: »Bei der Familie Pimperi
ist Alles rein verkehrt. Der Mann ist ein altes
Weib, die Frau ist ein ganzer Mann, die Jungste
ist eine alte Schachtel, und der Aelteste ist ein
dummer Junge!« Dette bringer tanken hen på
den plattyske talemåde: »Dat is'n Hund van
'n Pård, så de Jung, do reed he up 'r Katte.

Fællesbenævnelsen for de sproglige ejendomme-
ligheder, jeg nu har belyst ved forskellige exempler,
er katakrese. Vil man i få ord klargøre, hvad
en katakrese er, kan man sige: anvendelse af et
ord i en betydning, der står i en bestemt logisk
modsætning til den almindelige, eller sammen-
stilling af to eller flere efter deres gængse be-
tydning uforenelige udtryk.

Katakrese er en særegen art af betyd-
ningsudvidelse (smig. kap. 4).

Når f. ex. ordet glas, der oprindelig kun er
benævnelsen på et stof (glasperler, glasøje, glas-
sliber), også kommer til at blive benævnelse på
en særlig formet beholder (vandglas, vinglas, et
ølglas osv.), foreligger her en let forståelig og
meget almindelig betydningsudvidelse; men her
er endnu ingen katakrese. Ved »glas« i den
sidste betydning forstås altid »en beholder af

139

Digitized by

Google

glas«, man kan hverken tale om et vandglas af
sølv eller et guldglas, da der ikke er indtrådt
nogen frigørelse fra stof betydningen. Anderledes
forholder det sig f. ex. med ordet horn. Det be-
tegner både stof (homknap, homkam, homkniv,
skohorn), stof og form (tyrehom, bøffelhom) og
endelig c^så formen alene, i det man jo kan
have både drikkehorn af guld og jagthorn af sølv.
Denne katakrese er sikkert meget gammel; så
gammel, at ingen mærker den, men den er endnu
væsentlig indskrænket til de anførte forbindelser.
Overalt ellers er stofbetydningen fuldstændig
levende; en homkam af guld er ikke blot en
faktisk, men også en sproglig umulighed.

Dog kan man ikke benægte, at der existerer
skohorn af messing eller andre metaller, og ved
nærmere undersøgelse finder man, at sprogene
frembyder adskillige exempler på udtryk, der
rummer lige så store faktiske umuligheder som
messingskohorn. Vi har både viske/æder af gummi
og liwejærn af stål, træben af aluminium og tin-
soldater af blg. Og jeg har også hørt tale om
messingstrggejærn og jærntræsko; men jeg tør
ikke udtale mig om, hvorvidt disse ord er al-
mindelig anvendte. For jæmtræskoenes ved-
kommende er det oplysende, at en handlende
engang i Berlingske tidende har averteret med
trætræsko, hvilket bestemt synes at tyde på, at
træsko ikke altid behøver at være af træ.

Mindre gennemsigtige er katakreser som

140

Digitized by

Google

guldplombe, hindbærlimonade eller jærnkakkeloDn.
Plombe betyder oprindelig bly, hvilket naturligvis
ikke kan være af guld; limonade betyder citron-
saft, der jo ikke godt kan laves af hindbær, og
en kakkel er en særlig formet lille potte af lery
der eo ipso ikke kan være af jæm.

I Tyskland bruger man Wachsstreichholzer og
CigarrenpoFtemonnaie, og man har ikke blot
goldene og silberne Hufeisen, men også Hufeisen
aus Gummi. Et udtryk som Stahlfeder genfindes
i mange sprog, f. ex. spansk pluma de acero. I
Italien strikker man med ferri di legno (jæm-
pinde af træ), i Østrig er en gulden af papir, og
i Frankrig kan man spasere i en charmille de
tilleuls (bøgealle af lindetrær). Også Fransk-
mændenes argent fortjener at mindes, da det
bruges »de toute sorte de monnaie d'or, d'argent
OU de quelque metal que ce soit«.

Jeg skal endnu tilføje, at allerede Homer taler
om en hundeskindshjelm af tyre- eller gedeskind
(kgnée taureie aigeie) ja selv om en hundeskinds-
hjelm af kobber (kgnéé pangchalkos).

Toppunktet af sådanne stofkatakreser tør vel
siges at være nået i følgende samtale hentet fra
Fliegende Blåtter: A. Dasz hier doch die Bier-
filzeln gar so lumpig sind! B. Das ist wahr,
bei uns sinds' viel besser; im Grunen Kranz z.
B. habens' glanzlederne Bierfielzeln, und beim
Engel gar porzellanerne. A. Ja ja, ganz richtig,
beim Dingsda, der die neue Wirtschaft eingerichtet

141

Digitized by

Google

hat, sind die porzellanernen Bierfilzeln gar von
Zinn.

Mod den slags overdrivelser reagerer under-
tiden det folkelige vid: »Trei teng hår a et, siger
den jyske købmand, grow fin twest, god (9: mild)
pever og messingståltroc.

Vi har nu set, at træben ikke behøver at
være af træ eller tinsoldater af tin; altså kan
man ikke altid fra en stof betegnelse slutte sig
til de virkelige forhold. En rosenkrans kan være
en krans bunden af roser, men det kan også
være en krans af perler eller kugler. På samme
måde går det med angivelser af frembringelses-
stedet. Spansk vin kommer nødvendigvis fra
Spanien, ligesom rhinsk vin fra Rhinegnene og
svensk jæm fra Sverrig. Men når nu et firma
averterer med dansk æblerhinskvin, så ses heraf,
at benævnelsen rhinsk vin ikke behøver at be-
tegne vinen med hensyn til dens produktions-
sted, men blot med hensyn til dens smag, duft
og farve. Det vrimler med tilsvarende exempler:
vi taler om dansk svejtserost og skotske Bråsseler-
tæpper; vi brygger bayersk øl i Valby og læser i
Vaupell's naturhistorie om arabisk gummi fra
Senegambien.

Hvor fuldstændig stedbetegnelsen kan ud-
viskes og glemmes ses også af det spanske ro/nero;
det er en afledning af Roma og brugtes i middel-
alderen om den, der havde gjort en pilgrimsrejse
til Rom; nu bruges det som almindelig benævnelse

142

Digitized by

Google

på pilgrimme eller valfartsrejsende, ligegyldigt om
rejsen gælder San Jago, Lourdes eller en anden by.

Det fremgår af det foregående, at katakresen
er en uundgåelig nødvendighed. Den dukker op
i alle sprog og til alle tider, og den anvendes
af alle, snart bevidst som vittighed ^, snart ube-
vidst; ingen kan unddrage sig den. Selv den
mest pedantiske grammatiker vil ikke betænke sig
på at bruge et udtryk som praepositio postposita,
ligeså lidt som botanikerne undser sig ved et
plantenavn som gleditschia triacanthus inermis
(tomefri tretornet akasie); lad os så ikke gå i
rette med den gamle franske mysterieforfatter,
der kalder sin epilog for un prologue final og
lad os more os med Nunez de Arce, når han,
skønt medlem af det spanske akademi, spøgende
taler om en serenata matinal (morgenserenade).

Katakrese beror i yderste instans på glemsel
af ordenes oprindelige betydning. Vi ser atter
og atter, hvorledes det etymologiske præg ud-
viskes ved lydlig afslibning, barns øl bliver til
barsel, stavkarl til stakkel, osv., og dels herved,
dels ved den stadige nuancering af ordenes be-

^ Adskillige spøgefalde ramser er sammensatte af kata-
kreser. I Frankrig siger man: >Un jour, c'était la nuit,
le tonnerre en silence grondait sans faire de bruit, et la
lampe éteinte briHlait sur ma table«. 1 Danmark morer
børn sig med »Den unge olding iler med langsomme Qed
til den nære grav, der vinker ham. 1 det fjærnec

143

Digitized by

Google

tydning i forskellige retninger efter de forskellige
forbindelser, sønderrives båndet så let mellem
endogså ganske nære sproglige frænder.

Hvem føler nu forbindelsen mellem kram og
kræmmer, krank og krænke, herre og herlig,
karl og kælling? Absolut ingen. Broerne er
kastet af mellem stamordet og afledningerne; de
er hver gået deres veje. Og hvem tænker mere
på, at bansat egentlig betyder »sat i bane, at
franskbrød (udtalt fransbrø) egentlig er »fransk
brød«, at tørklæde (almindeligt udtalt tørkle) er
et »klæde« til at »tørre« sig på? At vi ikke
længere forstår tørklæde efter ordets enkelte dele,
ses jo bl. a. klart af en sammensætning som
halstørklæde, hvor der ikke er nogensomhelst
forbindelse med at »tørre«, vi føler i virkelig-
heden heller ikke denne forbindelse videre stærkt
i lommetørklæde, selv om vi endnu anvender det
i overensstemmelse med etymologien.

Men når et ord eller en del af et ord således
i mere eller mindre høj grad har mistet sit op-
rindelige præg, er dermed strax muligheden for
en katakretisk udvidelse givet. Vi ved alle, at
i personnavne er -sen en svækket form for søn.
Petersen betyder Peters søn, Jensen — Jens' søn, Olsen
— Oles søn osv., og dog finder ingen noget under-
ligt ved en forbindelse som Marie Petersen, skønt
hun jo burde hedde — og virkelig nogle steder
hedder Petersdatter. Det er netop den lydlige
afslibning af ordets sidste led i forbindelse med

144

Digitized by

Google

glemsel af dets betydning, der muliggør anven-
delsen af navnet som fælles slægtnavn.

Der er heller ingen, der er i tvivl om den
sproglige forståelse af forklæde; selv om det i
daglig tale hyppigt reduceres til forkle, viser
stadigt den skrevne form, at det er sammensat
af for og klæde; men når man uden anstød taler
om et skind forklæde, ses heraf, at et forklæde
ikke behøver at være af klæde, eller med andre
ord, at forklæde ikke laangere står i nogetsom-
helst afhængighedsforhold til klæde. Forbindelsen
mellem de to ord er rent historisk; den existerer
ikke for den umiddelbare sprogfølelse.

Undersøger vi ordet te, ser vi, at det har be-
varet sin betydning uforandret i forbindelser som
tehandler, teavl, temaskine osv.; når vi derimod
taler om hgldete, er det klsfft, at betydningai er
undergået en forandring. Hvor længe man end
»kækkere hyld, bliver den aldrig til te. Lige-
som et infus af te korrekt heddar tevand, burde
et infus af hyld kaldes hyldevand; dette ord
bn^s iøvrigt flere steder i Jylland. Vi er
imidkrtid så viuite til benævnelsen hyldete, at
d^i aldeles ikke støder os — hyldete er for os
noget ligeså naturligt som agernkaffe og jordbær-
limopkcak, — men vi mærker katakresen, så snart
vi får med nye forbindelser at gøre; det vil
sikkert forekomme de fleste danske mærkdigt,
at man i Norge kan drikke solbærte.

Denne glemsel eller svækkelse af betydningen

145

Digitized by

Google

betinger betydningsudviklingen. Man tænke på^
hyorlangt ord som farvel, goddagy værsågod, vær-
såartig, og lign. har Qæmet sig fra deres oprinde-
lige betydning. Hvilken forskel er der ikke nu
f. ex. mellem at sige goddag til en mand og ønske
ham en god dag; og hvor mærkeligt er det ikke,
at den, der rejser, siger farvel til den, der bliver?

Lad os derefter til en afvexling tage et verbum :
at udmaje sig. Her har ikke fundet nogen lydlig
afslibning sted, og dog er begrebsforbindelsen
mellem stamordet og afledningen fuldstændig for-
svundet. Hvormange aner nu, at ordet egent-
lig betyder at udpynte til en ma/fest? Men i
det øjeblik, at tidsbetydningen er gået tabt, og
udmaje blot er blevet = at pynte eller pynte på
en latterlig måde, ja så er der intet i vejen for^
at man godt kan udmaje sig ved juletid eller på
en hvilkensomhelst anden tid af året.

At klistre betyder oprindelig at sammenklæbe
med klister, ligesom at lime betyder at sammen-
klæbe med lim; men idet man kun har lagt
vægten på betydningen »sammenklæbet, er man
nået til f. ex. at kunne klistre en bog sammen
med fiskelim, ligesom man vistnok også kan
lime den sammen med klister. I og for sig er
dette ikke mærkeligere end at plombere med guld;
Franskmændene kan jo endog ferrer d'argent,
ligesom Spanierne kan herrar de oro.

At tøfle af er jo egentlig at liste af (bort) på
sine tøfler, men bruges nu blot i betydningen at

146

Digitized by

Google

gå bort, uden hensyn til hyad man har på be-
nene; ja, i en fortælling af Carl Christensen i
Dannebrog (1898, 30 maj, p. 2, sp. 7) siger en
lille dreng: »Nu er det nok bedst, jeg tøfler af
igen på mine bare bene

I denne sammenhæng må jeg også minde om
nogle linjer i et bekendt digt af C. Ploug:

Mindet råber fra hver plet
Der, hvor slaget stod,
Hvisker fra hver tue.
Der uandet blev med blod.

Altså er at vande ikke uløseligt knyttet til
uand. Sammenlignelsesvis skal jeg anføre, at
man på italiensk kan sciacquarsi la bocca col
vino skylle (egl. skylle i vand, acqua) sin mund
med vin.

Katakretisk anvendelse af fremmede ord er
meget almindelig; men her stiller forholdet sig
noget anderledes, da disse ords oprindelige be-
tydning som oftest kun kendes af særlig sprog-
kyndige. Manuskript betyder ordret, hvad der
er skrevet med hånden, men ingen af disse
bestemmelser behøver mere at være afgørende
for ordets anvendelse. Prof. J. E. Sars meddeler
om historikeren P. A. Munch: »Engang i sine
sidste år drev han t. ex. på med at lære sig til
at skrive med foden og kom en dag glædes-
strålende ind til den familie, hos hvem han
boede, for at fortælle, at det endelig efter meget

10»

147

Digitized by

Google

stræv havde lykkets ham at istandbringe et læse-
figt manuskript med det nævnte redskab c Her
har vi altså et manuskript, der ikke er skrevet
med hånden; men det behøver heller ikke en
gang at være skrevet Ikke den mest pedan-
tiske fikdog vil betænke sig på at give sin sætter
et trykt manuskript

Det firanske ord soirée, aftenunderholdning,
er blevet optaget i flere sprog i betydning af
underholdning uden hensyn til tiden. I Eng-
land kan man indbyde til morning soiree, og i
Tyskland til musikalische Soirée am Sonntags-
morgen; det fortjener at bemærkes, at man også
i Tyskland kan afsynge en Morgenserenade (ord-
ret en morgenaftensang), men hertil er der intet
at indvende, når man i selve Spanien, som tid-
Ugere anført, kan tale om en serenata matinaL

Den delvise eller 'fuldstændige glemsel af den
oprindelige betydning af ordets bestanddele er
altså en nødvendig betingelse for ordets videre
væxt. En buxeknap er en knap til buxer og
intet andet, Ugesom f. ex. en hundeskat er en
skat, der pålægges hunde og ingen andre dyr;
sålænge der ikke er indtrådt frigørelse fra de
konstituerende elementer, kan ordets betydnings-
område ikke udvides.

En fuldstændig frigørelse er indtrådt i
et ord som behændighed. At det er en afledning
af hånd, og at man således oprindelig kun kan
være behændig på hænderne, står ikke mere

148

klart for nogen. Paludan-Muller taler da også i
Danserinden om fodens behændighed, og der er
heller næppe noget i vejen for at have en be-
hændig tunge; i Tyskland overrasker i al fald
eine behende Zunge ligeså lidt som behende Fusse.

En delvis frigørelse er indtrådt f. ex. i
ordet halsbrækkende; det anvendes naturligvis
oprindelig kun om foretagender, ved hvilke man
udsætter sig for at brække sin hals (et hals-
brækkende spring), men det bruges dernæst
billedligt om hvad der i al almindelighed er
voveligt eller blot vanskeligt. Handelsforetagender
kan være ligeså halsbrækkende som etymologiske
undersøgelser. Jeg har endog hørt en klaver-
spillende dame tale om halsbrækkende finger-
øvelser. Her er katakresen i sin fuldeste blomst.

Nogle vil ikke stødes over denne katakrese,
andre vil måske finde den utilladeUg, men det
er umådelig vanskeligt her at skelne mellem det
tilladelige og det utilladelige. Sagen er den, at der
i virkeligheden ikke findes og derfor heller ikke
kan drages nogen absolut grænse.

Det er utvivlsomt, at substantivet høj er det
samme ord som adjektivet høj, men heraf følger
ikke, at en høj altid er høj. Prologen i Sanct
Hansaften-spil taler ikke blot om den lille høj,
men også om den lave høj, og heri er der for
vor sprogfølelse intet stødende eller urigtigt. Der
er heller intet i vejen for på tysk at tale om
eine alte Jungfer; skønt enhver Tysker sikkert

149

genkender adjektiyet jung som en del af ordet
Jung fer, har dog ingen mere følelsen af^ at dette
egentlig betyder en ung frue (d. v. s. en mig adelig
dame) ; det har antaget betydningen »ugift kvindet
og er derved blevet løsrevet fra forbindelsen med
jung. Smig. på dansk gamle ungkarle.

Det vil derimod for mange være en utilladelig
skødesløshed, når det for nogle år siden hed i
aviserne, at der i Bøhmen var født siamesiske
tvillinger, og dog har hundreder af mennesker
læst det, uden i mindste måde at finde det
mærkeligt, da »siamesisk« i den anførte for-
bindelse for dem er frigjort fra stamordet og
har antaget betydningen »sammenvoxetc; selv-
følgelig finder de det naturligt, at der fødes
siamesiske tvillinger i Bøhmen, samtidig med at
de er fuldstændig klare over, at siamesiske prinser
kun kan stamme fra Siam. Derimod vil kun
folk i Ribeegnen kunne finde det naturligt, når
en bonde derovre siger: »A wår hen o sij Rive-
domkjærk i Roskildes.

Jeg har Ugeledes set omtalt i en avis, at en
mand havde gjort forsøg med at opdrætte svaler
til brevduer; — det er let nok her at kritisere,
men det bUver vanskeligere at afgøre, hvad man
skulde skrive, når man ikke vilde benytte lange
og upraktiske omskrivninger. Det forekommer
mig, at det vilde være det rene pedanteri, om
man af sproglige og logiske grunde vilde mod-
sætte sig at lade svaler fungere som brevduer.

150

I hvert tilfælde vilde dette
finde sympati hos den Tysk
Hundesteuer soli auf die Kat
den c — men Fritz Jurgensc
ganske sikkert studse, ligeson
at Kristiem II lagde rumpen
hoved.

En udlænding, der begy
vil naturligvis ikke forbavses
hør hos en hørkræmmer, d<
rette undre sig over, at n:
urter hos en urtekræmmer. J
til urtesuppe, må man gå
Urtekræmmeren har kun tø
gør endda kun en forsvinden
Man har af gammel vane
fastslåede benævnelse; de fon
udvikling har medført for urte
har ikke sat sig spor i noge
udtryk. Medens det således ^
opsigt, om man vilde købe i
er det ganske naturligt, at
en urtebod — det overraske
fald, ikke mere end, at de f
skytter, afledning af arc, I
tiden ikke var bevæbnede m
hellebarder; altså soldater
uden at skifte navn, ligesom f
En grenader (fr. grenadier) \i
der havde det hværv at ka

151

Digitized by

Google

grenades) mod Qenden, og han valgtes i alminde-
lighed blandt de største og stærkeste. Grenadereme
var således elitesoldater , og i denne betydning
har ordet holdt sig, mfia det er længe siden, at
le$ grenadiers kæmpede med grenades.

Således er de sproglige forhold overalt; den
omstændighed at en ting forandres behøvar ikkB
at medføre en tilsvarende forandring i den sprog-
lige betegnelse. Her i Danmark varmer vi jo os
ved kakkelovne, skønt ovnene ikke længer laves
af kakler^ og tænder vor cigar eller cigaret ved
en svovlstik, selv om det ^ en tændstik »uden
svovl og fosfor c. Skal vi være fine, trækker vi
i kisteklæderne, skønt vi vel nu som oftest har
dem hængende i et skab. Vi tal^ vedvarende om
styrbord på et .skib, skønt roret (»styret c) ikke
længer sidder på højre side. Vi har erstøttet
skillinger med øre, men vi vedbliver med at
skillinge sammen, skønt vi jo faktisk ører sam-
men; vi kommerikke mere nogen kat i fastelavns
tønden,, og dog slår vi stadigt katten af tønden,
osv., osv.

Det her påpegede forhold, at den gamle be-
nævnelse kan beholdes traditionelt trods alle
indtrådte forandringer, er det tit af historiske
grunde ret vigtigt at være klar over. I en gammel
spansk romance om Cid kaldes paven ese padre
de Avihon, faderen i Avignon; man må ikke heraf
slutte, at romancen er skrevet under pavernes
»babylonisket fangenskab (der jo iøvrigt ikke

152

Digitized by

Googk

var i Babylon) — den stammer først fra det
15de århmidrede, men forfatteren har beholdt
den gamle benævnelse, selv efter at paverne var
draget tilbage til Rom; det er da også til denne
by Cid rejser for at træffe »faderen i Åvignonc

Katakresen viser sig overalt.

Intet ord, hvor skarpt afgrænset dets betyd-
ning end kan siges at være, synes at kunne und-
drage sig en sådan, tilsyneladende ulogisk ud-
videlse. Jeg skal nu til slutning anføre en række
exempler, sammenstillede efter betydningssfærer,
og hentede fra de. mest forskellige områder.

Lad os brynde med talordene.

Ingen andre af sprogets bestanddele har vel
en så præcis betydning og anvendelse: fem er
5 og kun 5 og kan hverken være fire eller sex
«Uer nogetsomhelst andet, og lader vi en enkelt
gang fem være lige, er det et ubedrageligt tegn
på stor skødesløshed og ligegyldighed; og dog,
også for talordenes vedkommende kan grænserne
blive flydende og helt udviskes.

Lad mig blot, som et enkelt udgangspunkt,
minde om, hvor approximativt vi tit anvender
især de højere talord. Skylder en mand os
1000 kroner, forlanger vi 1000 (tusind) kr. af
ham; men ingen kræver, at en tusindkunstner
skal kunne 1000 kunster, eller at et tusindben
skal have 1000 ben.

Derimod er det absolut nødvendigt, at et fir-

153

Digitized by

GooqIc

ben har 4 ben; det er lige saa selvfølgeligt, som
at en trekant har 3 kanter, og at en tikrone-
seddel gælder 10 kroner. Alle vil derfor bered-
villigt indrømme det absolut overflødige i det
bekendte spørgsmål i Scener i Rosenborg have,
hvor det hedder:

Skadeæg; du er så bange,
Tror du da, jeg er en tyvi?
Kan du sige mig hvormange,
Skal du få dem alle syv.

Og alle vilde sikkert forbavses, om nogen
f. ex. spurgte: »Hvormange er de hellige tre
konger«? Ja, i Danmark vil spørgsmålet være
urimeligt, men anderledes stiller sagen sig f. ex.
i Tyskland, hvor drei i udtrykket »die heiUgen
drei Konig« i den folkelige bevidsthed synes at
være smeltet sammen med Konig til ét ord, der
opfattes som en art egennavn, og over hvis be-
tydning man er så lidt klar, at det hedder i en
gammel folkevise:

Die vier heilige drei Konig mit ihrem Steara,
Der Casper, der Melthar^ der Baltes, der Beara,
Sie seaga de nagelnuia Steara, osu.

Det er muligvis denne vise, der har givet an-
ledning til en bekendt Schnadahupfl af Franz
von Kobell, der lyder således:

Der Gori ko lugn
Wie niemd auf der Welt,
Hat ans nachst von vier
Heiligi drei Kini verzåhlt.

154

sprogets umådelige magt over tanken, og tillige,
hyoriedes vi i irirkeligheden altid forstår efter
meningen, aldrig efter de enkelte ord. Masser
af mennesker har sikkert læst den pågældende
sætning, uden at blive opmærksom på illogismen.
løvrigt taler man også på tysk om drei Procent
vom Tausend,

En S3rvårig hjort kaldes på fransk for an
cerf'diX'Cors, men det fi*emhæves udtrykkelig af
kynegetikeme, at benævnelsen i virkeligheden
benyttes aldeles uanset »endemesc antaL På lig-
nende måde beholdt Romernes af 15 medlemmer
bestående præstekollegium sit navn quindecimDui,
selv da det kom til at bestå af 16 medlemmer,
og man vedblev at tale om de 30 tyranner i
Athen, selv efter at deres antal var sunket ned
til 25.

Et kvarter betyder som bekendt en Qerdedel.
En alen har 4 kvarter ligesom en time, men i
en by kan man have så mange kvarterer, som
det skal være; i denne anvendelse er talbetyd-
ningen forsvunden. Fra at betegne en Qerdedel
er ordet blevet udvidet til at betegne en hvilken-
somhelst del af et hele; således er også forholdet
ved t. Stadtviertel, fr. quarUer, it. quartiere osv.
Montesquieu skriver forsigtigt et sted i de per-
siske breve les quatre quartiers de la ville; dette
viser tilstrækkeligt, at quartier i betydning bydel
ganske har mistet talbetydningen.

løvrigt kan det mærkes, at selv i en ren tids-

156

tan adago dia^ (ordret: Klokken slog et om
natten den ulykkelige dag). Et delvis lignende
forhold forefindes på svensk, hvor man kan
spørge: »Huru dags på natten? € Fra den danske
litteratur har jeg kun et eneste exempel på en
tilsvarende tidskatakrese; det hedder således i
Blækspruttens program for opvarterakademiet:
»Undervisningen foregår daglig hver nat fra 2 — 4c.
Den humoristiske tendens hgger her klart for.
En daglig undervisning om natten er utvivlsomt
en stødende tidsbetegnelse; men hvis der nu er
tale om et skib, der hver nat sejler kl. 12, mon
det så vilde støde ret mange at læse et opslag
som: »Daglig forbindelse med dampfærge kl. 12
nat«? Jeg har ikke sproglig erfaring nok til at
afgøre dette spørgsmål, men jeg ved sikkert, at
ingen bliver stødt over at få en invitation til
middag til kl. 7 om aftenen — det er kun på
landet, man endnu spiser til middag midt på
dagen.

Går vi nu fra tal og tid over f. ex. til farve-
betegnelser, træJBTer vi her Ugeså stærke kata-
kreser. Jeg skal ikke dvæle ved, at farvebe-
tegnelsen hyppig er mangelfuld eller ligefrem
ukorrekt: Hvidtøl er ikke hvidt, ligeså lidt som
et hvidkålshoved; gulerødder er hyppigt røde, og
rødkål synes mig snarere at burde betegnes som
blå; på ældre dansk havde man også den nok
så korrekte betegnelse blåkål (smig. tysk Blaukohl).
Den egentlige katakrese træffer vi dog først i et

158

folkeligt udtryk som røde h
hørt adskillige gange på T
hedder det: »Wenn die BIq
sind, sehen sie rot aus, wenn si<
eller blot »die Blaubeeren sind
grån sind«. Der er heller ii
dansk at tale om, at blåbærr
røde. På svensk kan man si
och de svarta vinbåren, åro åi
og »den sjukes hvitoga år gult
gennemsigtig er katakresen, n
taler om des aubépines rouges
spina) betyder jo ordret »hvi
der en fransk forfatter, der fi
en bog om les negres blånes,
Uges meget dårligt med Pec
(1, 241): »Det er godt at ki
paa sin huudc. Det lyder c
at da Patelin betror sin kone,
snyde kræmmeren for tøj til
siger han:

Etf pour ung blanche t^
Me fault trois quartiers di
Ou une aulne.

Men når man til en »blanc
brunt tøj, kan man deraf se, i
betydningen af »hvid undert
tyder »undertrøje* uden hensy

På lignende måde er det

169

Digitized by

Google

sværte. At sværte er sort, er for alle den nattrr-
ligste og selvfølgeligste ting af verden, og dog
sælger man både rød og blå sværte til kautscbuk-
stempler, ligesom Tyskerne trykker med rate
Drackerachwårze. Altså sværte behøvrø ikke at
være sort; det kan derfor synes at være en
temmelig overflødig pleonasme, når man s^r
»at sværte sort«, da man i al fald endnu ikke
kan sværte med andre farver.

Et mærkeligt, tilsyneladende temmelig menings*
løst, udtryk er det svenske rosengron, Ljunf^ren
taler om en »rosengrdn lund«; grønne roser er
dog ikke meget almindelige, men man må huske,
at rosen var blevet et almindelig anvendt poetisk
udtryk for alt, hvad man vikle prise som særlig
skønt. Forresten kender jo botanikerne så mærke-
lige planter som Chrysanthtmum leucanthemum
(ordret: hvidblomstrende guldblomst) og Betula
alba purpurea (ordret: rød hvidbirk), og »pur-
purea« har i dette sidste navn ikke samme
betydning som hos den latinske digter, der
synger om:

*Bracchia purpurea candidiora nive*;

ti arme, der er hvidere end purpurfarvet sne,
lader sig ikke godt tænke; »purpureus« er her
frigjort fra farvebetydningen og bruges blot (»n,
hvad der er blændende skønt. Den purpurhvide
sne kan altså sammenlignes, i semasiolc^sk hen-
seende, med den rosengrønne lund.

160

Endnu nogle spredte exempler fra andre be-
tydningssfærer:

Ved en ørefigen forstås vel i almindelighed et
slag på øret, og dog siger Jeronimus i Jean de
France (I, 3): »Det var bedre i Steden for at
spørge mig om saadant, at I gav eders Søn et
Par Ørefigen paa hans Pande-Brask^^. At Jeroni-
mus her skulde ville være vittig, er aldeles usand-
synligt. Helt anderledes forholder det sig der-
imod med det stød, som Jacob v. Tyboe giver
Jesper (II, 2), og om hvilket denne siger: »Skulde
jeg faae et saadant Hierte-Stød til, kom jeg til at
giøre mit Testamente«. Her tilstræbes bevidst
en komisk virkning, ti som det tilstrækkelig
fremgår af texten, er dette hjærtestød af en meget
katakretisk art.

Lignende betragtninger kan gøres gældende
overfor et vers af E. Rostand i hans berømte
stykke Cyrano de Bergerac; det lyder:

Je vais étre obligé de te fesser les joues.

Fesser betyder i almindelighed at give ris på
enden, når det her anvendes om kinderne, er
det en vel overlagt hån.

I England kalder man sin lænestol for en
easg-chair; at den dog ikke altid svarer til sit
navn, fremgår tydeligt nok af et udtryk som
»a most uneasg easg-chairt, I samme land be-
nytter man sig også af en i sproghistorisk hen-
seende så mærkelig ting som et neckhandkerchief ;

161

Digitized by

Googk

opløst efter de etymologiske bestanddele betyder
ordet »nakkehåndhovedklæde« (kerchief kommer
af det gamle franske cueuvrechief, hovedklæde).
Efter dette vil ingen forbavses over, at Fortnightltf
Review er et månedsblad, eller at John Bulls &
rummer et så mærkeligt væsen som en chiropo-
dist; hermed betegnes en, lad os sige, fodlæge^
men det kmide ligeså godt betyde båndlæge;
ordret oversat er det næmlig håndfodlæge.

En sådan sammenblanding af arme og ben
kan være temmelig farlig, som det fremgår af
Herodots fortælling (VI, 129) om Grækeren Hippo«
kleides, der gik glip af sin brud, fordi han gjorde
»armbevægelser med benene« (to*cti a^iUat ixsigo-
vofiTjas); i tyske oversættelser gengives stedet så-
ledes: »Er stellte sich mit dem Kopf auf den
Tisch und handtirte mit den BeinerKn.

En spansk forfatter har engang skrevet: »Le
hicimos nuestras genuflexiones con la cabezam.
At gøre knæbøjninger med hovedet er et vanske-
ligt kunststykke, og det må betragtes som utvivl-
somt, at for ophavsmanden til den uheldige
sætning, har genuflexién (knæbøjning) antaget
den almindelige betydning bøjning.

Et andet mærkeligt kunststykke kan man
udføre i Frankrig, idet man her kan sidde å
cheval sur an åne, ligesom man fortræflfeligt i
Italien kan andare a cavallo a un asino.

Jeg skal endelig minde om, at medens de
fleste af os kun har set nordlys i nord, bemærker

162

Nansen i Fram over Polarhavet (s. 338), at han
så stærkt nordlys fra syd.

Derefter gå vi over til at undersøge, hvorvidt
også talemåder kan anvendes katakretisk.

Man siger på tysk ins Fåustchen lachen, lige-
som man jo på ældre dansk sagde at le i hånden;
det udtryk bruges ikke mere, nu hedder det at
le i skægget Alle kunde le i hånden, men hvem
kan le i skægget? kan også de gøre det, der
ikke har skæg? Man har ment, de kunde det
i Vendsyssel, men beviset derfor er ikke leveret;
derimod er det ganske sikkert, de kan det i
Italien; der siger man ridere sotto i baffiy at le
under overskægget, og ordbøgerne bemærker ud-
trykkeligt anche di donne (siges også om damer).
Det kunde være fristende at antage, at denne
sproglige ejendommelighed var begrundet i de
virkelige forhold, ti det er jo utvivlsomt, at de
fine dun på kvindens overlæbe hyppigt voxer
ret kraftigt i Italien og andre sydlige lande, men
den betragtningsmåde holder næppe stik. Der
foreligger her kun en ren tankeløs overføring
uden spor af malice. Man har jo mange andre
talemåder, hvori skægget spiller en rolle, og de
overføres — også i nordiske lande — på kvinden.
I Vendsyssel kaldes en, der er godt skåret for
tungebåndet jæn dær ka tål å skægged — uden
hensyn til den pågældendes køn. Interessant er

også følgende citat af Povl Møllers Eyvind Skal-

11*

163

Digitized by

Googk

daspiller: Ganfluen begyndte at flyve i krese

om Svartefind og brumme ganske sagte; da blev
han igen bister og råbte : »Tal rent ud af skægget Ic

I Frankrig stiller forholdene sig på samme
måde. I Les femmes savantes, v. 710, siger
Chrysale: Je m'en vais étre homme å la barbe
des gens, og hermed sigter han til husets kvind-
folk, og i hertugen af Grammonts memoirer er
der tale om, at man sælger appelsiner inde i
teatret å la barbe de la duchesse et de toute
sa cour.

Fra den spanske litteratur kan anføres den
gamle talemåde »at lyve gennem skægget« (mentir
por medio eller por mitad de la barba). Den
anvendes — men øjensynligt spøgende — af
Cervantes om en pige: La doncella mentta por
mitad de la barba, y aun por toda la barba
entera.

Der findes mange tilsvarende exempler på
katakretisk anvendelse af talemåder. At man
kan få en forkølelse på halsen er meget natur-
ligt; men der er også folk, som beklager sig over,
at de har fået en tandpine eller en mavepine på
halsen, hvilket er ulige mærkeligere. Det er kun
at opfatte som en behagelig spøg, når den unge
digter i Jonas Lie's Niobe, siger til Berthea, at
hun nok endnu ikke har været udsat for tand-
pine i hjærtet.

Oplysende er også anvendelsen af tale-
måden at høre til dagens orden. Goldschmidt

164

til torvs 9 den talemåde kan ikke anvendes i
Skagens by, her er intet torv; men man kan
føre sladder på bakkec. Det er utvivlsomt, at
Andersen med sin protest tillige har tilsigtet at
være vittig , ligesom Keiser i Recensenten og
dyret, når han afbryder den skikkelige Trops
beklagelse: »Den ved bedst, hvor skoen trykkere,
med bemærkningen: »Som har støvlen på, ikke
sandt »? Trop går som bekendt rundt på scenen
i et par lange vandstøvler.

Her kan også anføres et par repliker af skænde-
scenen mellem Martine og Sganarelle i Le méde-
cin malgré lui (I, 1); Martine siger klagende:
9j*ai quatre pauvres petits enfants sur les bras^y
hvortil Sganarelle drillende svarer: ^Mets-les å
lerret, I Debatten i politivennen (II, 7) bemærker
Tommerup: »Ja, ja, ja I Der vil komme en tid,
da en agtbar borger holdes mere i ære, og den
simple mand også vil få et ord med i lavets.
Hertil svarer Andreas: »Når blot lavene til den
tid ikke ophæves, som man skriver om; for så
kan ingen få et ord med i lavet«.

Ved sådanne katakreser opnås meget næmt
en komisk virkning; mange forfattere tager der-
for gæme deres tilflugt til dem og lægger dem
især i munden på tarvelige og i social henseende
lavt stående mennesker.

I Sovedrikken siger tjeneren: »Så skulde jeg
hilse og bede, om hr. kirurgussen ikke vilde
være af den artighed, i morgen eftermiddag,

166

der hyppigt og med fordel benyttes af talere.
Hvilken mægtig virkning har ikke Cicero frem-
bragt, da han udtordnede sit: >Cum tacent, cla-
mantc. Omsat på dansk i Oehlenschlågers sprog
lyder dette: >Så skriger mer din tavshed end
Fenrisulvens hyl«. Også digterne benytter sig
næmlig gæme af dette virkemiddel, der som
poetisk trope kaldes oxymoron. Hvilken stem-
ning og farve er der ikke i Corneilles vers:

Cette o b se ure clarté qui tombe des étoiles,

(Le Cid IV, 3)

der iøvrigt danner en så interessant modsætning
til de gribende linjer hos Milton, hvor Satan
efter sit nederlag ser

A dungeon horrible, on all sides round

As one great furnace flamed; yet from those flames

No light; but rather darkness visible

Served only to discover sights of woe.

(Paradise lost I, 61 ff.)

Som en tredje uomtalt art af katakreser
skal jeg til syvende og sidst minde om vore
mærkelige titler. Når en udlænding forundrer
sig over, at en fredelig distriktslæge kan kaldes
virkelig krigsråd, og at en mand, der sælger
bøger, kan kaldes virkelig kancellirådy tilmed da
vi ovenikøbet^ ikke længer har 'noget kancelli, så
siger jeg med Jens i »Jacob von Tyboe« (I, 4):
»Det er selsomt, at du vil have Raison af mig

168

Digitized by

Googk

til det, som al Verden ikke kand give Raison
til. Hvorfor heeder een Høylærd i Dag, som
neppe kunde stave i Gaar? . . . Hvorfor kand
man ikke hitte paa et Ord i steden for Franco?
Og tusinde andre Ting, som mig er umuligt at
opregne, c

Digitized by LjOOQ IC

KAPITEL VII

I sommeren 1890 fortalte bladene en munter
lille anekdote om en fadæse af en norsk told-
embedsmand. En yngre videnskabsmand i Kri-
stiania havde bestilt nogle marsvin i Tyskland.
De blev sendt afsted og ankom i god behold til
den norske toldgrænse — men videre nåede de
ikke. Toldvæsenet stansede dem ubarmhjærtigt
— under påberåb af at der var udstedt forbud
mod si;in6indførsel ! I

Alle kyndige ved, at marsvin foruden at være
navnet på en hval tillige betegner en lille gnaver,
der ligner en kanin og almindelig benyttes som
forsøgsdyr ved bakteriologiske undersøgelser; men
for de uindviede er dyrene naturligvis svin, fordi
de hedder svin.

Mange er på en lignende måde blevet offer
for de snarer, sproget stiller. Ordene siger snart
for lidt, snart for meget, snart endog, som i det
foreliggende tilfælde og mange andre vi tidligere
har omtalt, noget absolut galt. Man må vel
huske, at — som Esaias Tegner bemærker —

170

vi kalder en hovedpude kalder franskmændene
ørepude (oreiller) og Italienerne kindpude (guan-
dale). Taler vi om et oplag af varer, taler
Tyskerne om et Niederlage, osv.

Hertil kommer endelig, at den egenskab, der
skaber navnet, i mange tilfælde er af en så al-
mindelig art, at den aldeles ikke karakteriserer;
vi kalder visse offentlige vogne for omnibusser,
hvilket betyder »for alle« — man kunde ligeså
godt kalde. en kirke, en gade, et jærnbanetog,
et nødtørflshus og utallige andre ting for det
samme.

Hvor lidt udtømmende og hvor lidt karak-
teriserende benævnelsen nu end er, vil der i de
fleste tilfælde hurtigt finde »adækvation« sted,
d. V. s. at navnet bliver en fuldt dækkende be-
tegnelse for vedkommende genstand, en benæv-
nelse der for tanken fremkalder alle dens ejen-
dommeligheder, selv om det kun er en enkelt
af dem og tilmed en temmelig ligegyldig, der
har fået sprogligt udtryk. Der indtræder med andre
ord frigørelse fra de etymologiske bestanddele
(smig. s. 143), men herved fremkommer der tillige
uoverensstemmelse mellem ordets ydre form og
dets begrebsindhold. En købmand er jo ikke
blot en mand der køber, men også en mand
der sælger — og dette misforhold kan undertiden
afstedkomme vanskeligheder.

Der blev for nogle år siden anlagt sag mod
en bager i København, fordi han solgte mælk

172

om natten mellem 12 — 4. Sagsanlægget skete
i henhold til politivedtægtens tillæg, der påbyder,
at alle butikker, hvor der forhandles »spirituosa,
øl eller andre drikkevarer« skal være lukkede
i vintermånederne mellem 12 og 4 nat. Bageren
hævdede, at mælk ikke var drikkevarer (d. v. s.
spirituøse drikke), men højesteret kom til et
andet resultat, og manden blev dømt. Det kunde
bl. a. bestemt oplyses, at de, der havde skrevet
vedtægten, med ordet drikkevarer havde villet
betegne alt drikkeligt, og dette var naturligvis et
afgørende moment.

I juridisk henseende var sagen således ganske
klar; men hvorledes stiller den sig nu betragtet
fra et udelukkende sprogligt standpunkt? Vi ser
her to forskellige opfattelsesmåder af det samme
ord. På den ene side analyserer man det efter
de etymologiske bestanddele, og tildeler det en
omfattende og almindelig betydning; på den
anden side henholdet man sig til dets anvendelse
i daglig tale og tildeler det en indskrænket og
ganske speciel betydning. Drikkevarer, siger den
ene part, betegner i al almindelighed varer til at
drikke og må naturligvis omfatte alle slags drikke;
vil man begrænse dets område, må man tilføje
et indskrænkende adjektiv. løvrigt er jo selve
kontexten tydelig nok; den anfører først to
exempler og tilføjer derefter resumerende: »eller
andre drikkevarer«. Ordet er altså her tydeligt
nok brugt som fællesbenævelse for alt drikkeligt.

173

Digitized by

Googk

Den anden part analyserer ikke ordet, men
appelerer til den levende sprogbrug og hævder,
at i daglig tale bruges ordet væsentlig i ind-
skrænket betydning som betegnelse for stærke
spirituøse drikke. Og dette er utvivlsomt rigtigt.
Sætter man drikkevarer på bordet, er det ikke
te og kaffe eller en karaffel vand, men øl, vin
eller punsch, og skal man sørge for drikkevarer
til en sejltur, er det ikke gjort med en flaske
børnemælk. Når der endelig i vedtægten står »eller
andre drikkevaren, er delle også ganske klart,
idet andre der er at forstå som andre lignende.

I filologisk henseende lader således bægge
opfattelser sig forsvare, men det forekommer
mig utvivlsomt, at den sidste er den korrekteste.
Det vilde ret hyppigt føre til mærkelige resultater,
om man således vilde give sig til at analysere
ordene efter deres oprindelse og bestanddele og
anvende dem i overensstemmelse hermed. Kun
ved at gå lige til det talte sprog, kun ved om-
hyggeligt at lytte efter sprogbrugen og iagttage
ordet i dets levende anvendelse i sammen-
hængende tale kan man nå til et sikkert resultat
med hensyn til dets betydning, og man vil da
meget snart blive klar over det mærkelige mis-
forhold, der kan findes mellem tingen og ordet,
mellem det betegnede og betegnelsen.

Når man taler om frugtvine indbefatter man
ikke herunder druevine, skønt jo også druen er
en frugt. Men druevin hedder kort og godt vin,

174

en mand forlange »firkantede konvolutter«, og
da kommisen bragte ham nogle af en langstrakt
rektangulær form, protesterede han energisk og
sagde, de ikke var firkantede, hvad de dog
utvivlsomt var, men for ham som for så mange
andre var firkant og kvadrat blevet synonymer.
Det kan også i denne sammenhæng anføres, at
firben ikke bruges som benævnelse på alle dyr
med fire ben, men kun om visse krybdyr; hverken
heste eller hunde, køer eller katte er firben,
skønt de har fire ben.

Oehlenschlåger skelnede som bekendt mellem
sine tragedier og hvad han kaldte digterværkerne
(Liebenbergs Erindringer s. 120); han vil natur-
ligvis ikke hermed sige, at hans tragedier ikke
er digterværker, men han har utvivlsomt anset
dem for så fornemme, at de ikke måtte gå ind
under en sådan fællesbenævnelse og dermed slås
sammen med ringere litteraturgrene. De måtte
have deres navn for sig, og derved indskrænkedes
fællesbenævnelsens område.

Vi har nu set benævnelser, der er for om-
fattende, der spænder over for meget; det mod-
satte forhold er også ret almindeligt, at benæv-
nelsen er for indskrænket.

Den franske højesteret hedder cour de cassa-
tion, kassationsret ; det er næmlig den eneste ret,
som kan annullere en fældet dom, deraf navnet,
men det er dog givet, at kassationsretten — til
trods for sit navn — ligeså vel kan godkende

176

og derved uigenkaldelig fastslå den indankede
dom. En ligeså ensidig benævnelse har vi i
det upsalensiske kugghuset (eller kixggis); således
kaldes i studentersproget det hus, hvor de aka-
demiske examiner foregår, og hvor altså den
mindre vel forberedte kan blive »kuggad« (d. v. s.
rejiceret); men det er forhåbentlig kun for en
mindre del af studenterne, at huset svarer til sit
navn.

Resultatet heraf bliver altså, at man i mange
tilfælde ikke kan nå til en forståelse af et ords
betydning ved at opløse det i dets bestanddele.
Snart siger ordene for meget, snart for lidt, men
dette misforhold bliver i almindelighed først
klart ved reflexion; det føles kun sjældent af
den talende, og de misforståelser, det kan frem-
kalde, vil hurtigt og næmt kunne redresseres —
uden proces.

Selv i de tilfælde hvor der er overensstem-
melse mellem navn og indhold, kan der hyppigt
komme en anden vanskelighed, spørgsmålet om,
hvorledes forholdet imellem ordenes bestand-
dele skal opfattes. Det hører næmlig til de ting
som i mange sprog hyppigt aldeles ikke ud-
trykkes. Man tænke blot på ord som landmand,
sandmand og vandmand: den første dyrker land,
den anden sælger sand, den tredje lever i
vand. En træmand derimod hverken dyrker,
sælger eller lever i træ. En hjulmand forfærdiger

12
177

Digitized by

Googk

hjul, men efter sønderjysk spn^rug kan han
også ride eller køre på dem, idet hjulmand bruges
som oversættelse af cyklist.

En gårdmand er en mand, der boer i (ejer)
en »gård«, men nu en husmand? De allerfleste
af os boer jo i huse, og dog er det kun enkelte
af os, der efter den moderne sprogbrug kaldes
husmænd. I vore dage betegner ordet jo en mand,
der som fæster eller selvejer bor i et lille bonde-
hus; i middelalderen var det derimod en be-
tegnelse for den, der boede tilleje i et fremmed
hus. Når det således hedder i en forordning, at
alle husmænd er skat skyldige, menes der, hvad
vi nu kalder lejere, men ikke bønder; og en
gammel forfatter skriver, at Guds ord ikke skal
være os en ubekendt gæst, men en daglig hus-
mand. Ordet anvendtes også med den specielle
betydning vægter; man kunde være husmand på
Københavns slot såvelsom på Frue kirketårn.

Hvorledes forholdet mellem sammensatte ords
bestanddele skal opfattes beror altså på omstæn-
dighederne; nogen almindelig regel kan ikke
gives, og det kan undertiden være farligt at
gå frem efter analogi. Om nu en udlænding,
der havde lært dansk og forstod, at en morgen-
mand er en mand, der står tidligt op om morgenen,
heraf drog den slutning, at den, der holder af
at sidde længe oppe om natten, måtte hedde
natmand, så var denne slutning, hvor logisk den
end kunde synes at være, dog ganske forfejlet,

178

Digitized by

Googk

ialfald hvad de moderne sp
i ældre dage brugtes natmai i
førte betydning. Man kunc !
forside — bagside lade sig :
det modsatte af fordel måt ;
dog danner disse ord jo ingen i

Hvorledes ordenes betyd i
konstituerende elementer se
hyppigt forkortes : kryddertue
hvedetvebak til hvede, snust
tobak til skrå, havanacigar i I
til kobber osv., og den forke :
agtigt samme betydning soi i
antydning af ordet er tiistræ *

I mange tilfælde glemn
den fuldstændige form. Hvei
at f. ex. kanaster, kantusse, s '
er afkortede former for kam
examen, simletvebak og violo
exempler viser os altså endr
første, hvorledes det samlede
koncentreres i den afstumpe«;

Man forstår let, hvorledi
indtræde de allerejendomme I
skydninger. Kanaster er nu
tobak, men egentlig betyder i
det spanske canasta, og kan
indført i kurve. Snus er en
det højtyske Schnauze; snust(

179

Digitized by VjOOQIC

tobak eller næsetobak. Det mærkeligste af de
anførte exempler er dog sikkert kantusse. Det er
en forvanskning af det ældre kontusse (eller con-
touche), der var navnet på en dragt, specielt en
kvindedragt. Vi har lånt ordet fra tysk kontusch(e).
Det træffes også i rumænsk, under formen contaé
(contoå, contui)y men det hører oprindeligt ikke
hjemme i noget af disse sprog; det er en fremmed
fugl, der er kommet fra Polen, hvor kontusz er
benævnelsen på den nationale overdragt, ærme-
kappen. Ordet findes også i andre sprog (russisk,
serbisk, bøhmisk), desuden i ungarsk, kantus,
kontos, i tyrkisk, kontohy i nygræsk, xorro<r*. Mulig-
vis er alle disse former direkte eller indirekte
udløbere fra det oldgræske napdvs^ som stammer
fra persisk.

Spørgsmålet bliver nu, hvorledes er navnet
på en dragt blevet navnet på en examen. For
at forstå dette, må vi nærmere undersøge dets
tidligere anvendelse i vort sprog. Oprindeligt
var kantussen utvivlsomt en elegant selskabs-
dragt. I Peder Paars (3dje bog, 3dje sang) læses:

Da Venus om Per Paars af dennem Kundskab fik.
Hun udi største Hast til Toilettet gik.
Tog deraf sin Contouche; hun nødig fandt at haste
Og den saa løslig om sneehvide Hals at kaste.

Holberg tilføjer i en note: »Meget trøsteligt
for vort Fruentiipmer; thi deraf kand sees, at
Contoucher er en Himmeldragtc. Senere brugtes

180

ordet om en dames morgendragt, eller daglige
hjemmedragt. I Videnskabernes Selskabs Ord-
bog (1799) forklares Cantusse som »et Slags lange
Trøjer med Læg i Ryggen, som bruges af Fruen-
timmer«. Der var således ikke mere noget
»himmelsk« ved kantussen; som selskabsdragt
var den helt forældet, og kantussebal blev en
hånende benævnelse for et tarveligt og formløst
bal: hvor kunde der være tale om elegance ved
et bal, hvor damerne mødte i kantusser? Kan-
tussebal brugtes også spøgende om et studenter-
sangforenings-bal; denne anvendelse skyldes mu-
ligvis en eller anden vittig student, hvem ord-
spillet mellem kantusse og lat. cantus har været
for fristende. Branderens rolle i betydningsud-
viklingen, er, som vi senere skal se, ikke ringe.
For vort ords vedkommende har den tilvejebragt
en forbindelse mellem kantussen og universitetet,
og forbindelsen, der oprindelig kun var et lystigt
indfald og ingenlunde mentes alvorligt, blev va-
rigere end ventet. Studenterne lever ikke blot
af baller, men også af studier og examiner: kan-
tusseballet affødte benævnelsen kantusseexamen,
der indtil 1820 brugtes om den private prøve, som
professorerne underkastede de såkaldte »kakkel-
ovnsstudenter« ; det var åbenbart et overlegent
halvt hånende, halvt ynkende udtryk for en
examen, der hverken var videre alvorlig eller
videre vanskelig. Senere overførtes det på den
medicinske forberedelsesexamen, og efterhånden

181

Digitized by

Googk

gik det over til næsten at blive en officiel be-
nævnelse; at det oprindeligt var et øgenavn, et
hånsordy er nu ganske glemt.

Kantusse er nu et knæsat terminus technicus
for en examen, der ingenlunde er til at spøge
med, og har ikke længere nogen som helst for-
bindelse med gemytlig studenter-slang. Men med
gemytligheden har kanlussen også opgivet det
sidste træk, der endnu kunde minde om dens
oprindelse, om de utvivlsomt meget lystige kan-
tusse-baller med deres utvivlsomt mindre fashio-
nable kantusse-damer. — Kantussen, Holbergs
himmeldragt. Polakkernes elegante og flotte ærme-
kappe, den medisk-persiske purpurkaftan, endte
hos os i — »Kalkeballen« I Sic transit gloria
mundi! Dog fra »Kalk^allen« fløj den på viddets
vinger over i studenternes verden, hvor den en
tid lang gjorde nytte — både ved baller og
examiner — som et spøgefuldt præfix. Den var
nu reduceret til at spille en tjeners beskedne, men
betydningsfulde rolle; dog dette varede ikke længe.
En skønne dag tog følgesvenden livet af sin herre
og arvede samtidig hans funktion og betydning
— således er loven i ordenes samfund. Bane-
manden tager arv efter den dræbte. Kantusse-
examen forkortedes til kantusse, der derved blev
enstydigt med examen. Da kantussen således
havde fået sin selvstændighed tilbage, kom den
snart igen til ære og værdighed; examens alvor
lagde glemsel over den spøgefulde oprindelse.

182

Digitized by

Googk

Der har atter og atter lydt klager over,
at ordenes betydning var så skiftende og så
usikker, og at indhold og form tit stod i et så
stærkt misforhold til hinanden. Behjærtede mænd
har derfor forsøgt at råde bod herpå. På revolu-
tionstiden drøftede man i Frankrig gentagne
gange spørgsmålet om sprogets reform. Men faer
fik man den ejendommelighed at se, at medens
der kunde rokkes ved alt andet der i landet,
medens ældgamle sociale og politiske institutioner
væltedes overende i en håndevending, var spro^t
selv for de mest radikale helligt og ukrænkeligt
i den overleverede form. Sicard indbragte for
konventet et forslag om at forandre retskriv-
ningen, men det faldt igennem med glans; han
vilde gæme, at man skulde udelade nogle af de
mange stumme e'er, men dette forekom kon-
ventets medlemmer en så oprørsk tanke, at de
strax erklærede det stumme e for nationalejen-
dom — Fe muet est propriété nationale! Også
Talleyrand søgte, utvivlsomt under påvirkning
af Condillacs filosofi, at reformere sproget, men
som klog politiker lod han retskrivningen ligge.
Han klagede over, at sproget var fattigt, at det
manglede maleriske vendinger, og at ordenes be-
tydning var svævende; han arbejdede derfor på
at få uddannet et energisk politisk sprog, hvor
hvert ords betydningsområde var skarpt og be-
stemt a^ænset. »Enhver borger«, skrev han,
»bør arbejde på, at Qæme fra det franske sprog

183

Digitized by

Googk

alle ord, der har en svævende og ubestemt be-
tydning og derfor er så bekvemme for uviden-
heden«.

Naturligvis løb disse bestræbelser ud i sandet;
der blev nedsat et udvalg, der fik til opgave at
undersøge, hvilke forandringer der burde indføres
i fransk, for at det kunde blive faldt værdigt til
at være frihedens sprog, — og hermed var sagen
ude af verden.

At reformere et sprog administrativt lader sig
nu engang ikke gøre. Cæsar byder — trods alt
— hverken over grammatik eller grammatikere.
Alene af denne grund må det på forhånd be-
tegnes som spildt umage at ville forsøge på at
udarbejde et regulativ for ordenes betydning —
men der er også andre grunde, der burde advare
herimod.

Hvis man kunde reducere ordene til at være
en slags matematiske størrelser af en bestemt og
uforanderlig værdi, måtte den samme tanke jo
altid gengives på samme måde, men herved vilde
det hele jo blive et uudholdeligt gråt i gråt; vor
tale vilde komme til at bestå af matematiske
formler uden nuancering, uden personlighed og
derfor uden liv.

Endvidere må man vel erindre, at vi jo har
mange flere tanker end ord, og at man aldrig,
hvormange nye ord man end skabte, vilde kunne
holde trop med tankernes mylrende mængde og
uendelige nuancering. Derfor må de samme ord

184

stadigt kunne gøre tjenesi
måder, må kunne gå igei
soldater, og det er netop ei
de kan det, at de ikke er ul
men kan tillæmpes forskel
lige sammenhæng; deres
deres stadige kamæleonagtij
spænding og uro, bevægelse <

Digitized by

Google

KAPITEL VIII

De er sure, sa* ræven om rønnebærrene! Ja
hvorfor sagde ræven egentlig det? For det første
holder ræve ganske sikkert ikke særligt af rønne-
bær; for det andet er rønnebær altid sure^ ialfald
før de har fået frost, men skal der være nogen
mening i talemåden, må rønnebær jo netop være
en sød og appetitlig frugt — ræven siger jo kun
det modsatte, fordi den ikke kan få fat i dem.
Der må derfor være noget galt ved denne tale-
måde.

Den stammer utvivlsomt fra den æsopiske
fabel Alépex kai hotrys (ræven og druerne), der
gennem en række bearbejdelser og oversættelser
er vandret den europæiske litteratur rundt. Vi
har den i Romulus (Vulpis et uva), hos Stein-
howel (Von dem Fuchs und den Trauben), hos
Lessing, hos La Fortaine (Le renard et les rai-
sins), osv., og i alle vtersioneme fremhæves det,
hvor fristende de svulmende modne druer fore-
kommer ræven. Sporadisk træffer man former,
hvor en anden frugt er trådt i stedet for druerne;
i den gamle rævebog, morbær, hos Burkhard

186

Digitized by

Googk

Waldis, pærer, i Provence, kirsebær, i Nordindien,
granatæbler; dog som man ser, altid søde og
spiselige frugter. Men rønnebær? Hvor er de
kommen fra? Ja her må man tage sin tilflugt
til en hypotese, da de findes i alle de skandi-
naviske former, så langt vi kan følge dem tilbage.
Således står der allerede i en svensk ordsprogs-
samling fra 1604: The åre sura, sadhe råfiuen
till ronbåren.

Der findes en tysk form for vor talemåde
som lyder: Die Beeren sind sauer, sagte der
Fuchs, als er sie nicht erreichen konnte. Det er
rimeligvis denne, der ligger til grund for den
skandinaviske. Men istedetfor at overføre den
ordret: »De er sure, sagde ræven om bærrene«
har man af hensyn til lydharmonien og uden
at bryde sig om meningen sat rønnebær istedet-
for bær. Herved ødelægger man i virkeligheden
meningen, men man får til gengæld en allittera-
tion, d. V. s. bogstavrim: ræv— rønnebær.

Lydharmonien er en mægtig sproglig faktor;
den har ikke blot betydning som stilistisk virke-
middel, der giver ordene klang og kraft og lægger
farve over udtrykket, den har også hyppigt en
afgørende stemme ved ordenes anvendelse og
deres betydning.

Lydharmonien beror på samklang i forlyden
(forly dsrim, stavrim, allitteration): spot og spe;
i den betonede vokal (assonans): kiv og strid; i
den udlydende konsonant (udlydsrim): løst og

187

fast; eller både i vokal og konsonant: knald og
fald, handel og vandel.

Sådanne rimede forbindelser forekommer i
større eller mindre antal i mange forskellige
sprog, særlig i de germanske. Der vrimler af
dem i dansk; jeg skal forsøgsvis sammenstille
nogle af dem i et par sætninger.

I Danmark har vi hus og hjem, dér er godt
at bygge og bo. Husmoderen sørger for køkken
og kælder, husfaderen er rask og rørig, pigen er
favr og fin, karlen er stor og. stærk. Alle er vi
danske i sind og skind, og skam og skændsel
vilde det være, om vi ikke stod last og brast
sammen og hjalp hinanden med råd og dåd osv.

Det var næmt at fortsætte, men jeg vil fore-
trække, at meddele de øvrige exempler i alfa-
betisk orden.

Bide og brænde. Binde og baste. Byde og
befale. Briste eller bære. Glo og gabe. Gø og
gabe. Gå og gælde. Kåre og kejse. Rejse og
ryge. Slide og slæbe. Spente og spare. Spinke
og spare.

Bod og bedring. Brev og bud. Brask og bram.
Bulder og brag (smig. svensk buller och bang).
Bål og brand. Dug og disk. Døden og djævelen.
Folk og fæ. Hverken fugl eller fisk. Fyr og
flamme. Gods og guld. Gammen og glæde. Hud
og hår. Huj og hast. Hus og hjem. Kuld og
køn. Køkken og kælder. Last og lyde. Liv og
levned. Liv og lemmer. Liv og lyst. List og

188

lempe. Lås og lukke. Mand og mus. Mod og
mandshjærte. Mulm og mørke. Mål og med.
Mål og mæle. I ny og næ. Med nød og næppe.
Panser og plade. Pine og plage. Potte og pande.
Punkt og prikke. Rast og ro. Rist og ro. Fra
sans og samling. I sind og skind. Skam og
skade. Skam og skændsel Skrig og skrål. Slid
og slæb. Sot og syge. Spot og spe. Spot og
skade. Spænd og spark. Stok og sten. Stumper
og stykker. Synd og skam. Svir og sværm.
Takkel og tov. Top og tavl. I tykt og tyndt.
Ve og vel. Med vidende og vilje. Vind og vejr.

Blot og bar. Favr og fin. Fix og færdig.
Flink og flittig. Fri og frank. Fri og frelse mænd.
Først og fremmest. Fuldt og fast. Gammel og
grå. Gammel og god. Hel og holden. Klappet
og klart. Løs og ledig. Mangt og meget. Rask
og rørig. Stor og stærk. Strank og strag. Rent
rav ruskende gal.

Være ved sine fulde fem. Fra første færd. I
hede helvede. I lys lue. En stakket stund. I
stride strømme. Den vide vide verden. Græsgrøn.
Lyslevende. Rosenrød. Kissekat. Mandsmod.

Blindebertel. Drukkendidrik. Døvedorthe. Ged-
ske gås. Klaus klumpe. Fedte Ferdinand. Stine
stankelben. Det er lyv, Lars.

Sammenlign også ordsprog og talemåder som :
Bar er broderløs bag. Lige børn lege bedst. Med
lov skal man land bygge. Love guld og grønne
skove. Gribe guld med gøvner. Være gammel i

189

Digitized by

Googk

gårde. Holde fingrene af fadet Have hånd i
hanke. Stiu som en støtte. Holde tand for tunge.
Få syn for sagn. Langt af led. Langt om
længe. Over hals og hoved (oprindelig hals over
hoved). Fra top til tå. Stå i stampe. Gå en
gang. Kæmpe en kamp. Slå et slag, osv.

Herefter nogle exempler på allittererende for-
bindelser, hvor der tillige er regelmæssig vokal-
harmoni (i — a) som i Dit og dat, hip som hap,
slidder sladder, snik snak, tiktak, visvas, virvar,
dingeldangel, lirumlarum, krimskrams.

Og endelig rimede forbindelseruden allitteration :

Handel og vandel, knald og fald, last og brast
Led og ked, slet og ret, skælde og smelde. Tisken
og hvisken. Bund og grund, hugget og stukket,
rub og stub, sus og dus. Fløjet og støjet. Råd
og dåd. På må og få (oprindelig på må få) osv.

Alle de anførte exempler på -forlydsrim er
stående formler, der hører til det fælles, faste
sprogforråd; men der skabes stadigt nye. I over-
skrifter og bogtitler tager man således hyppigt
sin tilflugt til allitterationens virkningsfulde ryt-
mik. Forskellige blade har erstattet deres »dags-
nyt« eller »allehånde« med Smeld og smuld.
Splinter og spåner og lign. Snoilsky har udgivet
»Sagor och syner «^, ^Tankar och tonere, Drach-
mann »/ storm og stiller, V. Vedel »Bi/ og borgere,
Oscar Matthiesen i^Stjærner og stribert, A. Daudet
'^Tartarin de Tarascon<f> osv.

190

En stærk stræben efter lydharmoni hyppigt
fremkaldt ved forskelligartet reduplikation, viser
sig også i alle slags børneramser og æventyr-
formler. I Sverrig synger børnene om Adam
padam paradis, Anna panna penningpung, osv.,
og herhjemme kender vi alle fta vor barndom
høne — pøne, hane — pane, ånde — vande, gase — våse,
ræv — skræv, ikke at tale om forbindelser i bun-
den form som Bræ bræ brille eller formlen:

Snip snap snude
Nu er historien ude.
Tip, tap tønde
Nu kan du begynde.

For at få et rigtigt begreb om, hvilken magt
der ligger på sprogrimet, behøver man kun i de
anførte udtryk at erstatte et af de rimende ord
med et synonym, der ikke rimer, og man vil da
straks mærke forskellen. Hvor mat lyder ikke:
Det får nu briste eller holde, Han hjalp ham
i råd og handling. Han truede med bål og ild
ved siden af: Det får nu briste eller bære, Han
hjalp ham i råd og dåd. Han truede med bål og
brand. Lydharmonien giver disse udtryk rygrad,
giver dem kraft og holdning, ligesom den f. ex.
lægger en vis rask energi ind i et udråb som:
Jeg giver ham døden og djævelen. Hvor klang-
løst vilde ikke døden og fanden være! Rent
grotesk vilde det lyde, om nogen sagde i varme
helvede for i hede helvede.

Det er interessant at se, hvorledes trangen til

191

Digitized by

GooqIc

rimede forbindelser former talemåder forskelligt
i de forskellige lande. I Danmark lover man
guld og grønne skove, i Frankrig monts et mer-
veilles, i Italien mari e monti (latin maria mon-
tesquej, og i Spanien udtrykkes den samme
tanke ved oro g moro. I Danmark hedder det,
at man er potte og pande hos en, i Frankrig
siger man derimod at være å pot et å rot dans
une maison. Når vi siger om en ting, at den
hverken er fugl eller fisk, siger Tyskerne nicht
Fisch, nicht Fleisch, Englænderne neither fish,
flesh, fowl, nor a good red herring, og Proven-
dalerne ni car ni caulet (RoUand, Famie II, 26),
hverken kød eller kål. Når vi taler om at briste
eller bære^ siger man på engelsk to sink or swim.
Når man i Danmark og Noi^e tar en tår over
tørsten, kan man i Sverrig ta en tår på tand og
i England wet the whistle.

Trangen til lydharmoni kan endogså føre til
omformning og fordrejelse af ord. Holberg bruger
gentagne gange ordet baselemaner (nedertysk basel-
man, lånt fra fransk baiser la main); i Den
politiske kandestøber lader han Herman sige:
»Ret lige nu har vi Huset fuld af Gratulationer,
af skyldigste Tiennere og Tiennerinder, af Jeme-
recommaner og Baselemaner^^. Men i Jeppes
mund fordrejes det til baselementer, fordi det
benyttes i umiddelbar forbindelse med kompli-

^ Tidligere også bugne eller briste (Hexeri eller blind
allarm II, se. 2).

192

Digitized by

Google

menter: »Ja ja, Eders Naadel Complementer og
Baslementer har vi godt Kiøb paa i disse Tider«
(III, se. 1). I Vildanden lader Ibsen Gina sige,
at det ikke er noget »for en slig mand som Ek-
dal at gå her og ta' potrætter af creti og preti.^

Den samme iagttagelse kan man gøre ved
flere ordsprog. Hvad Englænderne udtrykker
ved: Birds of a feather flock together hedder på
dansk kort og godt: Krage søger mage. I Sver-
rig genfindes dette udtryk som kaka soker maka,
hvilken meningsløse form skyldes den omstæn-
dighed, at krage, ældre kraka, i tidens løb er
forandret til kråka; da nu dette ord ikke kan
rime med maka, har man erstattet det med det
fuldstændig betydningsløse kaka. I Norge har
ordsproget, efter hvad Asbjømsen oplyser i sine
Huldreæventyr, været gængs under formen kråke
søker måke; her er den første del bleven bevaret,
men i stedet for mage er trådt ordet måke, uagtet
kragerne aldeles ikke søger mågernes selskab;
tvært imod, de skyr snarere hverandre.

Ja, selv egennavne bukker under for lyd-
harmoniens almagt. I den oldfranske heltedigt-
ning optræder to forrædere ved navn Rainfroi
og Heudri, der hyppigt nævnes sammen. Nu er
det et almindeligt træk i al episk fortælling, at
samhørende heltes og dyrs navne også sprogligt
er knyttet sammen ved allitteration: Romulus og
Remas, Hengist og Horsa, Gunnar og Gudrun,
Bilvis og Bølvis, Hop og Ho, Basin og Basile,

193

Digitized by

Google

Ivan og Ivoire, osv. ost.; exemplemes antal er
overmåde stort, fænomenet udstrækker sig jo lige
til Per og Povl, I Rainfroi og Heudri har for-
fatteren af »Mainetc indført den manglende al-
litteration, ved egenmægtigt at forandre det første
navn; uden hensyn til den tidligere tradition
skriver han Hainfroi og Heudri. I de gamle
spanske ridderromancer optræder den franske
sagnhelt Tierry FArdennois som Dardin Dardeha,
hvilket kun er en forvansket form for Terrin de
Ardeha.

Så stærk er i virkeligheden trangen til rimede
forbindelser, at den hyppigt fører ud i det ba-
rokke — man tænke f. ex. på forbindelser som
løjer og langkål, for fanden i fænghuUet eller et
svensk udtryk som såker som sex — ja endogsd
i det rent meningsløse. Som et udmærket exempel
kan man anføre den franske talemåde: il ne
remue ni pied ni patte, han kan hverken røre
hånd eller fod; som modsætning til pied kunde
man have ventet bras eller main, men det tillod
lydharmonien ikke, og man valgte da patte, der
bedre tilfredsstillede øret, men mindre logikken
— dog, den er der ingen, der spørger om ved
sådanne udtryk.

Selve Bismarck har engang sagt i den tyske
rigsdag (12te juni 1882): »Das liegt auf der Hånd,
dass man so von Pontius zu Pilatus geschickt
wird und mit der Reform nicht vorwårts kommti«

194

Digitized by

Google

Det er dog ikke blot Bismarck der har måttet
Aøhe fra Pontius til Pilatus«, også fra Norge
har man exempler på^ at folk har udført dette
kunststykke. Vi ser altså, at af hensyn til vel-
lyden er Herodes ganske stille sat ud af spillet,
medens Pilatus' ene halvdel har indtaget hans
plads og bruges som modsætning til den anden.
Resultatet af denne proces må i lydlig henseende
betegnes som ganske tilfredsstillende; i logisk
henseende derimod kan man næppe bruge et
mildere udtryk end et uhyrligt misfoster.

En stor del af de allittererende forbindelser
består, som vi har set, af ens ty dige ord: favr
og fin, mål og med, rast og ro; gentagelsi^n ved
det rimende synonym tjener til yderligere at
understrege begrebsindholdet. Men der findes
også forbindelser, hvor netop ord med modsat
betydning sammenstilles: ve og vel, briste eller
bære, i tykt og tyndt, i ng og næ. FoAindelser
som de sidste forekommer mindre hyppigt end
de første, og det hænder da undertiden, at de
tankeløst anvendes som disse. Således er det
f. ex. gået ve og vel, der af mange benyttes som
tautologisk kombination; det ene led har så at
sige slugt det andet, ve er gået op i vel, og fra
at betyde »skade og fordel« er det blevet et for-
stærket udtryk for fordel. En barbersvend ud-
talte engang på et møde ønsket om, at der måtte
blive enighed i barberforeningen, da det vilde

13*

195

Digitized by

Google

blive til »vores allesammens ve og velc. Til
dette, tidligere anførte exempel (Dania I, 204)
skal jeg føje et andet af langt nyere datum. En
indsender klagede i et københavnsk dagblad
over, hvor gyseligt det var om vinteren at rejse
med de danske baner og sluttede med en ud-
talelse om, at han på hver eneste tur erfarede
»hvor utilladeligt ringe et hensyn danske stats-
baneautoriteter tager til det rejsende publikums
ve og velc (Politiken 5te jan. 1901). Artiklen lod
ikke spor af tvivl tilbage om, at autoriteterne kun
forsømte publikums »velc, men ikke deres «vec.

Jeg skal ikke her nærmere komme ind på
rimets xoUe i bunden stil, det ligger udenfor min
opgave. Dog må jeg sige et par ord om allittera-
tion, der som bekendt danner et af grundprin-
cipperne for versebygningen hos de germanske
og skandinaviske nationer i middelalderen. I
sine studier over ældre dansk versebygning skriver
Karl Mortensen: »Stavrimet har i en sjælden
grad gennemsyret de germanske sprog. Det er
trængt ind lige til hjærteroden og er blevet en
uløselig bestanddel af sprogets inderste væsen.
Allitterationens historie begynder med sprogenes
historie og grener sig med disse livskraftig ind
i nutidens levende bevidsthed. Som litterært
digterisk virkemiddel, anvendt med kunstnerisk
skøn, har den sin glanstid i hedenold og den
tidligste middelalder, lever op igen i den nordiske

196

Digitized by

Google

renaissances tider og har fået en efterblomstring
som en af vore dages litterære kryderurter«.
Oetilenschlåger har med glimrende virtuositet
anvendt stavrimet i digtet om Harald Hildetand:

Hildetand' med sølvgrå hår
Hu til Valhal vendte;
Hundredfemti hædersår
Heltens isse kendte;
Nu er svundet nervens kraft,
Nat fast blinder øjet;
Rørt ej bli'r det rustne skaft,
Ryggen krum er bøjet.

Jeg skal anføre et par exempler hentede fra
andre lande. Hvor indsmigrende lyder det ikke,
når Bååth synger i Kårlekssagan på Bjorkeberga:

/ trådgård, af håckar hågnad,
blev sinnet så sommarståmdtj
hit nådde ej raster kårfua,
ej borgstugans bullrande skåmt.

Hvor malende er ikke følgende linjer af
Kongsæmnerne :

Går til sin gerning de norske mænd
viljeløst vimrende, ved ej hvorhen, —
skrukker sig hjerterne, smyger sig sindene,
veke, som vaggende vidjer for vindene.

Endnu flere v'er findes dog i et kendt vers
af Ruckert, der er et helt lille virtuosnummer:

Wenn die wåsten Winterwinde wutend wehn,
Weisst du, was zur Wehre wåhlt ein Weiser?
Warme Wohnung, weiche Watt und wollnes Wams,
Weiter: wurzgen Wein, und wilUge Weiber.

197

Digitized by

Google

Også udenfor de germanske folk findes al-
littererende vers, men de er nærmest kun at be-
tragte som kuriosa. Mærkelige exempler findes
hos de gamle latinske digtere Accius og Ennius.
Fra den sidste henter jeg følgende velkendte
men ikke velklingende vers:

O, Tite, tute, Tati, tibi tanta tyranne tulistL
At, tuba terribile sonitu tarantara dixit

Adskillig heldigere har Racine været, da han
i Andromaque lydmalende vilde efterligne slan-
gernes hvislen:

Pour qui sont ces serpents qui sifflent sur dos tetes.

Middelalderens og renaissancetidens latinske
forfattere har drevet den kunst at skrive allitte-
rerende vers som en ren sport. Leo Placentius
har begået et stort digt Pugna porcorum (svinenes
kamp), hvor alle ord begynder med p:

Plaudite porcelli; porcorum pigra propago
Progreditur, plures porci pinguedine pleni
Pugnantes pergunt

Dog jeg skal ikke opholde mig længere ved
disse sproglige kraftproduktioner, de er uden al
betydning og værdi, de kan i det højeste more
som snurrepiberier.

Vi har nu set, hvilken betydelig rolle lyd-
harmonien spiller i sproget. Den tvinger ord i

198

Digitized by

Google

åg og binder dem sammen 1 uopløselige gruppér.
Den bevarer gamle ord og former fra undergang,
ligesom den skaber nye former, hvor samklangen
ikke var tilstrækkelig. Den bestemmer over ord-
valget og kommer derved til at råde for, hvilke
billedei* og lignelser der bringes i anvendelse.
Dens rolle er således ikke blot af formel art;
véd at tvinge ord sammen, tvinger den tanker
sammen, hvad yderligere skal oplyses med nogle
exempler.

Den franske forfatter Nicolas Faret, et af de
første medlemmer af det franske akademi, var
en i alle henseender brav og agtværdig mand,
der omgikkes det bedste selskab, dertil fuld-
stændig ædruelig; når han ikke desto mindre af
senere forfattere omtales som en drukkenbolt og
en sviregast skyldes dette ene og alene den om-
stændighed, at hans navn rimer så overmåde
let på cabaret (kro). Vi finder allerede rimet hos
Boileau i hans Art poétique, hvor han taler om
Saint-Amand forfatteren til Le Moise sauvé:

Ainsi tel, autrefois qu*on uit avec Faret
Charbonner de ses vers les murs dun cabaret,
S' en va mal h propos, dune voix insolente,
Chanler du peuple hébreu la fuite triomphante.

Den ondskabsfulde efterverden har strax for-
modet, at når Fårets navn så let kunde bringes
i forbindelse med en kro, måtte det have en
dybere grund end rimnød; og desuden hvem

199

Digitized by

Google

turde antage rimnød hos Boileau, der så energisk
havde hævdet:

La rime est une esclave et ne doit qu'ohéir.

Men, ét er et søkort at forstå selve

Pamassets strænge lovgiver synder mod sine
egne regler, og der findes hos ham tanker, der
kun er »rimets pukkelryggede og skævbenede
børn«.

Faret har en lidelsesfælle i Grégoire, Enhver,
der bærer dette navn, er på forhånd mistænkt
for at være fordrukken. I Mac Nabs vise om
Les Fætus (fostrene) hedder det:

Privés (Tamour, privés de gloire
Les fætus sont comme Grégoire
Et passent tout leur temps å boire.

Samme hr. Grégoire har iøvrigt måttet holde
for adskillige andre steder, og jeg tænker, at han
med glæde vil slutte sig til Paul Verlaine, når
denne klager over al den elendighed rimene har
afstedkommet :

Oh! qui dira les torts de la rime?

— selv om han har andre grunde dertil end den
store lyriker. Også Chilian vil sikkert lade sin
stemme høre i denne klagesang. Hvordan gik det
ham ikke, da han lykkelig og vel var vendt hjem fra
den trojanske krig og spurgte bonden om sin hu-
stru: »Kender du ogsaa ikke en qvinde ved navn
Polidore«? Bonden havde et kort og fyndigt men

200

Digitized by

Google

ingenlunde opmuntrende svar på rede hånd, og
Chilian, der af visse grunde nødigt vilde tage
det for alvor, søgte spagfærdigt at slå det hen
ved at bemærke: »Ja, du siger maaske saa alene
for Rimets Skyld«.

De anførte exempler viser tilstrækkeligt, hvor
ubehageligt det kan være at have et navn, der
fremkalder ubehagelige bilyd. Folk er nu en-
gang ondskabsfulde og finder tit en urimelig
glæde ved at rime, og hvad værre er, de er så
tilbøjelige til at antage, at når ord harmonerer,
må også de tilsvarende begreber harmonere.

Prof. E. Tegner har træffende bemærket:
»Oftere end vi tror, falder vi i den snare, som
sproget på denne måde stiller for os. En halv
sandhed forekommer os let at være en hel sand-
hed, om den støttes af samlydende ord; og i en
hel usandhed lykkes det os ofte under de samme
forhold at finde i det mindste en halv sandhed«.

Et kvikt lille rim er et farligt våben. Det
skærer kort af uden diskussion: Ehestand —
Wehestand. Det hager sig så let fast i hukom-
melsen: Tiberius — Biberius (med hentydning til
bibere, at drikke). Det dømmer ensidigt og skarpt :
Flyveposten — lyveposten; causerie — våseri.

Men rimet kan også undertiden bringe hjælp
i en vanskelig situation. Mundheldet Den som
går i borgen, går i sorgen har måske hindret
mangen Svensker i uforsigtigt at underskrive en
kaution, og mangen Tysker har måske afholdt

201

Digitized by

Google

sig fra at føre en tvivlsom proces ved at mindes
Advokaten lieben Dukaien,

løvrigt er det værd at Isegge mærke til, at
rimet ret hyppigt afgiver en hel forskellig, ja
aldeles modsat dom i de forskellige sprog, tiU
råder i et land, hvad det fraråder i et andet. I
Danmark er således alt gammelt også godt —
sprogharmonien har ikke tilladt forbindelsen
»nyt og godte, den er derimod selvskreven i
Frankrig, hvor ordene rime: Tout beau, tout
nouueau eller tout nouveau, tout beau; mere ud-
førligt hedder det i Limoges:

Tout aco nouuel
Es bel

Gammelt og godt! Hvilket mægtigt våben
har ikke sproget her givet enhver bagstræver i
hænde. Hvor lyder det ikke overbevisende,
vederhæftigt og pietetsfuldt: gammelt og godt.
Ved hjælp af dette lille trylleord bliver hos os
alt hvad der er gammelt også strax knæsat som
godt Vi har ingen gamle skikke, men kun gode
gamle skikke, osv. At det gamle kan være
godt, ved vi alle; men sprogrimet støtter den
urigtige tro, at det gamle altid er godt, at det
er godt, netop fordi det er gammelt, og at hvad
der er godt nødvendigvis må være gammelt —
herved stænges døren så let for alt nyt. I
Frankrig derimod slår sprogrimet den op på vid
gab: tout beau, tout nouveau. Det klinger så

202

Digitized by

Google

friskt og fristende sandt, det lokker og overbe-
viser alene vpd sin vellyd. I Daudets fortælling
Le secret de maitre Comille ser vi også, at bøn-
derne netop i tillid til dette mundheld forlader
de gamle vejrmøller og giver alt deres mel til
de nye dampmøller. Hos en dansk forfatter
vilde det muligvis være gået helt modsat, han
vilde have ladet bønd^ne holde fast ved de
gode gamle vejrmøller.

Mærkelige exempler på rimets magt finder vi
også i adskillige overtroiske meninger. I
Sverrig tager man som i så mange andre lande
varsler af gøgens kukken; den betyder forskelligt
efter det verdenshjørne hvorfra man første gang
hører den: fra nord varsler den om sorg og fi*a
syd om død, høres den^ derimod i øst eller særlig
i vest er det gode tegn. Grunden ses klart af
efterfølgende vers:

Norr-gok — sorg-gok.
Soder-gok — doder-gdk.
Oster-gok — troste-gok,
Våster-gok -r- båste-gåk.

I Nordfrankrig .trpr man om edderkoppen,
at den bringer ulykke, hvis man ser den om
morgenen, men lykke, hvis man ser den senere
op på dagen. Hvorfor? Fordi matin rimer så
godt med chagrin, og soir med espoir. Følgende
ramse er fra egnen om Turcoing:

203

Digitized by

Google

Araignie du matin,
Grand chagrin,
Araignie du midi^
Grand plaiji (plaisir),
Araignie du soir,
Grand espoir.

Samme overtroiske meninger genfindes i Tysk-
land, med de forandringer, som rimet kræver:

Spinne am Morgen^
Kummer und Sorgen;
Spinne am Mittag,
Gluck fur den driften Tag;
Spinne am Abcndy
Erquickend und labend.

Til overtro, fremkaldt af rim, må også hen-
regnes den tyske Fhombreregel :

Wenn man nicht weiss ux),
Dann spielt man in Carreau.

En stor mængde stedlige talemåder skyl-
der også rimet deres tilværelse. I Jylland spørger
man gærne fremmede folk, hvor de er fra; lyder
svaret »fi^a Løgstør«, tilføjer strax spørgeren:
Det er der, man lever til man dør. Selvfølgelig
kan man kun i Løgstør gøre noget så mærkeligt,
som at leve til man dør, hvis man da ikke
hedder Monsieur de La Palisse, for så kan man
som bekendt også gøre det i Frankrig.

De allerfleste børneramsers oprindelse må
også forklares på den måde. At anføre danske

204

Digitized by

Google

exempler vil være overflødigt; vi kender dem
alle, lige fra »Hvem er det, der banker c til »Der
var engang en galte. Mindre kendt og lige så op-
lysende er måske følgende franske ride-rankevers :

A PariSy
Sur an cheual gris.

A Rouen,
Sur un cheual blanc.

A Toulouse,
Sur un cheual rouge.

A Cahors,
Sur un cheual fort

A Agen,
Sur un poulain.

A Tulle,
Sur une mule.

A Montauban,
Sur un éléphant

A Pau,
Sur un chameau.

A Lyon,
Sur un cochon.

Jeg skal til slutning gøre opmærksom på et
af de smukkeste exempler på rimets magt og
betydning. Der anvendes flere steder i Frankrig
et blomstersprog, hvor blomsterne taler ikke ved
deres farve eller form, ikke ved nogensomhelst
mere eller mindre tilfældig symbolik, men ude-
lukkende ved det rim, som deres navn frem-
kalder. I nogle landsbyer erklærer man sin
kærlighed ved natten til den første maj at hænge
en buket nelliker udenfor den unge piges vindu

205

Digitized by

Google

eller dør. Hvorfor nelliker? Hvorfor er nelliker
blevet den fine og diskrete budbringer om en
frygtsom kærlighed? Fordi dens navn (æillet)
strax fremlokker det formålstjenlige ritomel-
agtige rim:

æuiet,

Tu me plais,

I andre landsbyer benyttes en gren af morbærfigen-
træet (le sgcomore), der lover hengivenhed til døden :

SycomorCy

JTfaime jusqu'å la mort

Vi har nu set, på hvormange måder de ord
der afgiver et let rim stadigt må holde for, hvor-
ledes de bruges og misbruges, og hvor forskellig-
artede hværv der betros dem. Snart leger de
med i børnenes lege, snart formaner de højtide-
Ugt i gamle ordsprog; hist stiver de en bogtitel
af, her bringer de bud om kærUghed; til andre
tider kigger de skælmskt frem i lokale talemåder
eller de understreger taktfast digterens rytmer,
og så videre i det uendelige.

Men nu de stakkels ord, som ikke rimer? er .
der slet ingen, som har bud efter dein? Nej,
dem har man ikke brug for; de er sprogets
stedbørn, og må sidde hjemme i køkkenkrogen,
mens de andre er ude og more sig. Og vover
de sig frem af deres skjul, går det dem ikke
som Askepot, der kom til at danse med prinsen;
tværtimod de modtages som lyssky ugler og af-

206

Digitized by

Google

stedkommer kun fortræd. Kan det i enkelte til-
fælde være slemt, at et ord rimer for let, er det
dog meget værre, at det slet ikke rimer. Der
er nu f. ex. på fransk coiffe; det er ganske ban-
lyst fra al omgang — i rim — med andre ord,
og for at bringe en digter i forlegenhed opgav
to unge damer ham det engang som rimord:

Vous de qui pour la rime on vante le yénie,
Rimez done avec coiffe.

Men de fortrød snart deres ubesindighed:

En riant il répond:
Cest chose impossible, mesdames;
Tout ce qui tient å la tete des femmes
N'a, vous saveZy ni rime ni raison.

Digitized by

Google

KAPITEL IX

I Axel og Valboi^ findes de vel bekendte

linjer:

Han tjener i hr. Henriks hær;
Forgj'ldt er hver hans spore,
Fra Velskland er hans gode sværd
Og ridderlig hans fore.

Hvad betyder her fore9 Afdøde Rudolf Schmidt
mente, det var et gammelt udtryk for hest, ganger,
og i denne betydning har han selv anvendt ordet
i digtet »En erindringc:

Da grebes min hu af tankerne store.

Der bølged' som ånder om den kæmpende tid;

Da spændte jeg mit sværd, og da sadled jeg

min fore
Og løfted' mit banner i den hedeste strid.

Den samme anvendelse forekommer hos Mol-
bech i hans text til Gades Elverskud:

Hr. Oluf! hr. Oluf! I stanse jer fore.

De to digtere står ikke ene i deres forståelse
af fore. Da R. Schmidt var bleven gjort op-
mærksom på, at ordet ikke betød hest, men ad-

208

Digitized by

Google

færd, optræden, svarede han bl. a.: »Af den
prøve jeg i disse dage i en temmelig stor kres
af dannede mænd og kvinder har anstillet frem-
går, at såre mange forstår ordet fore netop som jeg«.
Det er nu aldeles utvivlsomt, at fore i ældre
sprog udelukkende betød færd, adfærd, optræden.
Således forstod Oehlenschlåger det, og således
er det også blevet anvendt f. ex. af Christian
Winther i Hjortens flugt:

Du ser mig ikke ud til
At have tjent for løn,
Du ligner i din fore mer
En riddersmands søn.

Spørgsmålet bliver da nu: hvorledes har man
kunnet tillægge ordet en betydning, der er så
forskellig fra den oprindelige? Og svaret lyder
ganske simpelt:

Da fore ikke existerer for den nulevende slægts
sprogfølelse, kan man jo kun, hvis man mangler
kendskab til det ældre sprog, nå til en forståelse
af ordet gennem reflexion og sammenligning, og
man har da vejledet — eller rettere vildledet —
af ord som fole og fodre tillagt det betydningen
hest.

Et morsomt sidestykke til misforståelsen af
fore træffer vi i en tragedie af Voltaire. I hans
Orphelin de la Chine står der:

De nos honteux soldats les alfanges errantes
A genoux ont jølé leurs armes impuissantes.

u
209

Digitized by

Google

Meningen må jo være: Vore skamfulde sol-
daters omflakkende skarer har knælende udleveret
deres afmægtige våben; men alfange gør vanske-
ligheder. Ordet er oprindeligt spansk (alfanje)^
og betyder sværd; i denne betydning forekommer
det også hos tragikerne i det 17de århundrede,
men den passer jo slet ikke i Voltaires vers,
hvor alfange må betyde en afdeling soldater.
Forklaringen herpå er ganske simpelt den, at
Voltaire har villet pynte på sin stil ved at an-
vende det velklingende fremmedord, men da det
allerede på hans tid var helt forældet, og han
ikke har kendt dets egentlige betydning, har han
øjensynligt appelleret til ord, der kunde hgne det,
og opfattet det som en anden form for phalange,
en falanx, en skare.

Nu vil måske mange spørge: er det egentlig
værd at opholde sig ved, at nogle forfattere mis- '
forstår et par forældede ord? Vi står jo her bfot
overfor simple uvidenhedsfejl, som bør anholdes
af filologerne for derefter at lægges ad acta, og
som er uden videre betydning; ja — det hele
synes ligeså interesseløst, som når en skole-
dreng, der ikke har læst rigtig på sin lektie,
oversætter fransk grele (spinkel) ved grel.

Der er utvivlsomt ingen egentUg væsensforskel
mellem Rudolf Schmidts og Voltaires fejl og
skoledrengens; men de frembyder ikke desto-
mindre alle tre i sprogpsykologisk henseende en
ret betydelig interesse, idet de — hver på sin

210

Digitized by

Google

måde — er udslag af en ubevidst fornemmelse
af, at overensstemmelse i lyd må hvile på over-
ensstemmelse i indhold, og vi står her overfor
en faktor, der spiller en ikke uvigtig rolle i
ordenes betydningsudvikling.

Fore er blevet anholdt i tide og vil sikkert
for fremtiden nøjes med sin gamle beskedne
rolle og ikke mere gøre forsøg på at optræde
som en vælig ganger; men der findes ikke så
ganske få andre ord, der har været heldigere,
og som, uden at der er rejst nogensomhelst ind-
vending, har antaget en ny betydning på grund
af helt eller delvis sammenfald med ganske
ubeslægtede ord.

Håndtere, Den ældste form er hantere, der
stammer fra middelnedertysk kanteren, som atter
er lånt fra fransk hanter. Betydningsudviklingen
er ret ejendommelig. På ældre fransk betød
hanter almindeligt, foruden at omgås også at
bruge, udøve, udføre; man kunde således hanter
un office, une operation og Ugn. Ordet optoges
i nedertysk under formen hantéren og brugtes
særligt om at drive handel, sælge, og denne be-
tydning genfindes i ældre dansk, hvor man træffer
udtryk som »håndterende købmænd c, at »handle
og håndtere«, ja man træffer endogså at »besejle
og håndtere havne«; en handtersmand var en
handelsmand; desuden havde ordet den mere
almindelige betydning at gøre, foretage, forhandle

osv. Det er indflydelse fra ordet hånd, som har

u*
211

Digitized by

Google

forandret hantere til håndtere — også i tysk
ftnder man skrivemåden handthieren — og da den
dialektale sideform hånd sejrede over hånd, blev
samtidig håndtere til håndtere. Den oprindelige ud-
tale høres kmi nu i vulgært sprog. Indflydelsen
fra hånd (hånd) har nu ikke blot ændret ordets
retskrivning og udtale, men også dets betydning.
Vi kan i vor tid væsentlig kun håndtere ting,
man kan holde i hånden, en øxe, en spade, en
huggert osv., og en håndtering, der tidligere
betød handel eller gæming, er nu næsten ens-
tydigt med håndværk; man kan ikke længer
med Hans Tavsen tale om »Guds handteringe,
som ere saa vsiunlige, vfindelige oc vbegribeligec.
Dannemand forstås almindeligt som en be-
nævnelse, der kun tilkommer danske mænd. 1
Romantiken i Tyskland (s. 307) skriver Georg
Brandes: »I Danmark bliver ridderromantikken
under Fredrik den 6te royalistisk og national:
dannerdrot, dannerhof, Dannevang, dannedrost,
dannemand, dannekvinde c. Denne anvendelse
af ' ordet er sproghistorisk set urigtig. I middel-
alderen kunde alle mennesker, hvilken nation
de så tilhørte, kaldes dannemænd. Ordet har
næmlig intet med folkenavnet Daner at gøre.
Den ældre form er dandemænd, hvis første led er
et adjektiv dande (dåne, danisj, der betyder god,
brav, pålidelig. I en gammel folkevise hedder det :

Nielus er så dåne en mand,

Og ingen skøn jomfru så gør han skam.

212

Digitized by

Google

Man talte om dande folk, dande svende,
dande koner, ja selv om Gud hedder det, at han
er »dannis og blid«. Sproglig set er der således
oprindeligt ingen forbindelse mellem danner-
kongen og dannemænd, ligeså lidt som f. ex.
mellem dannerkongen og danefæ, I sin dedika-
tion til Kristian V af sin ordsprogsamling skriver
Peder Syv: »Disse almindelige Ord og Lære-
sproge, Ey mine, men Allemands, thi de ere
fundne i Alminding, Og som et Danefæ høre
Daner Kongen allene til«. Også denne sammen-
stilling beror på en mistydning: danefæ (danearv)
betyder ikke dansk fæ (d. v. s. gods, ejendom),
men død mands ejendom (isl. ddnarfé). »Dannefæ,
det er deris som dø uden arflFvinge«, skriver
Arild Huitfeld.

Hovmand betegner oprindeligt blot en mand,
der er i kongens eller en høvdings tjeneste, —
etymologisk set er det det samme ord som hof-
mand; under indflydelse fra ordet hoveri har det
skiftet betydning og er blevet anvendt om de
hoveripligtige bønder.

Blødsøden betyder oprindeligt blødkogt: et
blødsødent æg; søden er næmlig perfectum parti-
cipium af det nu noget forældede verbum at syde,
at koge, men den moderne sprogfølelse sætter
det i forbindelse med adjektivet sød, hvilket har
medført en betydningsforskydning i retning af
sødladen.

Lattermild betegner egentlig den der er »mild«

213

Digitized by

Google

(d. V. s. ikke karrig) på latter (smig. gavmild). Nu
opfattes det gæme som den med den milde
latter. Georg Brandes skriver et sted: »Den
danske spøg er . . . mindre revsende og blodig.
Vi har selv betegnet vor lyst til at le ved at
kalde den latterlystne for den lattermilde c.

I alle de anførte ord kan således den regel-
mæssige betydningsudvikling på en måde siges
at være blevet forstyrret, idet andre ord, der
frembød visse lydlige lighedspunkter har udøvet
en perturberende indflydelse.

Man kan gæme indvende, at f. ex. den nu-
værende forståelse af et ord som dannemand i
virkeligheden er en fejl, det forandrer absolut
intet ved sagen. De fleste sprogforandringer er
jo i virkeligheden oprindeligt fejl, men når alle
antager den fejlagtige sprogbrug er den derved
knæsat og blevet rigtig — på sproglige områder
gælder sætningen communis error facit jus så
temmelig uindskrænket.

De lydlige associationer har i virkeligheden
en meget stor magt over vor anvendelse og for-
ståelse af ordene^. Til de alt anførte exempler
skal endnu føjes to, de gammeldags udtryk fage
og ottesang. Hvormange udenfor filologernes
kres forstår dem rigtigt?

^ Yderligere oplysninger om dette spørgsmål findes i
Vilh. Andersens studie >Sammenfald og berøring« (trykt i
Festskrift til Vilhelm Thomsen).

214

Digitized by

Google

Drachmann skriver i Prinsessen og det halve
kongerige :

En jomfru så fin og så fage.

Baggesen synger:

Du gav os de fage, de rolige dage.

Fage er således under indflydelse af fager,
favr blevet forstået som enstydigt med skøn —
i virkeligheden er det et adverbium, der betyder
hastig, og har absolut intet at gøre med fager.
Man sagde f. ex. at komme »brat og fagec, og
den gamle betydning anvendes endnu af Storm
i Zinklarvisen:

Vend om, vend om, du skotske mand!
Det gælder dit liv så fage!

Med forståelsen af ottesang er det næppe
bedre bevendt. Det er en sammensætning af det
gamle otte (isl. 6tta), der betyder den sidste del
af natten; det samme ord findes også i de nu
forældede udtryk ottetid, ottestund, juleotte, osv.
Ottesang er altså den sidste nattemesse (vigilie),
og ingenlunde, som mange tror, den sang eller
messe, der synges kl. otte ^.

^ Denne sammenblanding af de to ord otte træffer vi
også i en f^nsk oversættelse af den gamle vise > Elveskud c,
hvis første lin{er:

Hr. Oluf rider om otte,
Men lysen dag ham totte
gengives ved: Sire Olaf chevauche å huit heures du matin;

215

Digitized by

Google

Hvorledes fremmedord misforstås, ser man
atter og atter, særlig naturligvis i vulgærsprog og
dialekterne. I københavnsk opfattes en vicevært
almindeligt som en visevært, og i flere af vore
dialekter bruges gratis for geråde (»at stå lige
gratis op og nede), ligesom kras (af crassus) siges
om stærk drikke, der kradser. Også det græske
ord rheumatisme er udsat for misforståelse.

I Skåne har aktiv fået betydningen sparsom^
under indflydelse af »aktsomc, gratis bruges for
»grad« og laxera for at »lacka igån«, forsegle;
svenske bønder kan således »laxera ett bref« I
I Vårmland siges fantisera for at tigge eller
stryge om på landet, under påvirkning af fante,
landstryger.

I Tyskland benyttes flere steder irritieren i
betydningen vildlede (irre fuhren), og statuiren i
betydningen tillade (»gestatten«).

Det hænder også jævnlig, at en fremmed
endelse assimileres med en hjemlig. Flertals-
formen Musselmænd viser, at man har opfattet
Musselman(d) som sidestillet f. ex. med hæders-
mand, ægtemand, osv. Jeg mindes ikke at have

mais il lui semble qu'il fait grand jour. Man ser ligefrem
hr. Oluf trække uret frem for at se om det er på tide, at
han rider sin morgentur. Den franske oversætter, der ikke
har haft blik for det komiske i situationen, tilføjer en for-
klarende note : » I norden er det om vinteren endnu mørkt
kl. 8 om morgenen; når det er lyst for hr. Oluf, er det på
grund af det overnaturlige lys, der udstråler fra elver-
folket. <

216

Digitized by

Google

truffet talisman anvendt i flertal ; men vilde man
virkelig sige talismaner? En vagabond har både
i danske og svenske dialekter flertalsformen vaga-
bonder.

Bevidst spøgende er anvendelsen af det græske
ord koryphæ som en sammensætning af det
danske fæ. Goldschmidt bebrejder i en artikel
om Henrik Wergeland den norske digter, at han
aldrig har udbragt en eneste skål for nogen af
de liberale førere og slutter: »Følgelig har heller
intet liberalt koryphæ udbragt en skål for ham og
gjort ham berømt«. Dette exempel fører os til at
omtale nogle af de såkaldte »forblommede ord«.

Ved forblommede ord forståes sådanne om-
skrivende udtryk og vendinger, hvormed man
tilsyneladende siger ét men i virkeligheden mener
noget ganske andet. Det følger af sig selv, at
en sådan omskrivning, som regel i alt fald, må
være af en sådan art, at den på en eller anden
let forståelig måde peger hen på det direkte
uomskrevne udtryk, så at meningen er klar for
den hørende, og man benytter sig da meget
hyppigt af en substitution, d. v. s. at man
istedenfor det ominøse ord eller udtryk, man
vil undgå, bruger et andet, der ikke har den
Qærneste forbindelse med det, men som på grund
af en vis lighed i lyd mer eller mindre diskret
og let leder tanken i den ønskede retning.

Det er tidligere omtalt (s. 9), at sådanne
substitutioner særlig skyldes eufemistiske grunde,

217

Digitized by

Google

men de forekommer også meget h3rppigt i al
folkelig tale og spøgende stil uden andet formål
end at frembringe en vis komisk virkning. Om
en lediggænger hedder det, at han er præst ved
/n^ens/ec/kirke, om en landstryger, at han er fra
Flakkebjærg; tidligere sagde man også med en
fra tysk lånt vending at være en Irlænder.

Er man dum, er man født i FjoUerap eller
døbt i Tosserap; er man søvnig, tager man til
Ferup eller Ferholm; sover man, er man i Sov-
sirup eller Slumstrap; er man død og begraven,
bor man i Malderup. Har man ingen penge,
hedder det sig, at der er Thomas i pungen; i
Jylland kan man også sige, at man har sat sine
penge i Kummerlev (d. v. s. er kummerlig fattig).
I Frankrig vilde man i et lignende tilfælde be-
klage sig over Saint Leger, Skal noget koges,
sendes det til Grgderup, skal det spises sendes
det til Tarm.

På tysk siges: Nach Bethlehem gehen, at gå
i seng (Bett), Borneo ist sein Vaterland, han er
bomeret. Die Suppe ist in Brandenburg géivesen,
suppen er bleven brændt. Aus Eglau sein, at
have travlt (eilen), Aus Habsburg sein, være
gærrig (habgierig). Nach Laufenberg appellieren,
at stikke af (laufen), Nach Speier appellieren,
at kaste op (speien), Aus Taubach sein, at være
døv (taub).

På fransk: Avoir besoin daller å Argenton,
trænge til penge (argent). Envoyer en Cornou-

218

Digitized by

Google

ailles, gøre til hanrej, give horn (cornes). Aller
å Versailles, vælte (verser).

På italiensk: Andare a Legnago, få prygl
(legnata), Mandare in Levante, at stjæle (levare),
Andare a Lodi, at rose (lodare), Andare a Pia-
cenza, at behage (placere). Andare in Piccardia,
at blive hængt (impiccato),

Som man ser, er det især stednavne, virke-
lige eller opdigtede, der benyttes, dog tager man
også sin tilflugt til personnavne. Enkelte
exempler er anført i det foregående, men det er
let at forøge deres antal. En laset og pjaltet person
kaldes Lazarus; en hanrej kaldes Cornelius (s. 10).
I Jylland kaldes en klagende, klynkende kvinde
Hglleborg (bilyd fra at hglre), i Frankrig hedder en
rappenskralde Rebecca i})ilyd fra rebéquer, svare
igen), et fæ Nicodéme eller Nicolas (bilyd fra nigaud),
en døgenigt Valarien (bilyd fra ualoir og rien).

Vi har nu set, at forblommede udtryk kan
være af meget forskellig art og karakter; nogle
er vittige, andre er dumme, nogle diskrete og
fine, andre barokke og groteske. I stilistisk hen-
seende er de derfor også af højst forskellig virk-
ning; snart dækker de — om end med en vis
ironi — over det ubehagelige, man nødigt vil sige
ligefrem, snart understreger de det groft.

Adskillige forfattere har gjort en udstrakt an-
vendelse af forblommede ord — særlig dé ba-
rokke; det er bekendt i hvor høj grad den djærve
og folkelige prædikant, der har inspireret kapu-

219

Digitized by

Googk

cinermunken i Wallensteins Lager , Abraham a
Sancta Clara, har brugt eller måske misbrugt
dem. Han siger således i en af sine prædikener:
»Was der verlome Sohn fur ein Landsmann
gewest, ist eigentlich nit bekannt: ich glaube
aber ein /rr/d/iderc Om en drukkenbolt hedder
det: »Er reitet auf dem Gaul nach Bethlehem
und Leiden €, hvorved der menes, at hans hals
(lat. gula) bringer ham til Betiehtab und Leid.
Til en slagsbroder råber han: »Du hist ofter ein
Hadrian (d. v. s. Haderer), als ein Friederich.^

En mere raf&neret smag vil stødes af et
sådant sprog, men det gjorde stor lykke hos det
. publikum, han henvendte sig til, og det kan jo
heller ikke nægtes, at det ejer en vis plastisk
kraft foruden den uvurderlige egenskab at more.
Vendinger som de anførte fæstner sig også langt
lettere i hukommelsen end de abstrakte udtryk
og udlægninger; de har alle betingelser for at
gøre indtryk — og blive slagord.

Folket, der selv i høj grad fornyer sprogets
mønt, ex en stor ynder af alle dristige og dra^
stiske omskrivninger. Derfor kunde Abraham
a Sancta Clara trygt være sikker på at blive for-
stået, når han sagde, at vejen til England gik
over Niederland; med et sådant udtryk fangede
han helt anderledes folkets opmærksomhed og
interesse, end om han uden billedlig omskriv-
ning havde sagt, at kun den, der ydmyger sig,
får plads blandt englene i himlen. løvrigt har

220

Digitized by

Google

allerede broder Berthold von Regensburg, der
levede i det 13de århundrede og var en berømt
prædikant, kaldet de verdsligsindede mennesker
for Niederlånder, de fromme og gudfrygtige der-
imod var Oberlånder, Et sådant sprog er heller
ikke fremmed for Luther; hos ham hedder det
f. ex. : »Gott ist nicht ein Furst von Eilenberg, son-
dem ein Furst von Weilenberg, und Wir sollen
seyn Fursten von AnhalU ; og i det samme sprog
rettede jesuiten Weisslinger en frygtelig salve
imod Luther, idet han sagde, at han var advokat
i Sauheim, dommer i Schweinfurt osv.

løvrigt forekommer vistnok de ældste kendte
exempler på en sådan anvendelse af forblommede
ord hos den græske komediedigter Åristofanes;
således siger han i Ridderne med blodig hån
om Kleon:

Og medens han nu sådan står og skræver ud,

Så er hans bag livagtig over Fløseby,

Hans hænder i Tiggerrød, hans sjæl i Tyverup.

Endelig bruges også, om end langt sjældnere,
fællesnavne. Jeg skal oplyse forholdet med
nogle danske exempler. En umedgørlig person
kan man i daglig tale høre betegnet som en
gnavpose. Grunden til substitutionen ses strax,
men det er måske ikke overflødigt at gøre op-
mærksom på, at 9/iai;spillet er af italiensk op-
rindelse, at navnet stammer fra ital. gnao eller
gnau, ' en lydefterlignende betegnelse for katten

221

Digitized by

Googk

(svarende til vort miau), og at således gnav(pose)
og gnaven end ikke har den Qæmeste etymologiske
forbindelse med hinanden.

Dompap, der af mange udtales dumpap, an-
vendes undertiden i spøgende tale til børn som
stedfortræder for dumrian: du er en rigtig lille
dumpap. Ordet, hvis første del absolut intet
har med dum at gøre, er et lån fra tysk Dom-
pfaff; man brugte også på ældre dansk benæv-
nelsen domherrefuglen, og navnet skyldes sikkert
den lille sorte kalot, som den har på hovedet.
Et andet substitueret dyrenavn har vi i krokko-
dille, der i Jylland bruges om et menneske, der
krummer ryg og kryber sammen, hvilket ellers
i utilsløret tale udtrykkes ved at krukke (smgl.
norsk kruka).

Krokodillen tager ingen skade på sit gode
navn og rygte ved en sådan forblommet an-
vendelse, men der gives tilfælde, hvor hele klasser
af hæderlige medborgere er blevet stillet i et
ufordelagtigt lys ved en lignende anvendelse.
Som exempel fra det ældre sprog kan anføres
klodsemager, der vistnok endnu lever under den
fordrejede form klodsmajor; det betyder simpelt
hen en mand, der laver »klodser«, hvilket vil
sige trætøfler; ordet, der endnu er brugeligt i
forskellige jyske og fynske dialekter, stammer
gennem nedertysk klotz fra det franske galoche.
På grund af lydlighed med et ganske ubeslægtet
ord klods (der svarer til højtysk klotz) blev det

222

Digitized by

Google

brugt som betegnelse for en kejtet og klodset
person. En forrædersk bilyd har således stillet
de gode klodsemagere i et mindre fordelagtigt
lys; de har iøvrigt lidelsesfæller i beboerne af
Klotsche ved Dresden, der har ord for at være
dumme og uopdragne, — — ene og alene på
grund af byens uheldige navn.

Og nu tørvetrillerne? Det er dog vist mere
end tvivlsomt, om de virkelig er sådanne kede-
lige og utilgængelige personer, som man af den
moderne sprogbrug må formode. Ene og alene
en ren tilfældig lydlighed er grunden til, at man
har anvendt tørvetriller som en oprindelig spøge-
fuld stedfortræder for tør.

Af sådanne ofre for sproglydens magt over
tanken, findes der ikke så ganske få. Under-
tiden er det gået ud over hele folkeslag, som
når f. ex. Tunguserne i Sverrig har ord for at
være særlig tungsindede. Modsat har en tilfældig
overensstemmelse i lyd fra gammel tid af kastet
et let og lysende skær over England og Eng-
lænderne. Allerede i middelalderen hed det:
Angli quasi angeli — Englænderne er engle, og
dette ordspil er blevet gentaget utallige gange.
Ældre franske digtere kalder England for la terre
angélique, og dette udsagn gentages i det 17de år-
hundrede, men med en tilføjelse, som skyldtes
det spændte forhold mellem de to nationer. I
en rejsehåndbog for franske, der udkom i Paris
1654 under titelen Fidele conducteur pour les

223

Digitized by

Googk

voyages d' Angleterre, skriver forfatteren i ind-
ledningen, at englene tidligere boede i England,
nu huser landet kun djævle og mordere, men
det er alligevel nok værdt at se. Det gamle ord-
spil er også benjrttet i et bryllupsdigt til Caroline
Matilde, hvor det hedder:

Fra Engelland til os kun engle komme kan.

Endnu et sidste exempel, som man for nyUg
kunde læse i Petit journal pour rire; det er en
samtale mellem en lille dreng og hans onkel:
Mon oncle est-ce que les gens de Menton sont
des menteurs? — Non ils mentent .... comme
tout le monde.

Dette exempel fører os over i brandernes og
ordspillets verden; her lever substituerede fælles-
navne et frodigt liv, de særtegner gemytlig bur-
schikos tale. L*hombrespillere ombytter gæme
matadorer med det meningsløse makabceer, og
i forsorent københavnersprog høres det sinds-
svage spørgsmål: hvorledes er geværet i dag?
Heldigvis har andre nationer intet at lade os
høre på dette område.

I Tyskland kaldes et bybud — Packiråger —
for Tragiker, en lirekassemand — Leiermann —
for Lyriker, en landmand for Mystiker, med
hentydning til Mist, osv.

I Spanien siger man vamos å la comedia (lad
os gå på komedie) for vamos å comer (lad os
spise til middag), og i Frankrig siges vendre des

224 .

guignes (sælge kirsebær) for guigner (at skele).
Sapienti sat I

Der er nu anført forskellige prøver på hvilken
betydelig rolle den tilfældige lydlighed mellem
indbyrdes ubeslægtede ord spiller. Vi har set,
hvorledes et ord kan skifte betydning og an-
vendelse på grund af indflydelse fra et andet,
med hvilket det frembyder en vis overens-
stemmelse i lyd, og vi har set, hvorledes lydlig-
hed bevidst benyttes i ordleg af forskellig art, i
tilhyllende diskrete talemåder, i groteske om-
skrivninger og i brandere.

Lad mig tilføje, at det er den samme lyst til
at sammenstille nogenlunde enslydende ord, som
vi genfinder i en stor del af tidligere tiders etymo-
logiske forsøg. Før den sammenlignende sprog-
videnskab blev grundlagt i forrige århundrede,
stødte man overalt på de mest barokke ord-
sammenstillinger og ordforklaringer. Hvad mener
man således om den ældre franske forklaring,
at en kedel hedder chaudron, fordi den er chaud
et rond? eller hvad skal man sige om gamle
von Aphelens opfattelse af moustache, at det er
det samme ord som dansk mundstas (!)9 De
rangerer i videnskabelig henseende ganske ved
siden af Gert bundtmagers forklaring af Mennist
Da Frants knivsmed indvender mod Herman
V.Bremens forslag, at det er godt nok •— men,
afbryder han ham vredt: »Du kommer altid

225

Digitized by

Googk

med dit men; jeg tror enten din Fader eller
Moder har været Mennist.« Mennister (bedre
Mennonitter) er navnet på nogle religiøse sekterere,
og Gert antager naivt, at de kaldes så, fordi de
Sletter et »mene ved andre folks meninger; han
aner ikke, at sektens stifter, ^er hvem de er
opkaldte, hed Menno.

At finde gloseanalogier selv mellem de mest
forskellige sprog er ikke vanskeligt, og på basis
af en sådan barnlig legen med ord har man tit
opført de ejendommeligste luftkasteller, idet man
af de sproglige vildfarelser drog aUehlmde mærke-
lige historiske konklusioner.

En af renaissancetidens betydeligste lærde
antog således, at fransk var en videre udvikUng
af græsk, og denne antagelse, der jo står i den
stærkeste modstrid med alt, hvad vi nu ved,
støttede han blandt andet på en mængde glose-
analogier i de to sprog; han sammenstillede
således dtner med deipnein, fol med phaulos,
hoqueton med ho chiton, qnand med kan osv.

På et ligeså skrøbdigt grundlag opbyggede
Olof Rudbeck i slutningen af det 17de århundrede
hele sin Atlantica med alle dens geniale vild-
farelser, der vakte den allerstørste opsigt i
hele Europa. Han beviste jo intet mindre end,
at den af Plato beskreviie ø Atlantis ikke var
andet end nordboernes Mi^^rd, og at Sverrig
var Grækernes oprindelige hjemstavn. Olands
herred i Uppland var selve Atland, og ligeså

226

Digitized by

Google

mærkelige var hans øvi i
Apollo var det gammelsve
Ha-Balder, Ponthos (Euxii
bugt, Acheron var af gru
Mærkesmand osv.

Som sagt, bogen vakt:
dens forfatter hævedes til j
ligvis i Sverrig, hvor den
slags evangelium. Men d;
begravedes aUe Rudbecks
latter og spot, og i latterk;
bergs stemme. Rudbeck hs
var blevet bygget af Svenske i
læggere, Dardanos og Ericht '
egentlig hed Thordøn og
Holberg videre i en parodi
(nr. 193): »Jeg haver udfum
andet kand bevise, at den ''Å
udi Norge, og at Troja er d
dia eller Trundhiem. Thi
janske Navne ere ikke si
Norske Ord, som for Exeri
andet end Troels eller True*
Hector Henrik Thorsen, Pala*
Agamemnon Aage Mogensen
Achilles Acho Hellesen, Aj
Helene Ellen, og så fremdeles
af Hedemarken ved Navn E
af en Trundhiems Jarl Per Iv
Syndenfieldske Næsse Kong

227

Digitized by

Google

men mod samme Jaris Fader, som da regierede
udi Tnmdhiem, og kaldtes Prebend Amundsen,
hvilket navn Grækerne siden have fordrejet til
Priamus, . . . Blant alle de Helte , som lode sig
bruge i denne Kriig, finder jeg kun een Dansk
Herre, nemlig den gamle Nestor, hvilken meenes
at have anlagt den Stad Nestued udi Sielland.«

Der kunde anføres adskillige andre exempler
på sådanne historiske vildfarelser, der ene og
alene har deres rod i dilettantmæssig og ukritisk
sammenstilling af ord, som tilfældigvis ligner hin-
anden i forskellige sprog. Det nyeste exempel,
jeg kender, er fra vor egen litteratur; i en bog,
der udkom for få år siden i København, læses
følgende: »Inca Garcilaso de la Vega siger, at
tazque på Quichua (i Peru) betegner en yngre
kvinde af folkets laveste klasse; en lignende be-
tydning med indbegreb af foragt, har ordet taske
hos os. c Forfatteren antager åbenbart her et
sprogligt slægtskab mellem de københavnske og
de peruvianske tasker, hvilket jo kunde lede
til yderst interessante både etnologiske og hi-
storiske slutninger, der næsten vilde ovei^å
Rudbecks.

Men jeg skal ikke dvæle længere ved så-
danne absurditeter. Georg Brandes fortæller et
sted om den gamle som sprogforsker yderst naive
Philaréte Chasles, at han en dag sagde til ham:
»Nårjeg kører på jæmbane med min søsterdatter,
så forslår vi tiden med at udfinde etymologier.!

228

KAPITEL X

I den lille Bernadettes nu verdensberømte
by Lourdes ligger en monumental basilika opført
til Vor Frues ære. I forhallen findes opstillet
fire helgenstatuetter, foran hvilke pilgrimmene
forretter en foreløbig andagt, inden de anråber
selve Notre Dame de Lourdes om hjælp. Her
er Sainte Germaine, en lokal gaskonsk helgeninde,
Saint Benoit Labre, pilgrimmenes særlige beskytter,
Sainte Philoméne, kvindeklostrenes gode ånd, og
endelig Saint Expédit. Hvilken hjælp han yder,
skal vi strax se.

Om Saint Expédit^ på latin Sanctus Expeditus,
vides det, at han engang, muligvis under Diocle-
tian, har lidt martyrdøden i Armenien; ellers
kendes intet til hans liv, og hagiograferne ved
intet at berette om mirakler han skal have ud-
ført. Ikke desto mindre dyrkes han mange ste-
der både i og udenfor Frankrig (hans festdag er
den 19de april) og nyder en meget udstrakt po-
pularitet. Denne skyldes udelukkende hans navn.
I henhold til den tro, at Gud skænker de hellige

230

Digitized by

Googk

mænd og kvinder kræfter og egenskaber, der står
i overensstemmelse med deres navn, måtte en
Sancttis Expeditus være selvskreven til at kunnie
expedere sine sager hurtigt, og i virkeligheden
er det udelukkende denne formodede egenskab,
han skylder sin dyrkelse. En inskription på
sokkelen til hams statue foensiJaiæver udtrykkeligt,
at han er le patron des causes pressée&y og man
forstår let, hvilke betydelige tjenester en sådan
helgen kan yde i Lourdes, hvor den hellige Jom-
fru jo er så overordentlig stærkt optaget. Fami-
liært betegner pilgrimmene ham derfor som TEx-
péditionnaire de la tres Sainte Vierge.

Hovedstedet for hans dyrkelse er iøvrigt Mar-
seille, men han har altere rundt omkring i det
øvrige Frankrig, og af votivtavleme til hans ære
kan man se, på hvormange områder han b^lper;
således bringer f. ex. studenter, hvis examens-
forberedelse sandsynligvis har været tenmoielig
mangelfuld, ham tak for deres succes dexamen.
Han dyrkes også af de tyske katoliker, der har
gjort ham til »Besonderer Patron um gluckliche
und fertige Ausrichtung aller Geschåfte, Amts-,
Standes-, Haus-Verrichtungen und Reisen« 1 1 Så-
ledes lyder underskriften på et lille østerrigsk
billede af Helliger Expeditus trykt på omslaget
af en samling bønner til hans ære. Dette billede
fortjener opmærksomhed også derved, at det viser
os en ny mytedannelse, der ikke synes kendt i
Frankrig. Expeditus er afbildet trædende på en

231

Digitized by LjOOQ IC

ravn, der råber cros, craSf og pegende på en
solskive, hvorunder der står hodie. Forklaringen
herpå er følgende: Ravnens hæse skrig, som vi
gengiver med kra, kra, identificeredes i den tid-
lige middelalder med cras, et latinsk ord, der
betyder imoi^en, og ravnen blev derfor symbol
på langsomhed (procrastinatio); man forstår nu,
hvorfor St. Expeditus, der aldrig opsætter til
imoi^en, men stolt peger på hodie (idag) som sit
valgsprog, træder ravnen under fod.

Dyrkelsen af Sanctus Expeditus viser os, hvor-
ledes en helgens funktion er bleven bestemt, ikke
i henhold til hans liv og gæminger, men ude-
lukkende i henhold til hans navn. Et smdet
ligeså oplysende, men mindre grotesk exempel
på denne sproglydens magt over tanken afgiver
den hellige Hedvig (Hedevigis). På fransk kal-
des hun Sainte Avoge, og under denne form er
navnet blevet sat i forbindelse med det gamle
verbum avoger, at bringe på rette vej. Til hende
kan man derfor fortrøstningsfuldt henvende alle
bønner vedrørende vildfarende sjæle. I en gam-
mel tidebog fra det 15de århundrede læses føl-
gende vers:

Devote oraison å saincte Åvoye
Qui les gens aide et auoye.

At tage varsler af et navn er et ret almindeligt
fænomen i helgendyrkelsen, som den fremtræder
i de katolske lande, særlig i Frankrig. En kendt

232

Digitized by

Google

lyd eller stavelse er tilstrækkelig til at bringe en
ideassociation i gang, og den lydlige forbindelse
opfattes strax som det ydre tegn på et reelt for-
hold. Det er således i mange tilfælde ene og
alene navnet, der er afgørende for de s y g d o m m e ,
som vedkommende helgen antages at kunne
hjælpe imod. Jeg skal oplyse det med et par
exempler.

Saint Eutrope km-erer for vattersot, hydropisie,
Saint Clou (Clodoaldus) for brandbylder, clous,
og mod haltende gang, claudication, skal det
være godt at bede til Saint Claude, Har man
gigt eller ledevand i knæet, le genou, henvender
man sine bønner til Saint Genou, (Genulphus);
har man fnat eller udslet på hånden, la main,
beder man til Saint Main eller Meen, Men (Me-
vennus); kvinder, der lider af sygdomme i bry-
sterne, les mammelleSy påkalder Saint Mamart
eller Mamert (Mamertus). Endelig skal også næv-
nes Saint Ouen (Åudoenus, latiniseret form af
Edwin) ; til ham beder alle de, hvis højeste ønske
det er at komme til at høre, ouir. På hans fest-
dag strømmer skarer af døve til hans kapel for
at helbredes; en finger af den hellige mand tages
ud af relikvieskrinet og med den bestryges den
syges øre, »dont un grand nombre de pélerins
se sont bien trouvés« tilføjer en gammel forfatter.

Valget af en skytspatron for et laug er
ligeledes i mange tilfælde blevet bestemt af hel-
genens navn. Når bagerne således flere steder har

233

Digitized by

Google

stillet sig under beskyttelse af Saint Michel, er
det ikke, fordi denne har været bager eller på
nogensomhelst måde vist sin interesse for denne
profession; hans forbindelse med lauget skyldes
blot den tilfældige omstændighed, at Michel led^
tanken hen på miche (brød). Af en lignende
grund er Saint Corneille (pave Ck>melius) blevet
skytspatron for landmændene, idet han menes
særlig at våge over hornkvæget, les bétes å corne,
og Saint Vincent skjrtspatron for vindyrkerne.

Også udenfor Frankrig ser man, som allerede
antydet, hvoriedes der tildeles de forskellige hel-
gener egenskaber og funktioner i overensstem-
melse med deres navn. I Tyskland hjælper St.
Augustinus mod »Augenkrankheitenc, St
Løambertus mod lamhed, St Valentinus mod
faldende syge eller epilepsi, Sta Rosa mod »die
Rosec, rosen, og 5^ Blasius mod »Blasenkrank-
heitenc. Helt humoristisk lyder det, når den
sidst anførte helgen nogle steder i Rhinprovinseme
er blevet skytspatron for hornblæserne.

Samme helgen er også kendt i Danmark og
her hedder det: »Når det på Blasii dag (3. febr.)
blæser så stærkt, at det kan blæse en halm-
brønge af kalgudiget (havediget), så vil det blæse
bygget af om sommeren €. I øvrigt tror jeg ikke,
at man i nordisk folketro finder ret mange ex-
empler på vort fænomen. I Sverrig (Halland)
sættes St Gallus i forbindelse med galdesyge
og for at vogte fårene derimod, må man ikke

234

Digitized by

Google

slippe dem ud St. Gallusdag, d. 16de okt. Man
kan muligvis også anføre følgende vestjyske
mundheld om Gravesdag (Georgiosdag, d. 23de
april): Å Grawesdaw skal æ stork øwer æ haw
o æ howwårm å æ graw. Når i ældre dansk
Sankt Vdten eller Felten (Valentin) brugtes som
betegnelse for epilepsi, »den hellige sygec eller
»den faldende sygec, skyldes dette vistnok et lån
fra tysk.

Jeg har dvælet udførligt ved helgendyrkelse
og helgenovertro, fordi vi der træffer så veltalende
exempler på sproglydens magt over tanken ; men
naturligvis er fænomenet ikke indskrænket til
dette område; vi genfinder det — mere eller
mindre udpræget — overalt hvor vi vender øjet
hen. Fællesnavne og egennavne, levende og liv-
løst, alt må bøje sig for sproglydens tryllemagt.
Mennesker og dyr, planter og sten, alt kan få
sin bestemmelse .anvist, sit væsen forklaret gen-
nem de tilfældige bilyde, navnet fremkalder.

Vender vi os til planternes verden, afgiver
strax poppelen et mærkeligt exempel. Den bærer
ingen spiselige frugter, den kaster ingen videre
skygge, dens lange tynde grene giver intet ind-
tryk af kraft, og dog er den i Frankrig blevet
folkets træ par excellence. Når man på revolu-
tionstiden rejste et Mhedstræ, valgte man gæme
poppelen, og denne hæder skyldte træet kun sit
navn peuplier, som man aldeles uvilkårlig satte
i forbindelse med peuple, folk.

235

Digitized by

Google

Af lignende lydlige grunde brugtes i tidligere
fransk poesi moj^enfruen, le souci, (lat solsequiam)
og akkelejen, Tancolie, som sindbilleder på sorg
og tungsind; den første blomsts navn faldt ganske
sammen med det almindelige ord for bekymring
souci (af soucier, lat. sollicitare), den andens ledte
strax tanken i retning af mélancolie. Når Mar-
grethe af Navarra synger i Le Navire:

De tancolie autant falme les fieurs
Que de la rose,

vil hun dermed sige, at hun tager med ligeså
roligt sind mod sorgen som mod glæden.

Af overtro vedrørende dyr er det interessant
at se, at ægtemændene i Frankrig mange steder
er bange for at høre gøgen; det hedder næmlig,
at den som første gang hører le coucou i årets
løb vil blive cocu (hanrej) — hvis han ikke alle-
rede er det.

Ifølge et epigram af Martial brugte Romerne
som skønhedsmiddel at spise harekød syv dage
i træk. Denne tro finder sin forklaring deri, at
det latinske ord lepos^ skønhed, i lyd står meget
nær ved lepus, en hare.

Sådanne husråd opstår ikke blot blandt den
uvidende mængde; vi finder dem også hos for-
tidens lærde. Således hed det tidligere, 9X. ame-
tysten var god imod beruselse, men denne an-
tagelse skyldes vistnok en mand, der har kunnet

236

Digitized by

Google

græsk og har sat ordet i forbindelse med det
græske verbum methyo, at være beruset.

De sidste exempler fører os ind i folke-
medicinen, hvor også sproglydens magt på
forskellig måde gør sig gældende og bestemmer
over helbredelsesmidleme og deres anvendelse. I
Tyskland bruges forskellige dyrs tindingeben mod
søvnløshed — en sådan overtro kendes ikke her
i Danmark og vil næppe fremkomme udenfor
det land, hvor tindingebenets navn (tysk Schlafen-
hein) minder om ordet for søvn eller at sove
(tysk schlafen), I Frankrig anvender man et de-
kokt af violer mod feber (fiévre) — men det er
kun rigtig probat, hvis blomsterne er plukket i
februarmåned (février).

Til slutning nogle småbemærkninger om de
overtroiske meninger, der knytter sig til Hylde-
mor, ellefolkene og lindormen.

Hyldemor hører til hyldefolkene, om hvem
det hedder i Jylland, at de er grønne og bor i
eller under hyldetræet. Thiele anfører i Danmarks
folkesagn forskellige fortællinger, der knytter sig
til hyldekvinden, og Andersens UUe æventyr er
bekendt nok. Når hyldemor således er blevet
en ånd der boer i hyldetræet, har vi at gøre
med en sen sagndannelse; oprindeligt står hun
ikke i nogensomhelst forbindelse med hyldetræet.
Hyldemor er kun en forvanskning af haldemor
(mor Hulda, Frau Holde), ligesom hyldefolk af
huldefolk; på Island og Færøerne har man endnu

237

Digitized by

Google

fonnen haldafolk, hvilket sandsynligvis betyder
det tilhyllede, d. v. s. det skjulte, usynlige folk.
I Noi-ge, hvor de oprindelige forhold ikke er
blevet forvanskede som hos os, boer endnu hul-
derfolket i deres hulderhauge. '

Om ellefolk ved vi alle, at de holder til i
ellemoser og eliekrat; det er under ellebuskene,
at ellepigen synger, og der danser hun med karlene
så at det bliver deres død eUer de mister for-
standen (bliver ellevilde). Denne forbindelse mel-
lem ellefolk og elletræer beror udelukkende
på lydligheden imellem de to ord og er derfor
forholdsvis moderne. EUefolk var nemlig tidligere
elvefolk, d. v. s. alfefolk, og færdedes aldeles ikke
særligt i elleskove. Tværtimod, i en gammel vise
hedder det:

Elfuens datter boer i Qældet.

I Sverrig har ordet givet anledning til en
anden misforståelse. Eliefolket kaldes her med
et navn, der står det oprindelige nærmere, næm-r
lig ålfvoTy og dette ér sat i forbindelse med
ordet elo = flod, hvorfor folketroen har til-
delt dem bjæi^strømmene som opholdssted.

Hvad endelig lindormen angår, fortæller man
i Jylland: »Det er en gammel tro, at når el
lindetræ bliver rigtig gammelt, udklækkes der i
dets rod en lindorm, som nærer sig af marven,
sålænge til træet går ud, og så bryder den selv
ud«. Lindormen har oprindeligt lige så lidt

238

Digitized by

Google

at gøre med lindetrær som hyldemor med hylde-
trær, og ellefolk med elletrær. Liiidorm, . som vi
har lånt fra tysk Lindewurm, er en tautologisk
forbindelse af lignende art som guerillakrig og
chansondigte; den første stavelse lind er samme
ord som det islandske linnr, der betyder slange
eller orm.

Digitized by

Google

EFTERSKRIFT

I de foranstående ti kapitler har jeg forsøgt
at give en populær fremstilling af de vigtigste
fænomener i semasiologien eller, som andre siger,
semantiken. Denne forholdsvis ny videnskab, der
har til opgave at undersøge ordeneji betydnings-
udvikling, tæller endnu ikke mange dyrkere, og
den behandles derfor endnu overordentlig sted-
moderligt i grammatikkerne, hvad der meget må
beklages. De problemer, den sysselsætter sig med
er i virkeligheden lige så betydningsfidde som
interessante. Jeg anser dem endogså for så be-
tydningsfulde, at et sprogstudium uden nærmere
kendskab til dem synes mig at måtte betegnes som
mangelfuldt, og jeg tror, at de frembyder så megen
almindelig interesse, at de med held vilde kunne
drøftes allerede ved sprogundervisningen i skolerne:
kendskab til de vigtigste regler for betydningsud-
vikling kunde passende meddeles i dansktimerne.
Dette dog kun som en antydning, det er ikke
stedet her til at undersøge semasiologiens pæda-
gogiske betydning.

Af hensyn til pladsen har jeg måttet indskrænke
mig til at behandle hovedproblemerne; men jeg
håber, at hvad jeg har givet må være tilstrækkeligt
til en almindelig orientering; skulde mit forsøg
vække interesse, vil jeg andetsteds supplere mine
meddelelser.

Til slutning min bedste tak til mine venner,
docent V. Dahlerup og professor Otto Jespersen, for
deres værdifulde hjælp ved korrekturlæsningen.

Frederiksberg, 22 tept 1901,

Kr. N.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

pr^si

RETURNTO: CIRCULATION DEPARTMENT
198 Main Stacks

LOAN PERIOD 1
Home Use

ALL BOOKS MAY BE RECALLED AFTER 7 DAYS.

Renewals and Recharges may be made 4 days prior to the due date.
Bocks may be renewed by calling 642-3405.

DUE AS STAMPED BELOW.

jDL 1 zu u r

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Ordenes liv"

See other formats